Udtalelse
Alle stole i Fællessalen på Christiansborg er fyldt denne torsdag eftermiddag. Kalenderen viser den 6. februar, og der er inviteret til høring om den kommende beskæftigelsesreforms konsekvenser for de mest udsatte mennesker i beskæftigelsessystemet.
Salen er fyldt med fagfolk og andre, der er dybt bekymrede for, at de mest udsatte bliver de store tabere, når regeringen vil spare tre milliarder kroner samtidig med en total omlægning af beskæftigelsessystemet. Det er denne gruppe på omkring 100.000 mennesker, der er langvarigt arbejdsløse, har psykiske og fysiske sygdomme, slås med komplekse problemer, misbrug og andre udfordringer, som denne høring handler om.
Aftenen før høringen har regeringen efter lang ventetid meldt ud, at nu starter forhandlingerne om beskæftigelsesreformen. Det ligger fast, at der skal spares tre milliarder kroner, at jobcentrene skal nedlægges, og at landets 98 kommuner skal sættes fri til at organisere beskæftigelsesindsatsen, som de hver især finder bedst.
Derudover præciserer regeringen i et kort notat, at den vil skære antallet af målgrupper i beskæftigelsessystemet ned fra 13 til fem og fjerne mere end 500.000 samtaler på årsplan, som foreslået af det ekspertudvalg, der er kommet med anbefalinger til reformen.
Fastholder samlet sparekrav
Med udmeldingen fra regeringen er høringen blevet brandaktuel.
Forhandlingerne kommer til at basere sig på anbefalingerne fra regeringens egen ekspertgruppe fra juni sidste år samt fra de drøftelser, som regeringen har haft internt, oplyser Jens Joel, Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, i sin velkomst til høringen i sin egenskab af vært. Konkret betyder værtsskabet, at det er Jens Joel, der har skaffet salen til arrangementet.
Hvis ikke vi havde været begrænset af de tre milliarder kroner, havde vi måske foreslået flere rettigheder til disse borgere længst fra arbejdsmarkedet. Nu er der en fremdriftsgaranti, men der kunne godt være flere rettigheder.
Iben Bolvig, regeringens ekspertgruppe
Hvad, regeringen er kommet frem til i sine interne drøftelser, er ikke offentliggjort ud over de meget sparsomme oplysninger i notatet. Jens Joel uddyber en smule i sin velkomst.
– Vi lægger os i slipstrømmen af ekspertgruppens anbefalinger, men der er også nogle steder, hvor regeringen vil gøre noget andet. Konkret kan jeg nævne uddannelse, hvor ekspertgruppen har lagt op til at lave en besparelse på 500 millioner kroner på seks ugers jobrettet uddannelse. Det er ikke regeringens forslag, at der skal spares der. Nu må vi diskutere med Folketingets partier, hvordan vi så kan leve op til det samlede sparekrav, siger Jens Joel.
I maj 2023 nedsatte regeringen en ekspertgruppe, som skulle komme med anbefalinger til et nyt beskæftigelsessystem med større fokus på “frihed, forenkling og værdighed”. Samtidig var det en bunden opgave, at der skulle spares tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.
Den 24. juni 2024 kom ekspertgruppen med sine anbefalinger, der blandt andet omfatter følgende forslag:
- Jobcentrene nedlægges, og kommunerne får fuld frihed til, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen.
- Ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering og seniorjob afskaffes.
- Alle sygemeldte går automatisk ned på en lavere sygedagpengesats efter et fastsat antal uger. Den eneste mulighed for at forlænge perioden på den høje sats er livstruende sygdom.
- Færre samtaler, færre regler og mere individuel indsats.
- Der skal spares en milliard kroner på vejledning og opkvalificering. Dertil kommer andre nedskæringer på yderligere to milliarder kroner.
- Økonomiske sanktioner skal kun bruges over for borgere langt fra arbejdsmarkedet, hvis tilliden er brudt.
- Øget brug af private leverandører gennem udbud.
