I et mørkt kammer i Det Kgl. Biblioteks digitaliseringsafdeling arbejder fotograf Maja Atterstig koncentreret, mens hun styrer det store multispektrale digitaliseringsapparat.
Det lyser først violet, så grønt, orange og rødt, og mens lysene fra lamperne rammer bordet med arkivalier fra to sider, tager kameraet 16 billeder og fanger det, man ikke kan se med det blotte øje.
– Det handler om at åbne historien om dansk-indisk kolonihistorie op for offentligheden og for forskningen både i Danmark og i Indien, fortæller specialkonsulent i Rigsarkivet Asger Svane-Knudsen begejstret og understreger, at Tranquebar er noget helt specielt.
– Det er et næsten ubelyst kapitel i perioden fra 1600- og 1700-tallet. De arkivalier, vi har i arkivet, er helt centrale kilder til de europæiske handelskompagnier og Indiens ældre historie. Desværre har de været så nedbrudte, at ingen har kunnet bruge dem i flere hundrede år, fortsætter han.
Projektet er muliggjort ved støtte fra Augustinus Fonden og er gennemført af Rigsarkivet i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks digitaliseringsafdeling og bevaringsafdeling. Det er et samarbejde, der har været afgørende for at kunne vække historien om Tranquebar til live igen, forklarer Asger Svane-Knudsen:
– Arkivalierne er stærkt nedbrudte – både af dårlige opbevaringsforhold i Indien, skadedyr, svamp og blæksyre, der har gjort papiret brunt og sprødt, så det smuldrer ved den mindste berøring. Derfor har bevaringsafdelingen på Det Kgl. Bibliotek brugt langfibret japanpapir, pincet, lim og pensel til at sætte de skrøbelige stumper sammen igen som et puslespil, så siderne er blevet stabiliseret, inden de er blevet multispektralt digitaliseret. Vi har at gøre med en slags teknologisk metamorfose.
Også vicedirektør i Rigsarkivet Ole Magnus Mølbak Andersen glæder sig over det gode resultat:
– Vi forventer, at det vil vække international interesse, at vi nu kan lægge 1000 hidtil helt utilgængelige sider fra Tranquebar på Arkivalieronline i den kommende tid. Det gælder ikke mindst i Indien, hvor der er meget få originale arkivalier fra den periode.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
