Valgkampen er i fuld gang – skønt endnu ikke udskrevet – og partierne lader deres skarpeste idéer flyde ud til vælgerne.
Venstre og Konservative er kommet op med: nedsabling af de arbejdsløse.
Det er godt nok den samme opskrift, som de har brugt de seneste tre-fire årtier, uagtet at arbejdsløsheden lige nu er lav, og at riget står over for væsentligt større problemer.
Jakob Ellemann-Jensen lader således sit kontrafej hænge i gader og stræder med budskabet om, at det altid skal kunne betale sig at arbejde.
Er det så en velfortjent lønforhøjelse til arbejderne, så de kan indhente den galopperende inflation, Venstreformanden har i tankerne?
Nix, det er endnu engang samfundets svageste, der står for skud.
Ellemann og Pape leverer en gave i valgkampen til socialdemokraterne, der uden at anstrenge sig synderligt kan fremstå relativt solidariske og socialt indstillede.
Igen skal nye og gamle dovne-Roberter støves af, trækkes ud ad stalden for at skabe splittelse i arbejderklassen. Jamen lærer de da ikke andet på den politiker-skole? Og tror Ellemann Junior virkelig, at kontanthjælps-bashing er nok til at redde hans skamskudte statsministerdrømme?
Fantasiforladt er nok det pæneste, man kan kalde den omgang, Venstre har gang i. Løgnagtig er et andet passende tillægsord.
Ellemann påstår skamløst, at kontanthjælpsmodtagere kan tjene over 400.000 om året.
Så desperat er han for at få rettet vælgernes utilfredshed mod deres egne og fjerne fokus fra de virkelige snyltere: De multinationale koncerner, der ikke betaler skat, og militæret, der stjæler vores velfærd for øjnene af os.
Desperat er han også for at få finansieret nye skattelettelser til de rigeste, nøjagtigt som den konservative Søren Pape, der blandt andet vil sløjfe Arne-pensionen og sænke dagpengene.
Begge højrekandidater leverer et eklatant angreb på vores levevilkår og leverer derfor også en gave i valgkampen til socialdemokraterne, der uden at anstrenge sig synderligt kan fremstå relativt solidariske og socialt indstillede.
Vi skal ikke lade os indfange i levebrødspolitikernes dagsorden. Vi skal ikke lade os nøje.
Vi skal derimod kræve dagpenge og kontanthjælp, som det er muligt at leve af, og som ikke bliver udhulet fuldstændigt af inflationen. Og kræve et solidt lønhop når vi når de kommende års overenskomstforhandlinger.
Lad os give Ellemann, Pape og co. kam til deres hår!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.