Folkering om Christiansborg
Medier og politikere er i fuld gang med valgkampen, selvom folketingsvalget ikke er udskrevet, og vi ikke ved, hvornår det kommer.
Der kommer i disse uger en lind strøm af politiske udspil, partierne præsenterer kandidater, og medierne er voldsomt optagede af, hvem der bejler til statsministerposten.
Der tegner sig et billede af et meget uforudsigeligt valg med markante ændringer i det politiske landskab.
En meningsmåling fra den 22. august, som Voxmeter har lavet for Ritzaus Bureau, tyder på, at der vil komme i hvert fald et nyt parti i Folketinget, nemlig Danmarksdemokraterne. Moderaterne ligger på vippen til at komme ind, mens Alternativet og Frie Grønne står til at ryge helt ud.
– Spillet er meget uforudsigeligt lige nu. Der er flere nye partier og vælgerbevægelser rundt i det politiske landskab. Der er uro både hen over midten og blandt de højrepopulistiske partier, hvor der bliver flyttet rundt på mandaterne, siger valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor på Københavns Universitet.
Valgforsker Eva Sørensen, der er professor på Roskilde Universitet, hæfter sig også ved den store uforudsigelighed.
– Der tegner sig en kaotisk parlamentarisk situation, hvor meget er oppe i luften. For eksempel ved vi ikke, hvem der skal være leder af højrefløjen. Der vælter nye partier ind på banen, som kan ændre balancen i Folketinget og skabe en helt ny parlamentarisk situation. Balancen mellem nye og gamle partier ser ud til at ville ændre sig markant, siger hun.
Ændringerne er størst på højrefløjen. Dansk Folkeparti og Venstre står i meningsmålinger til en stor tilbagegang, Konservative går voldsomt frem, mens der også er fremgang for Nye Borgerlige og Liberal Alliance.
Størrelsesforholdet mellem Venstre og Konservative forandrer sig fra uge til uge. Ved Voxmeters måling den 15. august var de to partier nogenlunde lige store. I den nye måling får Konservative 16,5 procent af stemmerne, mens Venstre er nede på 11 procent. Begge partier bejler til statsministerposten.
Nye spillere på banen
En ny højrepopulistisk spiller er Danmarksdemokraterne. Inger Støjbergs parti står ifølge meningsmålinger lige nu til at brage ind i Folketinget med omkring ni procent af stemmerne.
Partiet opnår den store opbakning uden at have fremlagt et partiprogram. Det er først og fremmest Inger Støjbergs person, hendes hadefulde retorik i forhold til indvandrere og flygtninge og hendes dygtighed i forhold til at præsentere sig selv som den lille mands forsvarer i kampen mod eliten i København, som sikrer opbakningen.
Støjbergs støtter ser det nærmest som en hædersbevisning, at hun er dømt i Rigsretten for at overtræde loven.
Det højrepopulistiske Danmark bliver ikke større. Der bliver bare flyttet rundt på stemmerne mellem de højrepopulistiske partier. Der er ikke tale om et jordskredsvalg.
Kasper Møller Hansen, valgforsker
– Danmarksdemokraterne præsenterer sig selv med en meget skarp anti-elitær retorik. Politikerne og medierne er alle sammen korrupte, og byboerne skraber til sig, mens folk på landet bliver forbigået. Derudover er de klart anti-flygtninge og -indvandrere og kritiske overfor EU, konstaterer Kasper Møller Hansen.
– Både Inger Støjberg og Pernille Vermund er dygtige til at tale modsætningen mellem land og by op, tilføjer han.
Inger Støjberg giver luft til islamofobiske og yderst fremmedfjendske standpunkter og kredse. Det så vi et eksempel på, da Rigsretten den 13. december afsagde en dom på 60 dages ubetinget fængsel til Inger Støjberg. Udenfor retten havde støtter af Støjberg taget opstilling med et stort banner med teksten “Fuck islam” og andre fremmedfjendske paroler. De brændte også koranen af.
Dansk Folkeparti tæt på spærregrænsen
Mange af Danmarksdemokraternes kandidater og vælgere kommer fra Dansk Folkeparti, der i meningsmålinger står til at miste omkring to tredjedele af sine stemmer.
