Umiddelbart lyder det så humant, at man vil “beskytte barnebrude”, for vi ved jo, at kvinder nogle steder i verden er socialt sårbare ved at blive udsat for mænds forgodtbefindende, og det vil mange/de fleste af os gerne have sat en stopper for. Det bliver bare ikke gjort ved at behandle både mænd og kvinder ud fra forudfattede definitioner, der ikke åbner op for individuelle bedømmelser. Hvis en person lever i et uacceptabelt forhold, så bør man hjælpe, hvis man kan, men man skal ikke definere forholdet for disse mennesker og tvinge dem til at leve efter vore ideer.
Der er noget smukt over de sager, hvor hårdkogte lov-og-orden-politikere bliver idømt fængselstraf.
Som nu den tidligere udlændingeminister Inger Støjberg, der er blevet idømt 60 dages ubetinget fængsel ved Rigsretten for at bryde ministeransvarlighedsloven.
Det er en politiker, der ved, hvad hun går ind til. Som retsordfører for Venstre kommenterede Støjberg sidste år på forholdene i de danske fængsler:
Et flertal i Folketinget beskyttede ellers i årevis den nu tidligere minister og ønskede ikke engang at undersøge sagen.
”Jeg har ikke meget fidus til at gøre det til så gode forhold, at det nærmest er en badeferie,” sagde ordføreren. Nu får hun muligheden for selv at studere forholdene på nærmeste hånd.
Et flertal i Folketinget beskyttede ellers i årevis den nu tidligere minister og ønskede ikke engang at undersøge sagen. Det flertal – der består af den samme type skingre lov-og-orden-typer – dækkede over lovbrud og kriminalitet, begået af landets folkevalgte mod den svageste gruppe overhovedet. Det er værd at huske, næste gang de indigneret påkalder sig retsbevidstheden og fængselsstraffe over for nøje udvalgte grupper.
Støjberg har selv gang på gang tordnet mod kriminelle og krævet hårdere straffe, men måtte til sidst sande, at hun ikke selv kunne holde sig hævet over loven.
Undervejs hævdede – og hævder – eks-ministeren, at hun blot ønskede beskytte såkaldte barnebrude, men reelt havde hun ingen intention om at beskytte de mennesker, der havde krav på at blive behandlet individuelt. De skulle bare bruges til at puste til racismen, styrke Støjberg selv og splitte befolkningen i Danmark.
På vej til Hotel Gitterly har hun ingen anger, men er fortsat stolt af sit kriminelle virke. Så høj er moralen og retsbevidstheden hos den politiske elite.
Det er langt fra første gang, landets politikere har brudt loven, men det er sjældent, de ender i Rigsretten. I 1941, da landets højeststående politikere brød grundloven og vedtog den såkaldte kommunistlov – og dermed sendte danske medborgere i fængsel for siden at udlevere dem til den tyske besættelsesmagt – var der ingen straf til politikerne og dommerne. Til gengæld døde mange af kommunisterne…
Denne gang var der ikke straffrihed til Inger Støjberg. Noget gik åbenbart galt undervejs. Hun ønskes en lærerig tur i spjældet. Det er som bekendt ikke nogen badeferie.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.