Tak og kritikken er berettiget ! Man skulle tro at vi i vesten (NATO,EU mv) med alle vores fremtrædende kvindelige ledere ville trække meget mere i retning af forhandlinger og søgning mod fred , det er nærmest det stik modsatte . Danmark og MF har i sin fremtoning og praktiske (og meget dyr) tilgang skuffet som aldrig før.
Log ind for at svarePå det to dage lange NATO-topmøde i Vilnius i sidste uge missede de vestlige militærmagter at komme nærmere fred i Ukraine. I stedet besluttede de at opruste yderligere i Ukraine og i resten af alliancen og at udvide ekspansionen mod øst med Finland og Sverige som nye medlemmer.
Sådan lyder kritikken oven på topmødet fra en række fredsnetværk, som Arbejderen har talt med.
– Resultaterne af NATO-topmødet i Vilnius er dårlige for freden og planeten: Den atombevæbnede alliance fortsætter sin globale ekspansion, men undlader at tage initiativ til at bringe den blodige krig i Ukraine til en fredelig afslutning, siger Kate Hudson fra fredsnetværket Global Women for Peace til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Finland er den seneste stat, der har tilsluttet sig NATO, og Sverige er lige i hælene på dem. Topmødet bekræfter, at Ukraines fremtid hører hjemme i NATO – en opskrift på fortsat konflikt og ustabilitet. Andre steder planlægger NATO yderligere at øge sin indflydelse i Indo-Stillehavsområdet og ser på, hvordan man kan udvide sin rækkevidde i Mellemøsten og Afrika inden næste års topmøde.
Kate Hudson advarer om, at NATO med sit topmøde gør “en meget dårlig global situation endnu værre”, og opfordrer til, at befolkningerne kræver fred og nedrustning:
– Dette topmøde gør en meget dårlig global situation endnu værre. I stedet for at presse på for fred er NATO fast besluttet på at fortsætte krigen i Ukraine og trække sine medlemslandes økonomier ind i en massiv militærindustriel optrapning på bekostning af deres borgeres velfærd og planetens fremtid. Mens risikoen for atomkrig fortsætter med at vokse, opfordrer jeg civilsamfundet til at modstå militariseringen af vores samfund og arbejde for fred og nedrustning – og et nyt sikkerhedskoncept baseret på lighed, retfærdighed og opfyldelse af menneskers og planetens behov.
Samme budskab lyder fra fredsnetværket World Beyond War:
– NATO brugte topmødet til at forpligte sig til endnu mere våbenproduktion og våbensalg og til mere krig. USA’s holdning om, at Ukraine skal være en del af NATO efter krigen, er reelt et forbud mod at forhandle en afslutning på krigen. Efterhånden som Jorden bliver varmere, må vi håbe på, at flere mennesker ser det absurde i at risikere alt for at investere endeløse ressourcer i valgfrie kriser som krigen i Ukraine. I stedet burde vi investere i at afbøde de værste konsekvenser af klimakrisen – som er planetens reaktion på menneskehedens misbrug af dens økosystemer, siger David Swanson fra World Beyond War.
Fredsbevægelser: Tal fred frem for krig
Fredsbevægelserne advarer om, at NATO-topmødet sætter kursen mod mere krig.
Topmødet blev afsluttet med løfter til Ukraine om NATO-medlemskab og håndslag om at optrappe den militære støtte med langtrækkende missiler og F-16 kampfly.
Derfor kritiserer fredsbevægelserne NATO for at være mere interesseret i at fastholde og optrappe krigen i Ukaine – frem for at finde fredelige løsninger, der kan ende krigen.
– NATO er helt åbne omkring, at de mener, at krigen skal fortsætte. NATO afsluttede sit topmøde med at erklære, at Ukraine hører hjemme i NATO. Men det er højst usandsynligt at forestille sig en afslutning af krigen, uden at Ukraine forpligter sig til at ikke at blive medlem af NATO. Så NATO-topmødets konklusioner er en opskrift for en endeløs krig, advarer talsperson for fredsnetværket World Beyond War David Swanson til Arbejderen.
Han mener, at vejen til fred går via forhandlinger – og på sigt at nedlægge NATO.
– Løsningen er at få parterne til forhandlingsbordet. Og i stedet for at udvide NATO med Ukraine, Sverige og Finland bør NATO nedlægges. NATO destabiliserer verden, øger oprustning og våbeneksport og skaber ufred i Arktis og ved Ruslands grænser og sviner klimaet med fossile brændsler, uddyber David Swanson.