– Dansk Folkeparti er nærmest faldet sammen, de har mistet toneangivende kandidater, og vælgerne søger væk. Mange bliver tiltrukket af den nye “Messias”, Inger Støjberg, forklarer Kasper Møller Hansen.
Han mener, at Meld og Feld-sagen, hvor Dansk Folkeparti er dømt skyldig i at snyde med EU-støtte, sammen med etableringen af Nye Borgerlige har været afgørende for Dansk Folkepartis kollaps. Partiet, som mere end hver femte dansker stemte på i 2015, står nu i den nyeste meningsmåling fra Voxmeter til kun at få 3,2 procent af stemmerne. Ugen før var partiet nede på 2,5 procent og dermed tæt på spærregrænsen på to procent.
Lars Løkkes Moderaterne er endnu et nyt parti på banen. De betegner sig selv som et midterparti og afviser at være en del af den ene eller den anden blok. Det er usikkert, om partiet formår at passere spærregrænsen og komme ind i Folketinget. I den nye måling fra Voxmeter får Moderaterne 1,9 procent af stemmerne, ugen før var det 2,2 procent og i målingen før det 1,9 procent.
Jordskredsvalg eller ej
Den nuværede parlamentariske situation kan lede tankerne hen på det såkaldte jordskredsvalg i 1973, hvor 44 procent af alle vælgere skiftede parti, og der kom tre nye partier på højrefløjen ind i Folketinget. Det var Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, der tilsammen fik næsten 28 procent af alle stemmer.
Men Kasper Møller Hansen mener ikke, at betegnelsen jordskredsvalg kan bruges i den aktuelle situation.
– Det højrepopulistiske Danmark bliver ikke større. Der bliver bare flyttet rundt på stemmerne mellem de højrepopulistiske partier. Det ændrer ikke afgørende på situationen i dansk politik. Der er ikke tale om et jordskredsvalg, siger han.
Ifølge meningsmålingen fra Voxmeter står de højrepopulistiske partier Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne tilsammen til at få 16,8 procent af stemmerne.
Ved valget i 2022 fik højrepopulisterne, der dengang også omfattede Stram Kurs, mens Danmarksdemokraterne ikke eksisterede, tilslutning fra næsten 13 procent af vælgerne. Altså mindre end det tegner til nu. Men ved valget i 2015 fik Dansk Folkeparti alene hele 21,1 procent af alle stemmer.
– De højrepopulistiske partier ligger typisk omkring 15-20 procent af vælgerne, konstaterer Kasper Møller Hansen.
– Den her gang tegner der sig ikke som i 1973 et helt nyt parti, der tager nye politiske emner op, som ikke før har været på den politiske dagsorden, tilføjer han.
Største antal partier i 35 år
Ved det kommende valg stiller 15 forskellige partier op. Det er det største antal i de sidste 35 år.
– Der er en vild tendens til, at enkeltpersoner forlader deres parti og derefter stifter deres eget parti, siger Eva Sørensen.
Rækken af den slags partier, der er kommet til alene i de senere år, er lang. Helt aktuelt er der Danmarksdemokraterne og Moderaterne. Men det samme har indenfor de sidste år været tilfældet med for eksempel Alternativet, Nye Grønne og Liberal Alliance.
– Sammenhængskraften i vores gamle partier er svag. Partierne som en form for kollektiver er blevet svækket. Det er en del af en langvarig udvikling. Engang var partierne stærke fællesskaber med mange medlemmer, der var med til at fastlægge partiets politik. I dag er politikskabelsen flyttet væk fra medlemmerne op til partiledelsen. Det gør det mindre interessant at være med i et parti, konstaterer Eva Sørensen.
Tilbage i 1940’erne var omkring en fjerdedel af befolkningen medlem af et politisk parti. I 2020 var tallet nede på kun godt to procent ifølge en opgørelse fra Kristeligt Dagblad.
Sammenhængskraften i vores gamle partier er svag. Partierne som en form for kollektiver er blevet svækket. Det er en del af en langvarig udvikling.
