Israel er en af verdens største producenter af Medjoul dadler. og over halvdelen dyrkes i de illegale bosættelser på Vestbredden og i Golan Højderne. De mærkes dog aldrig med navnet på den bosættelse hvor de er dyrket, men mærkes med Israel som oprindelsesland. Læs mere om bosætter-dadler på den nyttige hjemmeside www.whoprofits.org
Medjoul dadler blev først dyrket i Marokko under det arabiske navn ’Madjhoola’ der betyder ’ukendt’, men spredtes siden til mange andre lande i verden, herunder apartheid-Israel. Igennem mange år har der været opfordret til boykot af israelske dadler, da man – når man køber israelske dadler – støtter koloni- og apartheidstaten Israel. Boykotten af israelske dadler i USA har betydet, at de israelske dadlers andel af USA’s daddelimport er faldet fra 25 procent i 2015 til 16,5 procent i 2020/21.
I Danmark er det især følgende mærker af israelske Medjoul-dadler, man finder på supermarkedernes hylder:
Jordan River
Hadiklaim
Mehadrin
Solomon Dates
Carmel
Flere af ovennævnte firmaer producerer også forskellig anden slags frugt og grønt, så tjek altid frugt og grønt-hylderne for israelske varer. Butikkerne har pligt til at oplyse oprindelsesland for frugt og grønt. Hvis de ikke gør, så klag!
Boykot Israel Kampagnen opfordrer til boykot af alle israelske apartheid-dadler og til boykot af alle andre israelske produkter. Vi henviser til boykotlisten på www.boykotisrael.dk
Hos nogle grønthandlere kan man købe palæstinensiske Medjoul-dadler. Hvis din lokale grønthandler ikke har palæstinensiske dadler, så bed butikken indkøbe dem.
Boykot Israel-klistermærker kan bestilles på boykotisrael14@gmail.com – de koster 40 kroner pr. ark med 24 klistermærker plus forsendelse. De kan også købes i Solidaritetsbutikken, Griffenfeldsgade 41, 2200 København N, åbent hverdage 14-17.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.