STARK bryder sympatikonflikt
Jeg er universitetsuddannet og er aktiv i Global Aktions politik- og kampagneteam – men hvad ved jeg egentlig om EU? For mig er EU enten vores sidste barriere imod industriens sundhedsangreb på menneskeheden: e-mærke-regulativer og drikkevandsdirektiver. Ellers så er EU fjenden imod dansk omstilling: Landbrugsstøtten der giver det industrielle landbrug kunstigt åndedræt og konkurrenceforvrider småmarkeder i det globale syd. Jeg lærte i skolen om EU’s forskellige kamre og organer samt forskellen på et direktiv og en forordning. Mine klassekammerater stemte Radikale Venstre til vores første valg efter gymnasiet, fordi vi havde fået at vide, at EU var limen, der holdt et krigsliderligt Europa sammen. Så meget at Unionen har modtaget en nobelpris for ikke at gå i krig. Til trods for at EU-landet Cypern har været i en årtier lang strid, og at der siden prisoverrækkelsen er sket en massiv oprustning.
I den offentlige opinion virker det til, at EU er kemi, e-numre og landbrugsstøtte og kort opsummeret: kedeligt. Det tror jeg, næsten der er national konsensus om. Jeg føler mig fremmedgjort fra EU. Det er abstrakt. Det føles ikke relevant. EU er en stor fremmedgørende, irrelevant abstraktion til sådan en grad, at hver gang der skrives om emnet, følger der altid en større formidlingsopgave med faktabokse og læsevenlige 3-punktsvejledninger med. Og sådan skal det ikke være.
Spørg ikke, hvad EU kan gøre for dig – spørg, hvad EU gør i det globale syd!
Når vi taler om EU, har vi det med at fokusere på EU’s betydning for os i Danmark. Men hvilken betydning har EU egentlig på vores lovgivning og vores demokrati? Vi stiller alt for få spørgsmål om EU’s rolle i forhold til resten af verden – især til det globale syd. Når man krydser Middelhavet, klinger ordet EU anderledes – og det er der en grund til. Når man står i den egyptiske middelhavsby Alexandria, er det EU’s militærskibe, der drukner dine venner, når de forsøger at komme til Europa.
Hver torsdag zoomer vi ind på handel, klima, våben, flygtninge, gæld og meget mere med to eksperter hver aften. Kom – der er aftensmad!
Hvis vi er seriøse omkring international solidaritet, har vi et videnshul, når det kommer til EU’s færden i verden: Er EU stadigvæk et fredsprojekt? Hvordan er EU-handelsaftaler skruet sammen? Hvordan opfører virksomhederne i EU sig i Amazonas? Hvad med på tøjfabrikkerne i Sydøstasien og i minerne i Mozambique?
Det videnshul er dybere end videnshullet om nationale direktiver, der for det meste vinder indpas i den danske offentlighed. Og det er en anden EU-kritik end den, der kommer fra højrefløjens etnonationalisme.
EU er meget, meget mere end nationale direktiver, landbrugsstøtte og e-mærker. EU er også våbenhandel og ekstrativisme. EU er en storspiller i debt trap diplomacy, der holder globale sydlande underudviklede og fattige. EU er verdens største økonomi og en af drivkræfterne bag den neoliberale og neokoloniale, kapitalistiske verdensorden, der skaber klimaforandringer og global ulighed.
Derfor har vi i Global Aktion valgt at holde en aftenskole om EU i hele november. Hver torsdag zoomer vi ind på handel, klima, våben, flygtninge, gæld og meget mere med to eksperter hver aften. Kom – der er aftensmad! Jeg glæder mig i hvert fald til at blive klogere.
Send 100 kroner til 53705 med EU og din e-mail, eller se mere her.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Læser til læser
- “Læser til Læser” er en særlig funktion på Arbejderen, hvor betalende abonnenter kan skrive artikler, reportager, anmeldelser m.m.
- Til artiklen kan bringes foto, som skribenten har tilladelse til at bruge.
- Arbejderen er tilmeldt Pressenævnet og følger reglerne for god presseskik. Disse regler gælder også for Læser til Læser-indhold.
- Arbejderen godkender artiklen, inden den publiceres, men vi redigerer den ikke. Skribenten står selv til ansvar for hele artiklen.
Er du betalende abonnent? Opret indlæg her.
