Rapporten ”Nordiska nyhetsmedier i global konkurrens: Nyhetsjournalistikens villkor i den digitala plattformsekonomin” viser, at de nordiske mediemarkeder har gennemgået store forandringer siden 2016.
– De globale selskaber har i dag opnået positioner på Nordens mediemarkeder, som betyder, at de kan påvirke konkurrenceforholdene inden for centrale dele af det digitale mediemarked, siger Tobias Lindberg, forsker ved Nordicom, som er et center for nordisk medieforskning ved Göteborgs Universitet.
I udviklingen af de nordiske mediemarkeder har selskaber som Alphabet (Google og YouTube), Apple og Meta (Facebook, Messenger og Instagram) været toneangivende aktører.
Et forandret marked
Deres strategier og adfærd har blandt andet påvirket reklamemarkedernes infrastrukturer, skabt forandringer i adfærden hos annoncørerne og hos brugerne, hvis medieforbrug har forandret sig drastisk.
Forandringerne har styrket selskabernes greb om reklame- og forbrugermarkedets digitale infrastruktur, og samtidig har de i høj grad øget deres andele af reklameinvesteringerne.
Det vurderes, at 72 procent af de digitale reklamepenge i Sverige sidste år blev investeret i platforme uden for Norden. I Danmark og Finland vurderes det, at den tilsvarende andel udgjorde 64 procent, mens den i Norge udgjorde 59 procent. Platformenes andel af reklameinvesteringerne var mindre i Grønland, Island og på Færøerne.
Stærkere økonomi
Men trods de tabte annonceindtægter har mange nordiske medievirksomheder formået at styrke deres økonomi siden 2016. For det første har medievirksomhederne skåret ned på deres udgifter. Derudover har nyhedsmedierne haft held til at udvikle nye indtægtskilder ved i højere grad at tage betaling for deres nyheder på nettet.
Rapporten kan også vise, at det er de store mediekoncerner i de største nordiske lande, som har haft størst succes med at få de digitale brugere til at betale for det redaktionelle materiale.
Rapporten er et af flere fællesnordiske initiativer, som de nordiske kulturministre har sat i gang for at få ny viden om, hvordan techgiganterne og de nye digitale platforme påvirker vilkårene for den demokratiske samtale i Norden og på nyhedsmedierne. Dette er et prioriteret område i “Kunst og kultur – drivkraften for bæredygtig udvikling i Norden”, som er ministrenes kulturpolitiske samarbejdsprogram for perioden 2021-2024.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
