Klar politik og stærk musik
Med debutromanen “Pariseren”, der fortæller om et afgørende kapitel i palæstinensernes historie, slog den britisk-palæstinensiske forfatter Isabella Hammad i 2019 igennem internationalt. Nu følger “Genfærd ind”, der foregår i nutiden, og det i så høj grad at man må sige, at det er en roman til tiden. Det ville dog have været en fordel, hvis forlaget havde givet sig tid til at få læst ordentlig korrektur på den, men det skal ikke kommer den ellers så glimrende bog til skade.
Om forholdet mellem Palæstina og Israel har forfatteren i et interview udtalt, at det ikke er en konflikt mellem to ligeværdige nationer, men en typisk form for kolonial situation, hvor den ene part undertrykker den anden, og det får man i romanen et langt stærkere indtryk af, end det fremgår af nyhedsmedierne. Det er det litteratur kan: tale til både forstand og følelser.
Sonja oplever en hverdag, der er præget den israelske undertrykkelse med chikane ved kontrolposter, overvågning, strømafbrydelser, vilkårlige arrestationer og spionage så tæt på, at hun kan mærke ånden i nakken.
Den gådefulde titel refererer til en regibemærkning i Shakespeares skuespil om den danske prins Hamlet, der spiller gal for at undgå at blive dræbt af sin farbror, ligesom det skete for hans far. Som genfærd træder faren ind på scenen og kræver hævn. Det er dette skuespil om magtsyge, vold og forræderi, der er det samlende punkt for handlingen i romanen.
Den midaldrende Sonja er britisk-palæstinensisk og vokset op i London sammen med sin søster Haneen, men hvor søsteren er vendt tilbage til Israel og underviser på et universitet, er Sonja blevet i London. Hun er skuespiller af den gennemsnitlige slags, og med alderen bliver rollerne færre. Privatlivet er heller ikke noget at råbe hurra for, så både som en flugt og en ferie tager hun til Haifa for at besøge Haneen, selv om de to søstre har et lidt anstrengt forhold til hinanden.
Hos Haneen møder Sonja teaterinstruktøren Mariam, der er ved at sætte Hamlet op på Vestbredden og mangler en til at spille hans mor. Det ender med, at Sonja tager med og påtager sig rollen. Hun bliver en del af holdet, og samtidig oplever hun en hverdag, der er præget den israelske undertrykkelse med chikane ved kontrolposter, overvågning, strømafbrydelser, vilkårlige arrestationer og spionage så tæt på, at hun kan mærke ånden i nakken. Hvem er forræder, og hvornår er man forræder?
Der arbejdes dagligt med prøverne, og undervejs udvikler der sig venskaber, uvenskaber og jalousi, men til sidst oprinder premieredagen. Det bliver til nogle opførelser i det fri, men ved den sidste spidser det til i forhold til besættelsesmagten. Det politiske og det private går i et, og det får indflydelse på Sonjas udvikling. Fra at være selvoptaget og usikker og med en tendens til mistroisk at se sig selv med andres øjne, bliver hun mere og mere opmærksom på, hvad der foregår omkring hende og så engageret i de mennesker, hun er sammen med, at hun glemmer sit eget ego. Det betyder også, at hun bliver forbundet med sin families historie, som tidligere var noget, hun skød fra sig.
“Genfærd ind” er således en stærk beretning om undertrykkelse og besættelse og om at finde sine rødder og forbinde sig med dem.
Isabella Hammad: Genfærd ind
Oversat af Niels Henning Krag Jensby
Politikens Forlag. 400 sider. 320 kroner
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
