Baggrund
Den legendariske italienske multikunstner Dario Fos yndlingsgenre var ubestridt farcen. Her spiddede han de store og magthaverne – og fik de små til at skraldgrine.
På Nørrebro Teater i København har instruktør Joy-Maria Frederiksen genoplivet et Dario Fo-stykke fra 1974, taget manuskriptet med ind i 2023 – og dét med stort held.
Den ene rammende replik afløser den anden, reform og revolution diskuteres iklædt parodiens klæder – ja selv Arne fra Arne-pensionen dukker op.
I Vi betaler ikke er kvarterets kvinder gået amok i det lokale supermarked, som de har stormet i protest imod de høje priser. Aktualiteten er til at tage og føle på. Varerne har de taget til “meget nedsatte priser”, som de siger, faktisk helt ned til nul kroner pr. styk. Pose efter pose slæber de med sig hjem, og nu begynder det store kapløb om at skjule tyvekosterne, både for mændene og for politiet. Den ene mere vanvittige situation efter den anden ruller hen over scenen.
Det oprindelige stykke Sotto Paga! Non Si Paga har Dario Fo forfattet sammen med sin livsledsagerske Franca Rame. De dyrkede farcen som en komisk genre, hvor misforståelser, forklædninger og situationskomik står i centrum. Fo og Rame gjorde så det, at de rev farcen ud af indholdsløsheden. Ind i farcen satte de klassekamp og kamp mod uretfærdigheder.
Således også i Vi betaler ikke. Det er en parodisk farce, hvor gags og sketches flyver gennem luften, så det til tider – især i første akt – nærmer sig det platte. I anden akt er det som om, skuespillerne løfter deres præstationer, måske fordi modsætningen mellem humor og alvor sniger sig ind på farcens slapstick. Det klæder stykket.
Bearbejdelsen af det oprindelige manuskript står trioen Peter Dupont Weiss, Joy-Maria Frederiksen og Mads Wittrup Andersen for, og den er virkelig vellykket. Nerven og systemkritikken i Dario Fos oprindelige stykke lever i bedste velgående, og den passer sigende nok vældig fint ind i nutiden. Den ene rammende replik afløser den anden, reform og revolution diskuteres iklædt parodiens klæder – ja selv Arne fra Arne-pensionen dukker op.
Skuespilmæssigt lyser revyerfarne Thomas Mørk op som Michael, den helt igennem regelrette – og fyringstruede – arbejder, som dog hen ad vejen må erkende, at “der kommer et tidspunkt i enhver mands liv, hvor det er en forbrydelse at overholde loven”. Mikkel Becker Hilgart spiller hele fire roller: Politibetjent og politiassistent (og det er meget vigtigt at skelne, for hvem står på folkets side) samt bedemand og Michaels far. Hans mimik og kropssprog er ubetaleligt.
Undertegnede så stykket tirsdag aften den 3. oktober. Om formiddagen var Folketinget åbnet, og statsministeren havde leveret sin årlige tale-til-alle-jer-hjemme-i-stuerne. Vi betaler ikke var en skøn modgift. Gedigen og skør hverdags-kapitalismekritik.
Der var mærkeligt nok mange ledige pladser i salen den tirsdag aften. Forestillingen fortjener flere tilskuere. Det er ikke for sent, og der er priser helt ned til 110 kroner. Så kom nu afsted!
Nørrebro Teater: Vi betaler ikke. Instruktion Joy-Maria Frederiksen. Spiller frem til 28. oktober. Billetter kan købes her.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
