Kronik
Fredag den 26. januar havde Demos indkaldt til debatmøde i Folkets Hus, Nørrebro. Formål: At “bidrage til kampen mod det forfærdende folkemord på Palæstinas folk, som vi er vidner til, netop nu.”
Filmmanden Nils Vest, som stod bag filmen ‘Et undertrykt folk har altid ret’, var til stede og fortalte om dokumentaren om en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon, optaget i 1974. Det skete på lavbudget og under kaotiske forhold. Til de lokale myndigheder måtte filmholdet sige, at det var en turistfilm, fortæller Vest.
Og om det efterfølgende anskrig fra det borgerlige og zionistiske samfund med blandt andre MF Arne Melchior og Politiken-redaktør Herbert Pundik i spidsen. Det sker, efter at Statens Filmcentral (SFC) i 1976 satte filmen i distribution. I udtalelser og indlæg i medier lød krav om censur, om dokumentation af ‘uvederhæftigheder’, med påstande om antisemitisme og almindelig hetz mod ‘venstreorienteret propaganda.’
SFC blev i første omgang presset til at trække filmen tilbage, men i 1978 blev den frigivet. Og anskrigene og de heftige, énsidige headlines havde til sidst givet så meget bagslag, at filmen satte rekord i distribution, fortæller Nils Vest.
Bogen ‘En undertrykt sandhed’ omhandler tilblivelsen af denne film og furoren i Danmark ved dens fremkomst. Den blev udgivet af Demos – også i 1978. Og den var til lejligheden i Folkets Hus genoptrykt og gik som varmt brød, efter at slagordet fra de daglige Palæstina-demonstrationer om, at “Når Mette, hun vil støtte Nethanyahus folkedrab, så må vi gå på gaden …” havde lydt fra forsamlingen.
Mødets overraskende røst
Her kan aftenens mest gribende oplevelse ikke forties:
Efter at Nils Vest havde fortalt om sin films tilblivelse, tog en lille, fin gråhåret kvinde ordet. Hun sad nær ved oplægholderens bord, og der måtte tysses på den forbløffede forsamling, da hun varmt takkede ham og gav ham et bogværk skrevet af hendes Ghassan.
Anni Kanafani er navnet. Anni Høver drog som ung dansk pædagog til Libanon i 1961 for at studere palæstinensiske flygtningebørns forhold. Her forelskede hun sig i – og blev gift med – Ghassan Kanafani, politisk aktivist og den mest betydelige palæstinensiske forfatter og kulturpersonlighed i nyere tid. Han blev myrdet i Beirut med en bilbombe af den israelske efterretningstjeneste Mossad i 1972.
To år efter oprettede hun og venner Ghassan Kanafani Cultural Foundation (GKCF), der udbredte hans litteratur. Snart blev hovedopgaven at rejse midler til at oprette børnehaver, biblioteker og kulturcentre i flygtningelejre i Libanon. De er stadig i drift med den 89-årige Anni som aktiv bedstemor. Fonden i Libanon har også en aflægger i Valby (www.kanafani.dk) og støttes blandt andre af Folkekirkens Nødhjælp.
Et mislykket samfund
En anden gæst var historikeren Morten Thing, som netop har udgivet bogen ‘Israel, et mislykket samfund, en mislykket stat’.
Thing har skrevet mange bøger og artikler om jødedommen og dens historie. Han kalder sig selv en “narrativ jøde”, fordi han er opvokset i en kulturkreds med troende jøder på mødrenes side. Hans mor og en søster flygtede fra Polen under Anden Verdenskrig. Og han havde en positiv holdning til Israel, var i kibbutz som 20-årig. Han erfarede snart, hvordan Israel var blevet til, men først da han blev pensionist og “hvad nu?” tænkte han, at han aldrig havde skrevet en bog om Israel.
Han opdagede, som han skriver i bagsideomtalen til bogen, at der “fandtes en jødisk fascisme, som havde været helt afgørende i fordrivelsen (af palæstinenserne)”. Og han indså, at “hele den jødiske stat hvilede på racisme”.
Holocaust-forbrydelserne kunne ikke retfærdiggøre en tilsvarende praksis.
Kolonialistisk delingsplan og Nakba
Staten Israel blev udråbt i 1948, kort efter den af FN vedtagne delingsplan. Men zionismens mål var, fortæller Morten Thing – med den britiske imperialisme som fødselshjælper – “fra starten et kolonialt projekt”. Allerede mens det var under osmannisk styre, blev der rejst penge til styret for at “få adgang til Palæstina ved at stjæle andres jord”.
Immigrationen af jøder til Palæstina tog til under det britiske mandatstyre. Under Nakba (Katastrofen) i 1948, hvor senere israelske premierministre stod i spidsen for terrorkorps, blev 750.000 palæstinensere fordrevet fra, hvad zionisterne kaldte “tomt land”.
