Ikke dømt for chikane
“Jeg synes, det er på høje tid, der bliver skrevet en ordentlig bog om Tvind-skolerne og Lærergruppens historie”, skrev Pia Elers tilbage i 2014 i et brev til Mogens Amdi Petersen, en af skolernes grundlæggere.
Og det er så, hvad hun har gjort – skrevet en ordentlig bog om Tvind. På rejse med Amdi – Tvind i 50 år hedder bogen, som udkom i november 2020.
Pia Elers er journalist, men har en fortid i Tvinds lærergruppe, som hun tilsluttede sig efter et ophold på Den Rejsende Højskole i 1971. Opholdet bød blandt andet på en bustur til Mellemøsten med Amdi som lærer – eller veteran, som lærerne kaldte sig.
Frem til 1978 var Pia Elers en del af Lærergruppen og nåede både at arbejde i administrationen, trykkeriet og være byggeleder samt højskolelærer på flere kurser, som rejste til Portugal, Grønland og ikke mindst Sydafrika i Tvinds eget skib.
Hun var 25 år, da hun besluttede at forlade Tvind. Hun syntes, det fælles projekt voksede for hurtigt og også udviklede sig i en forkert retning.
I flere år har Pia Elers puslet med ideen om at skrive en bog om Tvind, som nuancerer det billede, som de danske medier har dyrket de sidste årtier.
– Som tidligere medlem af Tvinds Lærergruppe synes jeg, der er grund til at fortælle en anden historie end den, der sædvanligvis fortælles i de danske medier – at Tvind er et slyngelforetagende, og at Amdi er en kultleder, der hjernevasker folk og puger penge sammen til sig selv, udtalte hun, da På rejse med Amdi udkom sidste år.
Myterne om Tvind
Pia Elers ambition var oprindelig at få folk i den nuværende Lærergruppe til at medvirke, men det lykkedes ikke. Amdi sagde nej. Til gengæld indeholder bogen interviews med over 50 tidligere medlemmer af Lærergruppen.
– At Tvind-folkene i dag stadig er så lukkede, at de ikke vil fortælle om de her ting, er i mine øjne virkelig ærgerligt, fordi det kun er med til at forstærke myten om, at de nok stadig ikke har helt rent mel i posen, lyder det fra Pia Elers.
Hun understreger, at hun med bogen ønsker “at ramme en pæl gennem mange af de myter, der florerer om Tvind – og også fortælle, at der gennem de sidste 50 år har været tusindvis af mennesker, der har gjort et super godt stykke skolearbejde.”
Som tidligere medlem af Tvinds Lærergruppe synes jeg, der er grund til at fortælle en anden historie end den, der sædvanligvis fortælles i de danske medier.
Pia Elers, journalist og forfatter
Jeg synes, denne intention langt hen ad vejen er lykkedes. Men bør nok indskyde, at denne anmelder selv har en fortid på Tvind – som deltager på et højskolekursus fra september 1975 til februar 1977. Også jeg har rejst i en gammel bus til Indien og hjem igen – og er blevet præget for livet af mit ophold.
De følgende år fulgte jeg med i udviklingen på Tvind og den tiltagende kritik, som jeg ikke bare var enig i. Omvendt var jeg heller ikke enig i den vej, Tvind tog, som i min optik førte længere og længere væk fra det, jeg havde lært af højskoleopholdet. Men det er en helt anden historie, som egentlig ikke har noget at gøre med denne anmeldelse.
Til gengæld er jeg faktisk lidt usikker på, hvordan bogen er at læse for dem, som ikke selv har et vist kendskab til Tvind. I hvert fald kan man hurtigt miste den røde tråd i læsningen af den meget detaljerige bog. Men måske er det slet ikke meningen, at man skal have en rød tråd.
Fakta, reportage, interviews
Bogen er delt op i 25 kapitler, som sådan set kan læses hver for sig. De er tematiserede, men ikke nødvendigvis kronologiske, og ingen tvivl om, at de er skrevet på baggrund af grundig research.
Vi får historierne om de mange forskellige projekter, Tvind udvikler sig til undervejs. Det Nødvendige Seminarium, de mange forskellige typer af højskoleophold, efterskoler, småskoler, byggeriet af verdens største vindmølle, Ulandshjælp fra Folk til Folk, det internationale samarbejde og de stadig flere internationale projekter.
Vi hører også om livet i Lærergruppen, børnene på Tvind, forholdet til de skiftende regeringer, pressen og offentligheden og endelig retssagen mod Tvind.
Alt er fortalt gennem en blanding af fakta, reportage og interviews med nogle af dem, som var med undervejs.
Vi får også historien om Mogens Amdi Petersen – både før han blev en central person i oprettelsen af Tvind og undervejs i Lærergruppen.
For central var han – både dengang og nu – og det er ikke helt tilfældigt, at bogen er navngivet efter ham. Selv om et tidligere medlem af Lærergruppen understreger, at det ikke kun var Amdi, som kunne “tænke store tanker”, og at “lærergruppen ikke bare var marionetter”.
Refleksioner
I det hele taget er det interessant at læse de refleksioner, som de tidligere medlemmer af Lærergruppen gør sig i dag. Selv dem, som undervejs var mest vrede, da de forlod Tvind, har med tidens tand bearbejdet vreden. Nogle har også formået at vende de dårlige oplevelser til noget konstruktivt i deres nye liv.
For dårlige oplevelser har der været en del af – og det var ofte på den baggrund, at man forlod Lærergruppen.
Der var også dem, som valgte at blive, og deres historie har vi stadig til gode – hvis vi nogensinde får den.
Pia Elers skriver i sin afslutning:
“For mig som forfatter har det også været en vild proces at skrive den her bog, for jeg anede ikke, hvor denne historie ville ende. Jeg har fra begyndelsen hverken opsøgt specifikt positive eller negative kilder. Derimod har jeg forsøgt at skabe et nuanceret billede af Lærergruppens 50 år lange historie med Amdi ved roret”.
Det synes jeg faktisk er lykkedes ganske godt.
Pia Elers: På rejse med Amdi – Tvind i 50 år. 324 sider. 270 kroner (vejl.) Gyldendal.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