Dermed understreger han, at der ikke er lagt op til at slække på sparekravet. Ved at droppe nedskæringen på seks ugers jobrettet uddannelse imødekommer regeringen et af kritikpunkterne fra fagbevægelsen. Men det er ikke en ændring, som har betydning for den gruppe, der er i centrum på dagens høring. Her sættes fokus på dem, der er meget langt fra arbejdsmarkedet og har brug for langt mere helhedsorienterede og langvarige indsatser end et seks-ugers-kursus.
Fokus på en overset gruppe
Arrangør af høringen er Kooperationen, der er arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative virksomheder, socialøkonomiske virksomheder samt NGO’er, sammen med Foreningen Socialøkonomi Danmark.
Anne Seiersen, direktør for Kooperationen, understreger i sin velkomst, at arrangørerne støtter de erklærede intentioner i beskæftigelsesreformen om frisættelse og mere værdighed, men er bekymrede for, om resultatet vil blive som lovet.
– Der er mere end 100.000 borgere i beskæftigelsessystemet, som er langt væk fra arbejdsmarkedet. Vi oplever, at de ikke er så omtalt i debatten. Derfor har vi valgt at lave en høring med særlig fokus på denne gruppe, fordi det er så vigtigt, at de ikke bliver overset. Vi er bekymrede for, om de frisatte kommuner har råd til at opfylde de voldsomt høje ambitioner om en værdig indsats for denne gruppe, når der også er en ambition om at spare så mange penge, siger Anne Seiersen.
Det er en bekymring, hun deler med mange af dagens oplægsholdere og mange af deltagerne i salen.
Første oplægsholder er Iben Bolvig, der har en ph.d. i økonomi, er seniorforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og medlem af regeringens ekspertgruppe.
Man kunne give de svageste borgere en ret til den hjælp, de har brug for, en tilbudsgaranti i stedet for ret til en årlig samtale.
Inge Bak, direktør Huset Venture
Hun starter med at forklare, at ekspertgruppen blev sat på en bunden opgave, hvor der var krav om, at der skal spares tre milliarder kroner i beskæftigelsessystemet, at beskæftigelsesniveauet skal fastholdes, og at kommunerne skal stå for beskæftigelsesindsatsen. Inden for de rammer er eksperterne så kommet med deres anbefalinger.
– Hvis ikke vi havde været begrænset af de tre milliarder kroner, havde vi måske foreslået flere rettigheder til disse borgere længst fra arbejdsmarkedet. Nu er der en fremdriftsgaranti, men der kunne godt være flere rettigheder, konstaterer Iben Bolvig.
Fremdriftsgarantien betyder, at der er et krav til kommunerne om at lave en årlig opfølgning på sagerne for de borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet. Opfølgningen skal have fokus på fremdrift mod lønnede timer eller uddannelse.
Iben Bolvig understreger i sit indlæg på høringen, at der er meget lidt forskning og viden om, hvad der virker i forhold til den gruppe, der er længst fra arbejdsmarkedet.
– Den viden, der er, er meget bygget op om, hvad der virker for de arbejdsløse, der er tættest på arbejdsmarkedet, forklarer hun.
Gode indsatser tager tid og koster penge
De næste fire oplægsholdere har til gengæld en stor praktisk viden om, hvad der fungerer for de mest udsatte i beskæftigelsessystemet. De fire kvinder arbejder i hver sin socialøkonomiske virksomhed med helhedsorienterede beskæftigelsesindsatser for mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet.
Der går nogle meget klare pointer igen i alle fire oplæg: Der skal være tale om individuelle indsatser tilpasset det enkelte menneske, det er nødvendigt med langvarige forløb, og at alle inderst inde ønsker at være en del af et fællesskab og gerne vil arbejde. De fire oplægsholdere er dybt bekymrede for, at det er den slags indsatser, der bliver sparet væk, når der skal findes tre milliarder kroner.
Inge Bak er direktør i Huset Venture, der arbejder med mennesker, som har komplekse helbredsmæssige udfordringer af fysisk eller psykisk karakter og lang arbejdsløshed bag sig.
