Teateranmeldelse
Det Kongelige Teaters forestilling Dansen med Regitze er en smuk, men også hjerteknugende beskrivelse af den efterladte ægtefælle, der står tilbage efter mange års samliv. Det er Karl Aages fortælling.
Scenen er rund, placeret med publikum rundt om. Alene i rummet står Karl Aage, ældre og tøvende.
“Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal begynde…”
Karl Aage vil gerne fortælle, hvad der skete. Hvordan hans liv blev så fuld af liv, følelser, dramatik, sorger og glæder.
Fra aftenen hvor han som helt ung mand ser og tiltrækkes af en smuk kvinde-nakke og -hals på dansestedet, får dansen med hende der viser sig at holde livet ud.
Det Kongelige Teaters Skuespilhus har sat stykket op, bearbejdet til scenen af instruktør Anne Balslev og dramaturg Johan Holm Mortensen.
En på alle måder historisk fortælling med udspring i en lille arbejderklassefamilie. Bagtæppet er Danmark op gennem 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne.
På fineste vis formår Martha Christensen at skildre menneskene i den tid og deres udviklingshistorie personligt og kollektivt gennem årtierne og generationerne.
Historien er en fortælling om grundlæggende kærlighed i et parforhold, mellem generationer, i venskaber og i solidaritet.
Martha Christensen skrev bogen Dansen med Regitze i 1987, og den blev filmatiseret og gjort til folkeeje med Ghita Nørby og Frits Helmuth i hovedrollerne med Kasper Rostrup som instruktør i 1989. Filmen blev oscar-nomineret i 1990 og set af op mod en halv million danskere i biograferne og af endnu flere senere på tv.
Så det er nok en historie, der er godt kendt af ældre generationer, men muligvis ikke af unge og midaldrende af i dag.
Det Kongelige Teater giver muligheden for nye generationer at opleve denne del af den nyere danske samfundshistorie fortalt på fineste vis.
Det er Karl Aages (Nicolaj Kopernikus) fortælling, men han har brug for støtte, så med lette hurtige fødder løber Regitze (Maria Rossing) svævende over scenen og kysser ham opmuntrende i gang med fortællingen, og snart er vi inde i fortællingen om første møde. Etableringen og redebygningen og livet der udfolder sig.
Karaktertegningen er noget af det fineste i Martha Christensens fortælling. For gennem personerne vises på eminent vis, hvorledes vi som mennesker elsker og kæmper sammen med og mod hinanden. Der er en stor autenticitet i portrætterne, som giver skildringen legitimitet og troværdighed ned i de mindste detaljer.
Men det kræver stor skuespilkunst at udfylde de sko, Martha Christensen har sat frem. Den besidder Nicolaj Kopernikus og Maria Rossing til fulde, men også skuespillerne Simon Kongsted og Freja Klint Sandberg der på ekvilibristisk vis skaber rollerne omkring Karl Aage og Regitze: Regitzes mor, sønnen John, vennerne og veninderne – hele persongalleriet.
Der er det, der skal til for at fortælle historien, hverken mere eller mindre. De nødvendige rekvisitter, de nødvendige spillere.
Gennem Karl Aages tilbageblik og erindringer føres vi gennem historien om Karl Aage og Regitze. Karl Aages personlighed præget af tilbageholdenhed, usikkerhed, konfliktskyhed, kejtethed og stræben efter fred og ro. Regitzes utålmodige, kampivrige, selvsikre gå-på-mod, den store egensindighed og det blomstrende gnistrende humør.
Og så – er det forbi. Karl Aage sidder i sofaen og stirrer på publikum, opfyldt af det der var dansen med Regitze, og vi er ligeså. Tryllebundet og bevægede langt ind i sjælen af den smukke vigtige fortælling, skuespillerne har givet hos.
Tak for det og tak til Det Kongelige Teaters Skuespilhus.
Dansen med Regitze af Martha Christensen spilles på Det Kongelige Teater Skuespilhuset frem til den 29. maj 2026.
Iscenesættelse og dramatisering: Anna Balslev
Scenografi og kostumer: Laura Løwe
Medvirkende: Maria Rossing, Freja Klint Sandberg, Simon Kongsted, Nicolaj Kopernikus.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