Korpsene var et produkt af den rabiate fascist Jabotinskys kampagne for en væbnet jødisk styrke blandt immigranterne. Det bragte ham i alliance med Italiens Mussolini for at nå sine mål. Disse korps blev siden til IDF-hæren, som også opererer i dag. Nu under især USA’s protektion.
FN’s delingsplan i 1947 gav jøderne, som udgjorde mindre end en tredjedel af befolkningen i Palæstina, 58 procent af jorden. Og da flertallet af de foretrukne europæiske jøder var blevet dræbt under nazisternes holocaust, og tilstrømning af rige og velassimilerede jøder fra USA var begrænset, ansporede de zionistiske ledere emigration af jøder fra Nordafrika, Mellemøsten og andre stater.
Dobbelsidig apartheid
Det skete under antisemitiske pogromer i arabiske lande på grund af zionisternes erobring af Palæstina. Men især ved hjælp af zionistiske, korrumperende pengemidler til regimerne i disse lande og væbnede interventioner i dem. Morten Things indlæg og bog skildrer desuden det mareridt, som især mødte ‘ikke-hvide’ yeminitiske, marokkanske og etiopiske jøder, der blev drevet til Israel i 50’erne, 60’erne og 70’erne.
Tvangsfjernelse af børn og salg til rige ’hvide’ azhkenazi-jøder (jøder af vesteuropæisk oprindelse, red.), dødbringende radioaktiv bestråling af marokkanske børn, tvangsprævention af etiopiske kvinder.
Azhkenazierne sidder i dag tungt på magten i en stat, hvor civilretten omkring giftermål, skilsmisse, arveret med mere er et religiøst rabinat-anliggende. Mindretal har ikke ligeret socialt, økonomisk og politisk i statslig lovgivning. Arabere må ikke købe jord, og på Vestbredden er de underlagt vilkårlig militærlov.
Med sigte på de herskende zionisters betegnelse af ikke-europæiske/amerikanske jøder som værende på et lavere civilisationstrin konkluderede Thing:
– Der hersker i dag en intern jødisk fascisme. Lige så voldsom som racismen mod palæstinenserne.
Jøderne som folk er et både historisk og biologisk falsum. De kommer fra og bor i forskellige nationer, har ingen fælles geografi, historie, kultur eller sprog. Det angivelige ‘modersmål’, hebraisk, er en ny konstruktion, er ikke 2000 år gammelt og har stort set intet tilfælles med de bibel-hebraiske riter, som hverken kan tales eller skrives. Jøderne ligner ikke hinanden, og deres gener er yderst forskelligartede, betonede Thing.
Modstanden breder sig
En livlig debat og mange spørgsmål fra salen fulgte indlægget, hvori Morten Thing konkluderede, at såvel FN’s charter om national selvbestemmelse var blevet krænket, og talrige FN-resolutioner saboteret af USA eller tilsidesat af Israel. Det sidste gælder blandt andet resolution 194 om palæstinensernes krav på at kunne vende tilbage til deres jord. Også FN’s bestemmelser om forbud mod folkedrab krænkes.
Ud over tegnene på internt oprør og fremtidig opløsning af det israelske statssamfund, herunder protesterne mod Nethanyahus indgreb mod højesteret, fremhævede Morten Thing også det voksende røre af dansk og verdensomspændende modstand mod Israels folkedrab.
Senest udmøntet i Sydafrikas og andre landes anklage ved den internationale domstol ICJ under FN om israelsk folkedrab. Og dommernes accept af at behandle anklagen, som suppleres af anklager om USA’s og Storbritanniens medvirken, faldt omtrent samtidigt med starten på debatmødet i Folkets Hus. Her gik snakken til ud på aftenen.
Noter:
Niels Vest: Et undertrykt folk har altid Ret, dokumentarfilm, 1974.
Filmen kan streames på www.danmarkpaafilm.dk/et-undertrykt-folk-har-altid-ret
Køb af DVD: https://www.vestfilm.dk/palaestina-film eller: nils@vestfilm.dk Tlf.: 40 54 62 05
Carsten Kyhn & Steffen Höök: En undertrykt Sandhed. Forlaget Demos, Elmegade 27, 2200 Kbh. N.
Åbent man., ons., tors. kl. 17-19.00. demoskontakt@gmail.com Tlf. 35 35 12 12. Pris: kr. 100,- (vejl.)
Morten Thing: Israel, et mislykket samfund, en mislykket stat. Solidaritet, Griffenfeldsgade 41, 2200 Kbh.
Solidaritetsbutikken (IF) – samme adresse. Åbent man. og ons. til fre. kl 14.00-17.00 info@internationatforum.dk eller Demos (se ovenfor). Pris: kr. 100,- (vejl.)
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