– De sidste fem år har vi haft mere end 1000 borgere gennem forløb. Det seneste år er 75 procent blevet klar til uddannelse eller job, og næsten alle har oplever forbedret livskvalitet og større selvværd. Det virker at arbejde med denne gruppe borgere, de ønsker at bidrage til samfundet, men har brug for mere hjælp og en helhedsorienteret individuel indsats, forklarer Inge Bak.
Vi ser alt for mange kortsigtede forløb på grund af kommunernes slunkne kasser. Det, der virker, er langsigtede, individuelle forløb.
Maria Pagels, direktør Grantoftegård
Hun understreger fordelen ved, at kommunerne samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, der ikke skal skabe en formue til en ejer, men arbejder ud fra et samfundsmæssigt engagement. Det betyder blandt andet, at 95 af de 140 ansatte i Huset Venture arbejder i et fleksjob og selv har erfaringer med helbredsmæssige udfordringer.
Inge Bak undrer sig over, at de socialøkonomiske virksomheder og deres betydning i indsatsen for de mest udsatte arbejdsløse slet ikke er nævnt i ekspertgruppens store rapport. Hun har nogle klare anbefalinger til politikerne.
– Det vigtige er ikke at glemme borgerne langt fra arbejdsmarkedet. Der kan være besparelser på den korte bane, som gør det meget dyrere på den lange bane. Man kunne give de svageste borgere en ret til den hjælp, de har brug for, en tilbudsgaranti i stedet for ret til en årlig samtale. Og så kunne man give socialøkonomiske virksomheder en særstatus, eventuelt i lighed med friskoleområdet.
En anden socialøkonomisk virksomhed, der er repræsenteret på høringen, er Grantoftegård, en økologisk bondegård i Ballerup, der især arbejder med unge helt ned til folkeskolealderen. Det vil sige nogle af de omkring 43.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job.
– Der er et stigende problem med unge, der ikke kommer i skole, som er ensomme og mistrives. Det er som om, rammerne i folkeskolen ikke kan rumme dem. Her kan det være godt at komme ud hos os, passe en ko og blive en del af et arbejdsfællesskab. Hvis du giver folk en oplevelse af, at der er brug for dem, og de kan bidrage med noget, så er det ikke så svært, siger Maria Pagels.
– Regeringen er lige kommet med Ungeløftet, der skal hjælpe de 43.000 unge i arbejde eller uddannelse. Det bliver et langt sejt træk, hvor kommunerne ikke bare skal gøre, som de plejer. Vi ser alt for mange kortsigtede forløb på grund af kommunernes slunkne kasser. Det, der virker, er langsigtede, individuelle forløb, tilføjer hun.
Vi giver borgere langt fra arbejdsmarkedet og ofte med svage sprogkundskaber mulighed for at finde deres styrker. Vi oplever, at folk blomstrer op i de 26 uger, de er hos os.
Sara Bech Jakobsen, direktør Diversity Works
En anden udsat gruppe i beskæftigelsessystemet er langvarigt arbejdsløse kvinder med anden etnisk baggrund. Denne gruppe arbejder Diversity Works med.
– Vi oplever en utrolig positiv effekt, når vi afklarer en borger i vores socialøkonomiske virksomheder. Vi har to caféer og et rådgivningscenter med aktiviteter og rådgivning. Vi er gode til at lave en indsats, hvor arbejdsmarkedstilknytning og livsmestring går hånd i hånd. Vi kan indrette vores virksomheder på en anderledes måde med kortere arbejdsdage og mange ansat i fleksjob. Vi giver borgere langt fra arbejdsmarkedet og ofte med svage sprogkundskaber mulighed for at finde deres styrker. Vi oplever, at folk blomstrer op i de 26 uger, de er hos os, fortæller Sara Bech Jakobsen, direktør i Diversity Works.
Den sidste oplægsholder i dette panel er Vibeke Vinter, der er forstander på Settlementet Vesterbro, som arbejder med socialt udsatte.
