Høring på Arbejdermuseet 6. august
Der er kun en ting og gøre, stem BLANKT!!! Peter Blondin Kbh. Ø.
Log ind for at svarePå søndag den 9. juni er der valg til EU-parlamentet. Da bliver det afgjort, hvem der de næste fem år skal sidde i det parlament, der fra starten af 1979 skulle være EU’s demokratiske ansigt over for befolkningerne i de mange medlemslande.
Den folkelige opbakning til valghandlingen ligger dog stadig langt under deltagelsen til de nationale valg.
Og når de store beslutninger skal træffes i EU, befinder parlamentet sig stadig på sidelinjen, mens medlemslandenes ministre og i stigende grad EU-kommissionen, der ikke har noget folkeligt mandat, har den afgørende indflydelse.
Kæmpe skridt mod Europas Forenede Stater
Siden sidste EU-valg har EU bevæget sig med “kæmpe skridt mod Europas Forenede Stater”, som det blev udtryk i en overskrift i Information i maj.
“Det er statsopbygning, kvasi-føderalisering, eller hvad man nu kan kalde det, uden at folk mister besindelse”, udtaler Ditte Marie Brasso Sørensen til Information. Hun er senioranalytiker i Tænketanken Europa. Og hun uddyber over for avisen:
“Det er både opsigtvækkende og underfortalt. Der er taget kæmpestore skridt”, og som hun gør opmærksom på, er det sket, uden at nogen af statslederne har trådt på bremsen og nedlagt veto.
Årsagen til de markante udtalelser skal findes i det faktum, at statslederne har truffet en lang række politiske beslutninger om at handle samlet på EU-plan på en måde, der fremmer opbygningen og opfattelsen af, at EU optræder som en fælles stat.
Flere føderale skridt
I forlængelse af coronakrisen, Ruslands invasion i Ukraine og den efterfølgende energikrise og skærpede globale politiske situation har EU’s statsledere blandt andet truffet beslutning om at optage fælles gæld, indføre konkurrenceforvridende statsstøtte til strategiske industrier og foretage fælles indkøb af forsvarsmateriel.
Derudover tales der nu åbent i offentligheden om, at EU skal have flere direkte indtægter uden om medlemslandene i modsætning til situationen før coronapandemien.
Ligesom EU skal kunne træffe flere beslutninger uden enstemmighed på det udenrigspolitiske område, hvilket et stort flertal i det danske Folketing bakker op om.
Kort sagt skal EU rustes til at kunne optræde som en dominerende global aktør.
Fælles gæld øger integration
Genopretningspakken efter coronapandemien blev som eksempel et brud med de hidtidige politiske grænser, da EU-landene optog en fælles gæld, som alle hæfter for.
En del af pengene blev fordelt som tilskud til en række lande med krav om, at en del af dem skal bruges efter politiske prioriteringer, som EU har udstukket, nemlig digitalisering og den grønne omstilling.
På grund af at gælden er fælles, mens tilskuddene tilfalder de fattigere lande, sker der en omfordeling fra de rige lande i nord til de fattigere lande i syd.
EU har optaget lånet, så der først skal betales af på det fra 2028, men allerede nu har statsledere – herunder Danmarks statsminister og udenrigsminister – talt om, at EU har brug for flere kollektive penge til at finansiere EU’s politiske prioriteringer.
Fælles gæld kræver fælles indtægter
Ifølge Ditte Marie Brasso Sørensen vil ny gæld lægge øget pres på de regeringer, som er skeptiske over for mere EU-integratíon, samtidig med at det vil give Kommissionen en mere central politisk rolle i forbindelse med, hvad pengene skal bruges til og i forhold til at føre tilsyn.
“Fælles finansiering styrker således Kommissionen”, som hun skriver i en kommentar på Tænketankens hjemmeside.
Det er således planerne om flere projekter på EU-plan, der betales via fælles finansiering, der øger behovet for indførelsen af direkte skatter til EU, så lånene kan betales tilbage.
Fraværende i debatten
Den nye virkelighed og de store ændringer i magtforholdet mellem medlemslandene og EU er på ingen måde dominerende i den politiske debat op til valget på søndag.
De politiske budskaber er derimod præget af de traditionelle spørgsmål i dansk politik, hvor specielt klimaet og den grønne omstilling er et gennemgående tema blandt partierne.
Enhedslisten har således overskrifterne: Lyn- og nattog mellem alle europæiske byer, indsats over for grådige spekulanter og skattely, værn om menneskerettighederne, støt folkeretten, for demokrati og åbenhed i EU.
Det samme billede er sikkert tilfældet i de andre medlemslande. Hvert land har sin egen offentlige debat, mens EU-staten tager form på baggrund af overnationale politiske skridt.
Stem på en ukendt
I Danmark er gaderne fyldt med plakater, og denne gang har der vist sig en ny tendens, hvor partilederne eller andre kendte politikere anbefaler at stemme på netop denne kandidat.
“Gør som Pelle – stem på Per”, “Gør som Pia – stem på Kira”, lyder budskabet hos henholdsvis Enhedslisten og SF, mens Socialdemokratiet har flere varianter af samme slags, hvor kendte politiske ansigter anbefaler at stemme på mere eller mindre kendte politikere, der stiller op til EU-valget.
Budskabet er klart: Partierne tror ikke selv på, at de opstillede kandidater er kendte nok til, at de kan samle stemmer, og at folk vil stemme på dem. Nogle af kandidaterne har endda siddet i EU-parlamentet i flere perioder, uden at de af den grund er blevet kendte i den brede offentlighed.
En af årsagerne til det er, at vi stort set ikke hører fra de valgte EU-parlamentarikere og om det politiske arbejde, de laver i Parlamentet mellem valgene. De valgte parlamentarikere opererer nærmest som EU-ambassadører for partierne i det skjulte politiske bagland i EU’s lovgivningsarbejde sammen med masser af lobbyister fra erhvervslivet og andre politiske aktører.
Oven i købet er det kun Kommissionen, der kan stille lovforslag til behandling i Parlamentet, og disse lovforslag bliver udarbejdet i tæt samarbejde med lobbyister.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
