Mindretal af modstand
Verdens rigeste mand, Elon Musk, har købt Twitter for den nette sum af 44 milliarder dollars – eller 305 milliarder danske kroner.
Twitter, som siden 2013 har været et aktieselskab noteret på børsen på Wall Street, forvandles derved til en privat koncern. Og på den korte bane kan aktionærerne gnide sig i hænderne.
Elon Musk og andre lignende typer er et produkt af kapitalismen.
“Den foreslåede handel vil sikre en substantiel kontantgevinst, og … være den bedste vej fremad for Twitters aktionærer”, udtaler den nu afgående formand for Twitters bestyrelse, Bret Taylor.
På den ene side er der intet nyt under solen. Salget bekræfter, at medier grundlæggende set er private virksomheder, og at ytringsfriheden er tæt forbundet med pengemagten. Som forfatteren og kommunisten Hans Scherfig sagde for efterhånden mange år siden: “Der er ytringsfrihed i Danmark. Alle har ret til at købe aktiemajoriteten i A/S Politiken”.
På den anden side er noget alligevel anderledes. Twitter er i dag verdens største sociale medie med omkring 329 millioner brugere på verdensplan. Som sådan udtrykker salget den kolossale monopolisering, som er sket i Danmark og på verdensplan – ikke kun i mediebranchen men generelt. Og det udtrykker den enorme ophobning af rigdom, som er sket hos enkeltpersoner.
Ultraliberalist med lav skatteprocent
Den sydafrikanskfødte amerikaner Elon Musk har ifølge Forbes en personlig formue på over 2000 milliarder kroner. Han har været med til at grundlægge PayPal for 20 år siden og ejer i dag elbilsvirksomheden Tesla og rumfartsselskabet SpaceX – som i øvrigt samarbejder med det amerikanske forsvarsministerium Pentagon.
Elon Musk er ikke kun blevet rig, fordi han er genial, men også fordi han er en skrupelløs ultraliberalist, som just ikke er kendt for ordentlige arbejdsforhold til sine ansatte. Han er modstander af al statslig regulering og betaler helst ikke skat. Som den amerikanske politiker Bernie Sanders skrev på Twitter, så betaler Elon Musk kun 3,27 procent i skat – mens skattesatsen for den amerikanske arbejderklasse er på 24,2 procent.
Men Elon Musk er nu ikke den eneste milliardær med en lav skatteprocent. Amazon-ejeren Jeff Bezos – verdens anden rigeste – betaler 0,98 procent i skat. Han ejer i øvrigt også den amerikanske avis Washington Post.
De to milliardærer indgår i en eksklusiv klub af superrige, som ejer medievirksomheder, sociale medier, internettjenester og satellitter. De kontrollerer de platforme og tjenester, hvor kommunikation, informationssøgning og offentlig debat udfolder sig.
Google, Microsoft, Facebook, Bloomberg og MSNBC ejes af denne klub. Og nu også Twitter. I dag har verdens rigeste midlerne og muligheder til at gøre, hvad de vil med institutioner, der af mange anses som centrale for vores demokratiske samfund.
Mange spørger, hvad Elon Musk vil med Twitter. Selv begrunder han sit opkøb med, at han er “ytringsfrihedsfundamentalist”, og han vil angiveligt “gøre Twitter bedre end nogensinde” – blandt andet ved at skrue ned for moderationen, så brugere mere frit kan skrive. “Ytringsfrihed er grundstenen i et velfungerende demokrati”, lyder det fra Musk, som selv har 83 millioner følgere på Twitter.
Men ord som demokrati og ytringsfrihed skurrer unægteligt i ørerne, når man ved, at Elon Musk selv besidder en så enorm koncentration af magt, at han med et pennestrøg kan skrue op eller ned for ytringer.
Hvad gør vi som samfund?
Det store spørgsmål er i virkeligheden ikke, hvad Elon Musk vil, men hvad vi som samfund vil gøre for at tøjle denne uhæmmede monopolmagt. Bør et enkelt menneske have kontrol over så store formuer og så store sociale medier? Hvordan styrer vi disse uhæmmede techgiganter?
Mange forslag er allerede fremsat, såsom at techgiganterne skal have en licens for at operere i et land. Og licensen skal være bundet op på et åbent og gennemskueligt regelsæt, demokratiske kontrolmekanismer og transparens i beslutningerne.
Andre går mere radikalt til værks og kræver tvangsnedbrydning af de store monopoler, opbygning af statsejede alternativer og et uafhængigt og ukommercielt internet.
Det er alt sammen gode forslag. Men ingen af dem tager fat i den grundlæggende problemstilling, at techgiganternes og monopolernes magt hænger uløseligt sammen med kapitalismens ejerformer, den private ejendomsret til produktionsmidlerne.
Elon Musk og andre lignende typer er et produkt af kapitalismen. Så længe vi ikke tager et grundlæggende opgør, vil de dukke op igen og igen. Netop derfor er det så vigtigt at have alternative medier og platforme.
Det er en af mange gode grunde til at støtte Arbejderen…
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
