Mandag eftermiddag blev der dannet en menneskekø på Christiansborg Slotsplads. Køen symboliserede de lange ventetider i psykiatrien.
Bag aktionen stod Socialistisk Ungdomsfront (SUF) Amager, som kræver gennemgribende forbedringer af psykiatrien nu.
– Psykiatrien er blevet diskuteret meget under valgkampen. Partierne har nærmest sloges om at være dem, der vil gøre mest for psykiatrien. Men det er ikke nok bare at tale op til et valg; vi kræver handling. Det stoler vi ikke på, at vi får, hvis ikke vi bliver ved med at gøre opmærksom på problemerne, siger Kaja Frankel fra SUF Amager.
SUF Amager kræver blandt andet kortere ventetider i psykiatrien, flere sengepladser, døgnåbne akutbehandlingscentre – også udenfor storbyerne, bedre arbejdsforhold for de ansatte, styrkelse af den forebyggende indsats og at behandling af misbrug kan ske som et led i den psykiatriske behandling.
Kaja Frankel peger på, at indretningen af vores samfund med ensidig fokus på konkurrence, økonomisk vækst og effektivitet er med til at skabe psykiske problemer.
Danmarks største folkesygdom
De seneste år er der sket en voldsom vækst i antallet af børn og unge, der har brug for psykiatrisk behandling. Fra 2009 til 2018 var der tale om en stigning på 49 procent. Fra 27.000 i 2009 til 41.000 i 2018, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Det har skabt en situation, hvor fagfolk advarer om, at børne- og ungdomspsykiatrien er ved at bryde sammen.
Psykisk sygdom er i dag Danmarks største folkesygdom. Hver tiende dansker har en psykisk sygdom. Det svarer til omkring 580.000 danskere. Det overgår antallet af kræftsyge, men der bruges langt flere penge på at behandle kræft end psykiske lidelser.
Det er ikke nok bare at tale op til et valg; vi kræver handling. Det stoler vi ikke på, at vi får, hvis ikke vi bliver ved med at gøre opmærksom på problemerne.
Kaja Frankel, SUF Amager
I slutningen af 2018 lavede Etisk Råd notatet “Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen.” Her fremgår det, at mens vi bruger cirka 15.000 kroner pr. patient pr. år i sundhedsvæsnet på langvarigt psykisk syge, bruger vi cirka 58.000 kroner pr. kræftpatient.
Ansatte, pårørende og patienter i psykiatrien har længe forsøgt at råbe op om de massive problemer med lange ventelister, mangel på behandlingstilbud, udskrivning fra hospitalerne før patienterne er raske, overdødelighed, mange selvmord og så videre.
“Mennesker med psykiske lidelser lever i gennemsnit 10-15 år kortere end den øvrige befolkning, hvilket svarer til, at der blandt mennesker med psykiske lidelser hvert år er 5670 ekstra dødsfald. Dermed koster overdødelighed i psykiatrien næsten lige så mange liv årligt, som hele coronaepidemien i Danmark hidtil har forårsaget”, skrev Merete Nordentoft, forperson Dansk Psykiatrisk Selskab, Dea Seidenfaden, formand Dansk Psykolog Forening og en række andre centrale aktører i psykiatrien i et debatindlæg i Altinget den 13. juni i år.
Manglende indsats koster liv
Dorthe Hecht, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Tårnby, satte i sin tale ved aktionen på Slotspladsen mandag også fokus på overdødeligheden i psykiatrien.
– Vi mister mennesker, der står på ventelisterne – børn, unge og voksne. Vi mister unge, der ikke får den nødvendige behandling for eksempelvis spiseforstyrrelser. Vi mister mennesker, der udskrives til ingenting uden opfølgning. Vi mister mennesker på grund af mangel på sengepladser. En mangel, der ikke er opstået nu, men startede i 80’erne, hvor man begyndte at nedlægge psykiatriske sengepladser, sagde Dorthe Hecht.
– De problemer, vi står med nu, er et resultat af, at psykiatrien er blevet nedprioriteret i årevis af skiftende regeringer helt tilbage til 1980’erne, slog hun fast.
Dorthe Hecht roste SUF for at tage initiativ til at holde politikerne fast på, hvad de lovede før valget.
– Der er lavet en lille start mod en bedre psykiatri med den psykiatriplan, der er lavet politisk aftale om, men det er overhovedet ikke nok, understregede hun.
Alle partier i Folketinget på nær Moderaterne blev i september enige om en aftale for en ny psykiatriplan. Interesseorganisationer for patienter, pårørende og ansatte i psykiatrien er enige om, at det er et godt første skridt, men at der er brug for langt mere for at rette op på den nuværende meget kritiske situation.
Læs også
Indland
Første skridt på lang vej
Patienter, pårørende og fagfolk: Vi er langt fra i mål med en psykiatriplan
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