Eva Sørensen, valgforsker
Tidligere var der en klarere klassestruktur, hvor det var mere tydeligt, hvilket parti der tjente ens interesser. I dag har mange danskere ikke samme bevidsthed om deres klassetilhørsforhold som tidligere, og de har ikke et fast ideologisk ståsted, forklarer Eva Sørensen.
– Det giver mere mobilitet i forhold til, hvem du stemmer på. Derfor ser vi, at befolkningen shopper rundt mellem partierne og lægger større vægt på nogle mærkesager her og nu og hvilke personer, de kan lide og stoler på. Valget bliver mere orienteret mod personer end på partiets politik, tilføjer hun.
Eva Sørensen ser Danmarksdemokraternes store popularitet som et tydeligt eksempel på den tendens.
– Den handler om, at folk kan lide Inger Støjberg som person. Det er tåget og uklart, hvad partiet står for ud over noget med den almindelige dansker mod systemet. Det er en kæmpe fare, hvis debatten om politik og hvilken politisk retning, vores land skal bevæge sig i, forsvinder til fordel for fokus på personer. Det kan svække demokratiet, mener Eva Sørensen.
Kasper Møller Hansen vurderer derimod ikke, at der er tale om en ny udvikling i dansk politik.
– Personer har altid betydet meget i politik. Se bare på folk som Glistrup, Erhard Jakobsen og Ritt Bjerregaard. De var også stærke personligheder. Jeg mener ikke, at vi kan dokumentere, at dansk politik er blevet mere personificeret. Der er heller ikke flere, som stemmer personligt. Det ligger fast på omkring halvdelen af befolkningen, siger han og understreger samtidig, at medierne i stigende grad retter fokus på de mulige statsministerkandidater og kører en præsidentvalgkamp.
Ultimatum fra Radikale
Meget usædvanligt har et af regeringens støttepartier, Radikale Venstre, stillet et ultimatum om, at statsministeren skal udskrive folketingsvalg inden den 4. oktober, ellers vil partiet udtrykke mistillid til regeringen og dermed vælte den. Meldingen kom som en reaktion på Minkkommissionens rapport. Radikale kritiserer regeringen for magtfuldkommenhed og egenrådighed.
– Det er en virkelig usædvanlig situation, at et andet parti prøver at tage kontrol over, hvornår der skal være valg. Dermed kan statsministeren blive tvunget til at udskrive valg på et tidspunkt, hvor det ikke er i regeringens interesse, siger valgforsker Eva Sørensen.
Det er små to måneder siden, at Minkkommissionen kom med sin rapport.
Regeringen står i den nye Voxmetermåling til en tilbagegang på 0,8 procent i forhold til valget i 2019. Dengang fik Socialdemokratiet 25,9 procent af stemmerne. I den nye måling får de 25,1 procent. Det er et markant dyk fra de godt 33 procent, Socialdemokratiet fik opbakning fra i en måling fra Voxmeter den 4. maj 2020 i starten af coronaepidemien.
– Her gjaldt det om at bekæmpe en ydre fjende, og mange bakkede op om Mette Frederiksen, selvom de ikke var socialdemokrater. Det var forventeligt, at de stemmer ville vende hjem igen til andre partier, når corona var overstået, forklarer Kasper Møller Hansen.
Regeringens tilbagegang i forhold til sidste valg mener han hovedsageligt skyldes coronakrisen og især minksagen. Det er de ting, der har domineret dagsordenen.
– Mette Frederiksen har truffet mange svære beslutninger under corona. Man kan sige, at ti af beslutningerne var rigtige, mens en var forkert. Men vælgerne husker coronatiden som noget dårligt og straffer regeringen. Regeringen er gået løbende tilbage siden foråret 2020, og minksagen har givet det sidste skub, uddyber Kasper Møller Hansen.
Socialdemokratiet, Radikale og SF står i den nyeste Voxmetermåling tilsammen til at miste knap fire procent af deres stemmer fra sidste valg, mens Enhedslisten går 0,6 procent frem. Da Alternativet og Frie Grønne samtidig ser ud til at ryge ud af Folketinget, vipper balancen, så der lige nu tegner sig et flertal for en borgerlig regering.
En gave til Socialdemokratiet
Der er ingen tvivl om, at de borgerlige partier ønsker at gøre minksagen til det helt store spørgsmål i valgkampen. Her har Socialdemokratiet et problem.