Resultaterne af NATO-topmødet i Vilnius er dårlige for freden og planeten: Den atombevæbnede alliance fortsætter sin globale ekspansion, men undlader at tage initiativ til at bringe den blodige krig i Ukraine til en fredelig afslutning.
Kate Hudson, Global Women for Peace
Han advarer om, at NATO-landene – med løfter om kampfly og klyngebomber – er med til at skabe et oprustningskapløb, der konstant rykker grænserne for, hvilke offensive våben man kan tage i brug i Ukraine.
– USA’s regering har tidligere kaldt brug af klyngebomber for “en krigsforbrydelse”, da man beskyldte Rusland for at bruge klyngebomber i Ukraine. Nu erklærer USA’s regering sig klar til at sende klyngebomber til Ukraine. USA opfordrer sine allierede til at acceptere klyngebomber – på trods af, at flere europæiske lande har underskrevet en FN-traktat, der forbyder brug af klyngebomber.
– Og for få måneder siden advarede Biden om, at kampfly til Ukraine kunne udløse Tredje Verdenskrig. Men nu er USA klar til at sende kampfly til Ukraine. USA og NATO undskylder sig med, at Rusland gør det samme. Og Ruslands undskyldning for at sende atomvåben til Belarus er, at USA også spreder sine atomvåben. Det er en opskrift på en endeløs eskalation, indtil nogen bruger atomvåben, konstaterer David Swanson.
Send flere penge!
NATO’s ledere gav på topmødet hinanden håndslag på at sende flere penge til NATO’s militære oprustning.
Før topmødet opfordrede NATO sine medlemslande til hvert år at afsætte to procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) til militæret.
På topmødet strammede NATO kravet til sine medlemslande – og opfordrer nu landene til at investere “mindst” to af deres bruttonationalprodukt årligt på forsvarsområdet.
“Vi gør det i erkendelse af, at der er et presserende behov for at kunne opfylde vores forpligtelser som NATO-allierede, herunder at opfylde mangeårige krav til større udstyr og NATO’s kapacitetsmål, at finansiere NATO’s nye forsvarsplaner og styrkemodel samt at bidrage til NATO’s operationer, missioner og aktiviteter. Vi bekræfter, at det i mange tilfælde vil være nødvendigt med udgifter på mere end to procent af BNP for at afhjælpe eksisterende mangler og opfylde kravene på alle områder som følge af en mere omstridt sikkerhedsorden”, slår sluterklæringen fra topmødet fast.
Den danske statsminister Mette Frederiksen erklærede sig allerede i marts klar til at bruge helt op til tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) på militæret.
Statsminister Mette Frederiksen deltog i NATO-topmødet sammen med udenrigsministeren og den fungerende forsvarsminister.
– NATO er og bliver hjørnestenen i Danmarks sikkerhed. Der er intet over eller ved siden af. Allierede har arbejdet målrettet på at styrke NATO. Det arbejde skal vi nu gøre status på, siger statsminister Mette Frederiksen.
Danmark bidrager blandt andet til NATO’s oprustning i øst med en bataljon til de baltiske lande fra midten af 2024 og et forsvarsforlig, der opruster militæret med 143 milliarder kroner ekstra de næste ti år.
– Presset stiger på medlemslandene for at øge udgifterne til den militærindustrielle sektor, hvilket i en tid med økonomisk usikkerhed og klimaforandringer kun vil mindske vores sikkerhed og øge uligheden, forudser Kate Hudson fra Global Women for Peace.
NATO’s militære oprustning består blandt andet i at udarbejde en “ny generation af regionale forsvarsplaner”, der gør NATO i stand til at gå i krig “mod enhver trussel, også med kort eller ingen varsel, og sikre rettidig forstærkning af alle allierede”.
Læs også
NATO understreger, at våbenindustrien spiller en vigtig rolle i den kommende oprustning. Og medlemslandene skal ikke kun sætte flere penge af til oprustning – de skal også fjerne regler, der hindrer handel og investeringer i våbenindustrien:
“En stærk forsvarsindustri i hele Alliancen, herunder en stærkere forsvarsindustri i Europa og et større forsvarsindustrielt samarbejde i Europa og på tværs af Atlanten er fortsat afgørende for at levere de nødvendige kapaciteter. Desuden vil vi, i overensstemmelse med vores forpligtelser og processer, reducere og om nødvendigt fjerne hindringer for forsvarshandel og -investeringer blandt de allierede”.
