Ny retning i Vestafrika
Skolereformens krav om 45 minutters daglig bevægelse har med stor sandsynlighed øget børns fysiske aktivitet i skoletiden.
Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, hvor forskere som de første har undersøgt udviklingen i objektivt målt fysisk aktivitet hos skolebørn i perioden 2009-2018.
Vi ved, at bevægelse fremmer elevernes trivsel, og at læring med kroppen giver en mere varieret skoledag.
Bjørn Friis Neerfeldt, Dansk Skoleidræt
Skolereformen, der blandt andet indførte et krav om i gennemsnit 45 minutters daglig bevægelse i skolen, kom i 2014, og den nye undersøgelse kan således vise data, der sammenligner årene inden reformen med årene efter.
Konkret har forskerne målt næsten 5000 elevers aktivitet ved brug af aktivitetsmålere, som skolebørnene har gået med i en uge.
Og de data viser, at fysisk aktivitet i skoletiden var nedadgående i perioden 2009-2012, hvorefter kurven knækkede, og mængden af fysisk aktivitet steg fra 2012-2018.
Faktisk var skolebørnene i gennemsnit aktive i 14 minutter mere på en normal skoledag, end de ville have været, hvis den nedadgående udvikling var fortsat. Stigningen blev observeret hos både de yngre og ældre skoleelever, men var mest udpræget hos de yngste elever i 1. – 5. klasse.
– Vores studie viser, at en negativ udviklingstrend i fysisk aktivitet i skoletiden blev brudt i tiden omkring skolereformens indførelse. Strukturen af en skoledag har været relativt fasttømret i en længere årrække, og vi har ikke kendskab til officielle og almengældende strukturændringer i folkeskolen, som i perioden kunne forklare de observerede ændringer. Derfor indikerer resultaterne, at skolereformen er årsag til ændringerne, forklarer Natascha Holbæk Pedersen, ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, i en pressemeddelelse.
– Men det er vigtigt at påpege, at det ikke kan udelukkes, at forklaringen i stedet skal findes i forhold, som studiet ikke kan kontrollere for – herunder lokale ændringer på folkeskolerne, som ikke vedrører reformen, men som tidsmæssigt er introduceret i samme periode som reformen, siger hun.
Glæde i Dansk Skoleidræt
I nonprofit-idrætsorganisationen Dansk Skoleidræt modtages undersøgelsen med stor tilfredshed.
Organisationen arbejder for at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag.
I 2014 fik Dansk Skoleidræt tildelt en særlig rolle i forhold til implementering af kravet om bevægelse folkeskolereformen.
– Resultaterne i den nye undersøgelse er meget opløftende – at skolereformens krav om bevægelse i skolen har haft en positiv effekt på elevernes aktivitetsniveau, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.
Han fortsætter:
– Det har vi arbejdet målrettet for. Det gælder politisk, hvor vi løbende har bragt det på dagsordenen over for folketingspolitikerne, som har prioriteret området. Men det gælder i høj grad ude på skolerne, hvor vi årligt er nået ud til op mod 70 procent af landets grundskoler med kurser og kampagner.
Bjørn Friis Neerfeldt peger på, at vigtigheden af bevægelse i skolen er veldokumenteret.
– Vi ved, at bevægelse fremmer elevernes trivsel, og at læring med kroppen giver en mere varieret skoledag. Derudover er der sundhedsaspektet. I en tid hvor børn bruger så meget tid foran en skærm, og der er for meget inaktivitet, er bevægelse i skolen vigtigere end nogensinde før, siger Bjørn Friis Neerfeldt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