For ti år siden besluttede Settlementet, at de skulle blive bedre til at få folk i arbejde. Efterfølgende udviklede de trædestensmetoden, hvor der løbende bliver sat nye mindre delmål for det enkelte menneske. Det er et bredt hold med mange forskellige professionelle kompetencer, som i fællesskab sikrer beskæftigelsesindsatsen. Her er mentorer, virksomhedskonsulenter, cv-konsulenter, forskellige former for retshjælp og rådgivning samt syv forskellige socialøkonomiske butikker blandt andet en café, en systue og gartnerservice.
Folk siger ofte: “I skal ikke spilde tiden på mig, jeg kan ikke noget”. Så siger vi, at vi har mødt mange som dig, og prøver at få vedkommende i praktik i en af vores socialøkonomiske butikker med måske tre timer om ugen i starten.
Vibeke Vinter, forstander Settlementet Vesterbro
Derudover kommer to konsulenter fra jobcentret ud til Settlementet to gange om ugen, og der er kontakt til 150 virksomheder.
– Folk siger ofte: “I skal ikke spilde tiden på mig, jeg kan ikke noget”. Så siger vi, at vi har mødt mange som dig, og prøver at få vedkommende i praktik i en af vores socialøkonomiske butikker med måske tre timer om ugen i starten. I praktikken kommer ny viden i spil, og uopdagede ressourcer viser sig. Der kommer små sejre, som vi fejrer. Efter praktik hos os arbejder vi med at få folk ud på en af de 150 virksomheder. Her er det vigtigt at sikre et godt match mellem virksomhed og ansat den første gang, forklarer Vibeke Vinter.
– Vores virksomhedskonsulenter finder jobs sammen med virksomhederne, det kan være seks timer om ugen med at rengøre kaffemaskiner eller ti timers servicearbejde eller andet. Det er en kæmpe fejltagelse, hvis vi glemmer de her mennesker, når der skal spares tre milliarder kroner, tilføjer hun og understreger, at indsatser som dem, panelet har beskrevet i første omgang, koster en del i en længere periode. Hvis det skal virke, kan det ikke jappes igennem, og det er helt afgørende med dybt specialiseret arbejdskraft.
Vibeke Vinter tilføjer, at der altid vil være nogle, som ikke kan klare selv et lille antal arbejdstimer. De skal tilkendes førtidspension.
– For nogle er det en lettelse, for andre en sorg, fordi de havde drømt om at kunne klare et arbejde, siger hun.
Der er lige tid til en runde med spørgsmål og kommentarer fra salen, inden det næste panel indtager mikrofonerne.
Dybt bekymrede socialrådgivere
En af dem, der får ordet, er Jens Balslev, der er tidligere jobcenterchef. Han starter med at bakke op omkring de bekymringer, som de fire paneldeltagere har givet udtryk for.
– Anbefalingerne fra ekspertgruppen giver mere plads til bremsen end til speederen over for de mest udsatte. Det er vanvittig farligt. Vi skal beholde de fornuftigste af proceskravene også for de udsatte. Der er kæmpe evidens for, at det virker i beskæftigelsesindsatsen, når vi taler med dem, det handler om, siger Jens Balslev.
Næste panel ser på reformen med borgernes og kommunernes øjne.
Signe Færch er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening. Hendes medlemmer er helt tæt på de mennesker, det handler om. Hun starter med at konstatere, at store dele af den sociale indsats i dag bliver løftet i beskæftigelsessystemet.
– Vi har en chance nu, som vi risikerer at misse. I 1980’erne og 1990’erne gjorde vi ingenting i forhold til gruppen af kontanthjælpsmodtagere, de måtte selv finde et arbejde, hvad nogle gjorde, men ikke alle. Andre blev dårligere og dårligere og endte på førtidspension efter lang tid på kontanthjælp. Dårlig strategi. Så kom den nuværende beskæftigelsespolitik, hvor vi møder folk med pres, mistillid og trusler. Det virker heller ikke. Det gør folk mere syge og skubber dem længere væk fra arbejdsmarkedet, siger Signe Færch.