Men Konservative og Venstre er med nogle af deres seneste udspil kommet med en ren foræring til regeringen.
Konservative bebuder blandt andet, at de vil afskaffe topskatten, skære i kontanthjælpen, stoppe tilgangen til Arnepensionen, genindføre den gensidige forsørgerpligt for førtidspensionister, forringe dagpengene for nyuddannede arbejdsløse yderligere og spare på den offentlige sektor.
Venstre har i sit nye udspil omkring beskæftigelsesindsatsen også lagt op til skattelettelser og derudover tilbagerulning af højere dagpenge under de første tre måneders arbejdsløshed og forringelser for kontanthjælpsmodtagere. De er fortsat i deres tidligere spor med en manipulerende kampagne, der puster tallet for kontanthjælp op, så det fremstår som om, kontanthjælpsmodtagere lever et liv i sus og dus.
Udmeldingerne fra Konservative og Venstre er en gave til et trængt Socialdemokrati, der her får mulighed for en valgkamp, som passer dem perfekt. De vil sætte de borgerliges krav om skattelettelser og forringelse af velfærden overfor regeringens forbedringer i form af Arnepension, højere dagpenge de første tre måneder, afskaffelse af gensidig forsørgerpligt for førtidspensionister med mere.
I den kamp vil regeringen få støtte fra fagbevægelsens top. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har meldt ud, at de vil gennemføre en valgkampagne, der først og fremmest har som mål at garantere Arnepensionen, sikre flere velfærdsinvesteringer før skattelettelser og mere efteruddannelse af faglærte. FH har afsat 7,5 millioner kroner til sin valgkampagne.
Men begejstringen med regeringens politik er ikke ubetinget. I dele af fagbevægelsen er der utilfredshed med nogle af regeringens initiativer som for eksempel lavere dagpenge til nyuddannede og forhøjelse af pensionsalderen.
Drømme om den kommende regering
Radikale ønsker ligesom Moderaterne en regering hen over midten. Mette Frederiksen har også luftet ideer i den retning. Ideer der hverken vækker genklang i den åbent borgerlige lejr eller hos regeringens øvrige støttepartier, SF og Enhedslisten.
SF drømmer om igen at komme med i en regering sammen med Socialdemokratiet og har valgt at lægge sig så tæt op ad Socialdemokratiets politik, at det kan være svært at kende forskel. SF har i valgkampen især fokus på børn og unges trivsel samt ønsket om at få en bindende naturens lov.
Enhedslisten har netop holdt sommergruppemøde og bebudet, at de vil arbejde for, at vi får et klimavalg. Partiet har fremlagt en plan for, hvordan målsætningen om at begrænse CO2-udslippet med 70 procent i 2030 kan nås uden at satse på usikre teknologiske løsninger. Planen indebærer blandt andet en halvering af antallet af svin og kvæg i landbruget. Udover klima vil partiet især have fokus på velfærd, omfordeling og udlændingepolitik i valgkampen.
Enhedslisten har gennem valgperioden været præget af store indre uenigheder omkring støtten til at sende våben til Ukraine samt holdningen til NATO og EU. Blandt både medlemmer og andre er der kritik af, at Enhedslistens top skrider i forhold til modstanden mod EU og NATO. Men det ser ikke ud til at påvirke støtten til partiet, der står til en mindre fremgang på 0,6 procent i den nyeste meningsmåling fra Voxmeter.
Stemmespild
En række af de opstillede partier ser ud til at komme til at balancere på spærregrænsen eller komme under den. Det betyder, at der vil være et stort element af stemmespild ved valget, hvilket er med til at gøre uforudsigeligheden større.
Blandt de borgerlige partier ligger Kristendemokraterne og Moderaterne lige nu under spærregrænsen, mens Dansk Folkeparti i flere målinger har været tæt på spærregrænsen.
På den anden fløj kæmper ikke mindre end tre små partier om først og fremmest de meget overbeviste grønne stemmer. Det er Alternativet, Frie Grønne og Grøn Alliance, der er en sammenslutning af Veganerpartiet og De Grønne. I meningsmålingen fra Voxmeter får Alternativet 1,2 procent af stemmerne, mens Frie Grønne får 0,5 procent og Grøn Alliance 0,3 procent.
