Hvem bærer ansvaret for krigen i Ukraine? Det gør Putin. Ingen tvang ham til at gå i krig. Der var andre muligheder. Det er en kendsgerning. Men kendsgerninger må fortolkes i sammenhæng med andre kendsgerninger, som desværre er forsvundet ud af mediernes dækning og derfor også fra den offentlige debat. Men ser man kendsgerningerne i sammenhæng, står det klart: USA og NATO bærer et væsentligt – måske endda det primære – ansvar for krigen.
Det er hovedpointen i Benjamin Abelows bog ‘Hvordan Vesten bragte krigen til Ukraine‘. Bogen er netop udkommet på dansk, oversat af pensioneret oberstløjtnant i Hæren Jens Kristian Bech Pedersen på forlaget Hovedland.
Benjamin Abelow er US-amerikansk forfatter, foredragsholder og lobbyist – og hans lille, vigtige og letlæste bog har fået rosende ord med på vejen fra blandt andre Noam Chomsky, John Mearsheimer og oberst Douglas Macgregor.
I Danmark er bogen udstyret med et forord af Marie Krarup – tidligere assisterende forsvarsattache ved den danske ambassade i Moskva med rang af major og medlem af Folketinget fra 2011 til 2022, først for Dansk Folkeparti og siden som løsgænger.
Det gavner desværre langt fra udbredelsen af bogens pointer på venstrefløjen, at en kendt xenofob som Krarup har fået den fremtrædende rolle som forordsforfatter. Men kan man se bort fra hendes tidligere ytringer om orientalskklingende navne og mellemøstlige religioner, så er hendes forord (desværre?) lige så skarpt som hendes øvrige bidrag i den ellers meget begrænsede debat om krigen i Ukraine.
Benjamin Abelow er utroligt klar i spyttet; selvom han på ingen måder nærer sympati for Putin eller retfærdiggør den russiske invasion, så er den nuværende situation ikke opstået ud af den blå luft:
“Den underliggende årsag til krigen ligger ikke i Putins hæmningsløse ambitioner om geopolitiske ekspansioner eller i paranoide vrangforestillinger hos de militære planlæggere i Kreml, men derimod i de seneste 30 års historie med vestlige provokationer rettet mod Rusland”, som han formulerer det på side 16 i bogen.
Benjamin Abelow argumenterer herefter for, at USA har spillet den afgørende rolle i at formulere Vestens politik, og at provokationerne mod Rusland langt fra kun har handlet om NATO’s udvidelse mod øst.
Bogen igennem kommer vi omkring en række provokationer, som Benjamin Abelows mener har ført verden på kanten af en atomkatastrofe:
· Udvidelsen af NATO mere end 1600 kilometer østpå siden Sovjetunionens sammenbrud.
· Da USA ensidigt trak sig fra Traktaten om Anti-Ballistiske Missiler (ABM-traktaten fra 1972) og placerede antiballistiske affyringssystemer i nyoptagede NATO-lande – affyringssystemer som har kapacitet til at affyre offensive atomvåben mod Rusland.
· USA’s bidrag til at lægge fundamentet for – og måske direkte har anstiftet – et væbnet ekstremistisk højrekup i Ukraine.
· De talrige militære øvelser NATO har afholdt langs Ruslands grænser – nogle med simulerede raketangreb på russiske forsvarssystemer.
· Fastholdelsen af målet om optagelse af Ukraine i NATO.
· Da USA ensidigt trak sig fra Traktaten om Mellemdistanceraketter (INF-traktaten fra 1987), hvormed man øgede Ruslands sårbarhed overfor et atomart førsteangreb fra USA.
· Bevæbningen og uddannelsen af væbnede styrker i Ukraine – og arbejdet for at skabe militær interoperabilitet mellem NATO-styrker og det ukrainske militær.
· Tilskyndelsen til Ukraines lederskab om at indtage et kompromisløst standpunkt overfor Rusland.
Ifølge Benjamin Abelow begynder historien om Ukrainekrigen tilbage i 1990, da de vestlige ledere i tiden omkring Sovjetunionens opløsning stræbte efter at indlemme DDR i Vesttyskland under NATO’s ledelse.
