Ukraines præsident turnerer i denne tid rundt i Europa og USA med, hvad han kalder en “sejrsplan”. Styret i Kyjiv må have dygtige spindoktorer, hvis indflydelse rækker langt ud over deres eget land, for begrebet “sejrsplan” er umiddelbart gledet ind i mainstreammediernes sprogbrug.
Det er en pæn bedrift, når sandheden er, at Zelenskyj arbejder på højtryk for at finde en bare nogenlunde gangbar plan for at optrappe krigen, hvis det skal komme på tale at bringe Ukraine-krigen fra fronten og ind i forhandlingslokalerne. For lige nu er situationen på slagmarken ikke gunstig for Ukraine.
En voksende andel af Ukraines befolkning er parat til at give territoriale indrømmelser til Rusland mod et krigsstop.
Ifølge Zelenskyj betyder planen, at krigen kan slutte om et års tid – hvis lige Ukraine straks inviteres ind i NATO, får masser af nyt militært isenkram, får en “ikke-nuklear” afskrækkelsespakke – og får lov til at bruge NATO-landes militære udstyr til angreb dybt inde i Rusland.
Den amerikanske efterretningstjeneste CIA’s direktør William Burns vurderede allerede for flere måneder siden, at Ukraine kun kan holde stand på slagmarken 2024 ud. Rusland ser til gengæld ud til at kunne holde i en noget længere periode.
Derfor er målet med “sejrsplanen” at vende styrkeforholdet ved at pumpe mere militært isenkram til Ukraine – nu og på sigt.
Men sådan skal den ikke fremstilles. Danmarks statsminister Mette Frederiksen går linen ud og kalder den en fredsplan:
– Den her krig skulle aldrig have været startet, så der er ikke noget, vi hellere vil end fred. Jeg synes, der er rigtig gode idéer i den fredsplan, Zelenskyj har lagt frem. (min fremhævning, LRM)
NATO-alliancen er imidlertid i vildrede. Op til sin sejrsplanstale i det ukrainske parlament onsdag i denne uge diskuterede Zelenskyj sin plan med Storbritannien, Frankrig, Italien og Tyskland – og ingen af dem gav efterfølgende offentligt udtryk for støtte til den. Samme dag talte Zelenskyj i telefon med USA’s præsident Biden, og her var emnet tilsyneladende flere militære forsyninger og samarbejde om våbenproduktion – ikke forhandlinger og fred.
Imens holdes krigen ved lige med enorme tab og lidelser til følge. Det er umuligt at finde pålidelige opgørelser over døde og sårede, men Wall Street Journal kunne for nylig berette, at omkring en million ukrainere og russere er blevet dræbt eller såret siden invasionen i februar 2022. Langt, langt hovedparten er soldater, mens antallet af ramte civile estimeres til omkring 10.000 dræbte og 20.000 sårede.
I Ukraine er krigstrætheden udbredt, og i sin tale onsdag tryglede Zelenskyj:
– Vi opnåede og opnår resultater i kampene takket være vores sammenhold. Derfor må vi ikke miste sammenholdet.
En voksende andel af Ukraines befolkning er parat til at give territoriale indrømmelser til Rusland mod et krigsstop. I sommers gjaldt det for knap en tredjedel af ukrainerne. Selvom det ikke er et flertal, er det en dramatisk udvikling, eftersom spørgsmålet om territoriale indrømmelser er totalt tabu i Kyjiv. Endnu.
Og stille og roligt vokser fredens stemmer også andre steder.
I vores naboland Tyskland spiller spørgsmålet om fred og våbenhvile en stadig større rolle i det politiske liv og influerede direkte på de delstatsvalg, der har været afholdt inden for de seneste måneder. I Berlin samledes mere end 40.000 mennesker for et par uger siden i en demonstration for nedrustning i stedet for atomkrig og forhandling om øjeblikkelig afslutning af krigen i Ukraine og Gaza.
Også herhjemme breder tvivlen sig rundt omkring, selvom den endnu ikke i markant omfang er nået frem til mainstreammedierne. Og den kan forventes at vokse i den kommende tid, hvis regeringen går videre med de planer, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen lancerede i Jyllands-Posten forleden under overskriften: “Galopperende forsvarsudgifter kan bringe ny krigsskat i spil”.
Det bliver endog rigtig svært at argumentere for en “krigsskat”, mens velfærden bløder på område efter område.
I næste uge holder BRIKS-landene topmøde. I den forbindelse er det værd at nævne, at 17 lande nu står bag det fælles kinesisk-brasilianske udspil til et forhandlet krigsstop i Ukraine. I forbindelse med FN’s Generalforsamling har 17 lande deltaget i et møde under ledelse af Kinas udenrigsminister Wang Yi og den brasilianske udenrigspolitiske rådgiver Celso Amorim.
Dén vej bryder styret i Kyjiv sig ikke om. Den passer ikke ind i “sejrsplanens” krav om flere bomber og dermed flere tab af menneskeliv.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