Alle tre partier har en klar grøn profil, men der er store forskelle på andre områder. I modsætning til de andre to partier er Frie Grønne et erklæret venstrefløjsparti med en antiracistisk og antiimperialistisk politik. Som det eneste parti i Folketinget stemte Frie Grønne nej til at sende våben til Ukraine, men de stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
De folkelige bevægelsers betydning
Ved det sidste folketingsvalg i 2019 satte en række brede folkelige bevægelser et markant præg på valgkampen.
Der var kæmpestore klimademonstrationer og -aktioner, forældredemonstrationer i 30 byer over hele landet, store demonstrationer mod racisme og nedskæringer på uddannelserne, og fagbevægelsen gik på gaden med krav om bedre velfærd.
Også beboerbevægelsen Almen Modstand, sociale bevægelser, hjemløseorganisationer og pårørende til mennesker med handicap markerede sig i valgkampen.
Lige nu er der ikke udsigt til, at det samme vil ske ved dette valg, vurderer de valgforskere, Arbejderen har talt med.
I forhold til klimakrisen er der ellers kommet nye alarmerende udmeldinger fra forskere, og vi har set konsekvenser af klimaforandringerne meget tydeligt i denne sommer i form af tørke, oversvømmelser, hedebølger og isen, der smelter stadigt hurtigere.
– Jeg tvivler på, at vi kommer i nærheden af sidste valg, hvor klimaet mobiliserede mange på en uhørt måde. Der kom et folkeligt krav om at snakke klima. Det kommer ikke til at spille den samme rolle nu, hvor stort set alle partier siger, at de bakker op om klimadagsordenen, vurderer Kasper Møller Hansen.
Mange danskere oplever, at politikerne er i gang med klimadagsordenen, mener også Eva Sørensen.
– Stort set alle partier siger, at vi skal gøre noget, og der er kommet mange programmer og aftaler. Man kan selvfølgelig spørge, om det er godt nok, det som sker, siger hun.
I klimabevægelserne er holdningen, at regeringens klimalov og forskellige udspil langt fra er ambitiøse nok i forhold til den alarmerende klimakrise. Bevægelserne efterlyser afgørende forandringer i forhold til landbrug, industri og transportsektoren samt et opgør med holdningen om, at vi via forskellige teknologier kan fortsætte med at leve som før uden at ændre afgørende på vores forbrug.
Flere organisationer er klar med initiativer i forhold til valgkampen.
Klimabevægelsen har sat sig som mål at opbygge en stærk valgkampagne for klimaet. De opfordrer alle til at melde sig til aktiviteter på www.klimavalg.nu og inviterer til online valgkampstræf den 31. august.
Den Grønne Ungdomsbevægelse er også ved at komme i valgkampgear og inviterer til valgkampsmøde i København den 29. august.
Klima og miljø er det næstvigtigste emne for danskerne op til det kommende valg, viser en undersøgelse, som Megafon lavede for TV2 og Politiken i juli. 24 procent af deltagerne i undersøgelsen peger på, at klima og miljø er et af de to vigtigste emner for dem.
Øverst ligger hospitaler og sundhed, som hele 33 procent peger på som et af de vigtigste emner. Her ses en klar sammenhæng med coronakrisen, sygeplejerskestrejken og den nuværende alvorlige situation med mangel på især sygeplejersker mange steder i sundhedsvæsenet.
Hele debatten om ligeløn vil sikkert også blive en del af valgkampen.
– Sundhedsvæsenet, manglen på sygeplejersker og et sundhedssystem i knæ er noget, der optager danskerne rigtig meget. Men mange partier har ikke et bud på, hvad de skal stille op, siger Eva Sørensen.
Ud over hospitaler og sundhed har Kasper Møller Hansen en vurdering af, hvad der ellers bliver centrale temaer i valgkampen.
– Jeg tror, at Minkkommissionen, prisstigningerne og krigen i Ukraine også vil præge dagsordenen, siger han.
På vælgernes liste i Megafonmålingen kommer økonomi som nummer tre og psykiatri som nummer fire.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