For at det kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at få Moskva overbevist om at trække sine 400.000 udstationerede soldater ud af DDR. For at overtale Moskva gav de vestlige ledere deres helligste løfter om, at NATO ikke ville udvide mod øst.
Ifølge en analyse fra George Washington Universitetet i USA, som Benjamin Abelow citerer, “blev der af Vestens ledere kastet en kaskade af forsikringer om Sovjetunionens sikkerhed ud til Gorbatjov og andre sovjetiske embedsmænd gennem hele den tyske genforeningsproces i 1990 og videre ind i 1991.”
Alligevel begyndte NATO indenfor ganske få år at udvide østpå mod Ruslands grænser. Denne udvikling forsvares med, at løfterne aldrig er blevet nedfældet, men Benjamin Abelow viser, at selvom løfterne rigtig nok ikke er afgivet skriftligt, så understøttes den russiske opfattelse af løfterne af samtidige skriftlige aktstykker fra de højeste niveauer i de vestlige regeringer.
En sjov pointe, som jeg har lyst til at fremhæve, er, at den nuværende politik for bevæbning af Ukraine er en arv fra den ellers forhadte eks-præsident Trump.
Da han i 2017 begyndte at sælge dødbringende våben til Ukraine, var dette et brud med den politik, USA havde ført siden 2014, hvor man kun ville sælge ikke-dødbringende udrustning.
For at retfærdiggøre den forandrede linje, opfandt Trump-regeringen argumentet om, at våbenleverancerne til Ukraine var “defensive”.
Benjamin Abelow bruger en del ord i sin bog på at lege med tanken om, hvad der ville være sket, hvis rollerne var byttet om, og Rusland skabte en alliance med Canada og efterfølgende opstillede raketsystemer 100 kilometer fra USA’s grænser.
En nyttig øvelse – ikke til at finde på undskyldninger for Putins blodige angreb på nabolandet, men for at blive klogere på, hvorfor den russiske ledelse gør, som den gør, tænker som de tænker. For kun når vi forstår, hvordan hinanden tænker og bevæggrundene for vores respektive handlinger, er vi i stand til at standse den selvmorderiske eskalation af konflikten, der, som det hedder i bogens undertitel, har ført verden ud på kanten af en atomkatastrofe.
Alt i alt har Benjamin Abelow skrevet et ekstremt vigtigt bidrag til den stort set ikke-eksisterende debat om baggrunden for krigen i Ukraine. Den kan varmt anbefales for alle, som ønsker at nuancere deres verdensbillede.
Hvordan Vesten bragte krigen til Ukraine – og hvorledes USA og NATO har ført verden ud på kanten af en atom-katastrofe
Skrevet af Benjamin Abelow
Udgivet på forlaget Hovedland
96 sider – 149,95 kroner.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak Anders Sørensen; jeg ønsker at nuancere mit verdensbillede og har derfor for år siden smidt fjernsynet ud; opsagt abonnementet på Information samt oprettet abonnement på Arbejderen. Benjamin Abelows bog er bestilt, og den bedste læsestol i huset er reserveret. Tak for tippet
Log ind for at svaretak for artikel . Ikke nødvendigvis helt enig, især ikke med indledningen .
Log ind for at svareFin artikel, blot to kommentarer: Det er skyggeregeringen bag Washington som har hæmningsløse ekspansionsdrømme om verdensherredømme (ikke Putin), og det var IKKE et blodigt angreb på nabolandet d. 24. marts 2022. Som Thorkild Kjærgaard har beskrevet det:
“Snarere end som en fuldskalainvasion af Ukraine må den i begyndelsen nærmest operetteagtige militære aktion, der gik i gang for nu godt to år siden, beskrives som en defensiv, af et stejlt og ubøjeligt USA fremtvungen præcisering af Ruslands vitale interessesfære. På samme måde som det var en i sin essens defensiv aktion, som Kennedy annoncerede, da han under Cubakrisen efteråret 1962 lod forstå, at USA var parat til at gribe til militære midler for over for russerne at præcisere, at Cuba som beliggende på den vestlige halvkugle var en del af USA’s vitale interessesfære.”
Man kan læse videre på https://janoberg.me/2024/04/16/ukrainekrigen-kunne-vaere-undgaet-sa-let-som-ingenting/
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
