Et år senere
Jeg kan ikke huske, at jeg har haft det sådan før. Jeg er før blevet suget ind i film og er forsvundet i fantastiske historier, lyde og billeder. Men jeg tror aldrig, jeg har haft den fornemmelse, som ramte mig, da jeg forlod biografmørket efter at have set Lea Globs ‘Apolonia, Apolonia’.
Jeg følte, at jeg havde tilbragt år inde i mørket foran lærredet. 13 år var gået, da jeg stod der på fortovet midt i København og tog nogle store mundfulde beskidt luft for at komme tilbage til min egen virkelighed.
Igennem 13 år følger Lea Glob og hendes snurrende kamera kunstneren Apolonia Sokol og giver os et stykke filmhistorie, som viser os den selvopofrende kunst, set gennem en selvopofrende filmskabers linse.
Og mens Lea Globs liv sker, holder hun kameraet op for Apolonia og hendes veninde Oksana Shachko, som er kendt som en af medstifterne af aktivistgruppen Femen.
Fra et magisk teater taget lige ud af Hermann Hesses roman om Steppeulven Harry, tages vi med ind i en europæisk fortælling om tvangsdeportationer, flugt, undertrykkelse og parisisk boheme. Om kampen for et sted. Om det romantiserede kunstnerliv og om markedet, der presser kunstneren ind i rollen som kulturarbejder, der med strenge produktivitetskrav spytter mallerier ud som fra et samlebånd. Men fortællingen handler også om køn, krop og kampen for frihed, om livet der sker, om døden og den intense ensomhed.
Apolonia, Apolonia havde verdenspremiere i november 2022 på IDFA, som er verdens største dokumentarfestival, hvor den vandt hovedprisen. I januar 2023 blev filmen tildelt en Dragon Award for Best Nordic Documentary i Gøteborg.
Lea Glob (f. 1982) blev uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole i 2011 med kortfilmen ‘Mødet med min far Kasper Højhat’ om instruktørernes ufrivillige rejse ind i en ’stranger than fiction’-fortælling om sin egen oprindelse.
Glob instruerede ‘Olmo & The Seagull’ sammen med Petra Costa i 2014. Den havde premiere i Locarno, hvor den vandt ungdomsjuryens pris. Den vandt også blandt andet bedste nordiske dokumentarprisen på CPH:DOX, bedste dokumentar på Rio Film Festival, Bedste dokumentar på Cairo Film Festival og Bedste fortælling på RiverRun International filmfestival.
Om ‘Apolonia, Apolonia’, siger Lea Glob:
– Apolonia har denne her gave, som er at være et spejl for mennesker. Jeg synes, det er en gave, men også en byrde. Jeg er ikke den eneste, der ser det i hende. Folk bliver meget vrede på hende, folk forelsker sig i hende, folk bliver besat af hende. Hun har noget, tror jeg, i sin måde at være på. Som jeg siger i filmen, ved jeg faktisk ikke, hvem der fangede hvem – om jeg fangede Apolonia på film, eller om hun fangede mig i sin fortælling.
‘Apolonia, Apolonia’ har Danmarkspræmiere den 23. marts – og kan ses i biografer i København, Albertslund, Holbæk, Holte, Kolding, Odense, Skive, Valby, Aalborg og Aarhus.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