Et par dage før topmødet i Vilnius offentliggjorde NATO en opgørelse over medlemslandenes militærudgifter. De steg med 8,3 procent i første halvdel af 2023 sammenlignet med samme periode i 2022.
NATO-landene bruger til sammen 1232 milliarder dollar årligt på militæret – Rusland bruger 86,4 milliarder dollar, viser den seneste opgørelse fra SIPRI. Det svarer til, at NATO-landene bruger mere end 14 gange så meget på militæret sammenlignet med Rusland.
Den belgiske fredsbevægelse Vrede advarer om, at NATO bruger krigen i Ukraine til at opruste yderligere og til at booste sin våbenindustri.
– Krigen i Ukraine bliver brugt til at øge militærbudgetterne yderligere. Det er slående, hvordan våbenindustrien så let kan sidde med ved bordet i den politiske verden, som nu igen i Vilnius, hvor der var arrangeret et separat møde. De milliarder, der hvert år lægges til medlemslandenes militærbudgetter, er så nødvendige for at tackle reelle sikkerhedsudfordringer som klimaforandringer og global ulighed og fattigdom, siger Ludo De Brabander fra Vrede.
Han uddyber:
– Man opnår ikke sikkerhed ved at opruste, øge militærudgifterne eller udstationere tropper i Centraleuropa, tværtimod. Ruslands invasion af Ukraine er uforsvarlig og uansvarlig. Men NATO’s ensidige konfrontationspolitik ved at udvide og nægte at tage hensyn til Ruslands sikkerhedsopfattelse har bragt Europa i en meget farlig situation. Vi ser den samme konfrontationspolitik i Indo Pacific-regionen, hvor man udfordrer Kinas sikkerhedsinteresser.
Handlingsplan for Ukraines medlemskab af NATO
NATO’s stats- og regeringschefer slog på topmødet fast, at:
“Ukraines fremtid er i NATO”, og anerkender, at der skal udarbejdes “en handlingsplan for medlemskab”.
“Alliancen vil støtte Ukraine i at gennemføre disse reformer på dets vej mod fremtidigt medlemskab. Vi vil være i stand til at invitere Ukraine til at blive medlem af alliancen, når de allierede er enige, og betingelserne er opfyldt”.
NATO-topmødet besluttede at oprette et NATO-Ukraine Råd – der skal “fremme politisk dialog, engagement, samarbejde og Ukraines euro-atlantiske forhåbninger om medlemskab af NATO”.
NATO-lederne vedtog en militær oprustningspakke til Ukraine, der skal pumpe endnu mere militært materiel i det krigshærgede land.
Herudover vedtog NATO-topmødet en flerårig hjælpepakke, der skal omstille Ukraines militær og harmonisere det til NATO’s militære standarder.
I takt med at krigen i Ukraine fortsætter og fortsætter, sker der en forråelse af konflikten, advarer fredsbevægelsen Vrede, der har base i den belgiske hovedstad Bruxelles, hvor NATO’s hovedkvarter ligger.
– NATO nægter at ændre kurs i Ukraine. Det, Rusland gør, er uforsvarligt og bør fordømmes, men jeg mener ikke, at det er en løsning at lade krigen fortsætte. Man hjælper ikke Ukraine ved at være med til at ødelægge det. Den ukrainske offensiv er tydeligvis en fiasko. At levere klyngeammunition er et tegn på desperation. Ukraines interesser kan bedre forsvares med kreativt diplomati. Men det er der åbenbart stadig tabu omkring, siger talsperson fra Vrede Ludo De Brabander til Arbejderen.
Han fortsætter:
– NATO har vist sig villig til at ofre grundlæggende principper for international lov og menneskerettigheder for at imødekomme Tyrkiet, så Sverige kunne blive medlem af NATO.
Topmøde mødt med protester
NATO’s krav om mere oprustning og krigsretorik og NATO’s krav til sine medlemslande om at afsætte endnu flere skattekroner til krig og oprustning blev mødt af protester.
Kampagnen Global Women for Peace United against NATO og den belgiske fredsbevægelse Vrede havde i dagene op til topmødet arrangeret en række aktiviteter – blandt andet onlinedebatmøder om NATO’s rolle i det globale syd og alternativer til NATO.
I Bruxelles – hvor NATO har sit hovedkvarter – demonstrerede Global Women for Peace United against NATO og Vrede mod NATO’s oprustning.
Herudover arrangerede International Peace Bureau (IPB) og World BEYOND War en 24-timers “fredsbølge“, hvor der blev sendt live fra fredsmanifestationer rundt om i verden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