Når den her nytænkning bliver ledsaget af en besparelse på tre milliarder kroner, hænger det slet ikke sammen. Mange gode indsatser er beskrevet her på høringen. Det er nogle af dem, der vil blive sparet på.
Signe Færch, forkvinde Dansk Socialrådgiverforening
– Nu har vi en gylden chance for at gentænke beskæftigelsesindsatsen og gøre det klogt. Lave socialfaglige indsatser hvor vi ikke glemmer beskæftigelsesindsatsen. Det er godt og sundt med krav og forventninger, så længe de er meningsfulde, men vi skal finde balance. Vi skal ikke lade folk være i fred, men heller ikke møde dem med noget, der knækker dem. Men når den her nytænkning bliver ledsaget af en besparelse på tre milliarder kroner, hænger det slet ikke sammen. Mange gode indsatser er beskrevet her på høringen. Det er nogle af dem, der vil blive sparet på, tilføjer hun.
Signe Færch henviser til en vellykket indsats i Skive Kommune i forhold til at hjælpe mennesker med psykisk sygdom i arbejde. Her har hver enkelt socialrådgiver 12-15 sager, så der er god tid til at hjælpe den enkelte.
– Jeg har talt med en arbejdsmarkedschef i en af landets kommuner og spurgt, hvad der kommer til at ske, når besparelsen på tre milliarder rammer kommunerne, samtidig med at man fjerner alle forpligtigelser for kommunerne. Hun sagde: “Vi er så pressede i vores kommune. Vi kommer til at regne ud, hvad kan vi slippe afsted med, hvis vi kun skal tilbyde de udsatte ledige én samtale om året. Vi kommer til at give alle socialrådgivere 500 sager hver. Ikke af ond vilje, men fordi vi har presserende brug for at bruge pengene på børnehaver og folkeskoler og anden basal velfærd. Fra omkring 500 sager, måske smurte hun lidt tykt på, til 12-15 sager, det er en verden til forskel, konstaterer Signe Færch og fortsætter:
– Vi ser ud i et kommunalpolitisk landskab, hvor politikerne sidder med benhårde prioriteringer, og den her gruppe af udsatte mennesker er ikke dem, der banker på rådhusets dør og kræver en indsats. De har efter mange nederlag givet op på egne vegne. Kommunerne skal altså løfte en indsats over for nogle, der først skal motiveres. Det er svært at se, med den virkelighed der er derude.
Oplægget får høringens største klapsalver.
Thorkild Olesen er formand for Danske Handicaporganisationer og repræsenterer dermed mange af dem, der hænger fast i beskæftigelsessystemet og har meget svært ved at få arbejde. Når det gælder mennesker med handicap, er omkring 61 procent i beskæftigelse, mens det gælder for 86 procent af den øvrige befolkning. Ud af de 43.000 unge uden job eller uddannelse har 40 procent et handicap.
Også Thorkild Olesen er dybt bekymret over konsekvenserne ved at spare tre milliarder kroner.
– Det er en gal vej at gå at starte med at sige, at der skal spares tre milliarder kroner. Det kan godt være, at der kan spares, men skulle man så ikke starte med at sige, hvad det er, vi gerne vil af med, og så spare der. At spare en milliard kroner på opkvalificering og uddannelse, som ekspertgruppen lægger op til, er i hvert fald ikke den rigtige vej at gå. Det kommer til at gå ud over mine medlemmer. Mange vil ikke komme tættere på arbejdsmarkedet, fordi de ikke får en håndholdt indsats. Det vil betyde flere på førtidspension, påpeger Thorkild Olesen.
Den kommunale virkelighed repræsenteres i panelet af blandt andre Kim Bank Olesen, der er ansvarlig for den socialøkonomiske indsats i Varde Kommune og tidligere i Kolding Kommune.
– For cirka 15 års siden valgte politikerne i Kolding at gøre noget i forhold til en socialøkonomisk tilgang. Vi havde en gruppe borgere, der ikke kunne træde direkte ud på arbejdsmarkedet. Her har socialøkonomiske virksomheder en særlig rolle. Det handler om, at uanset hvor langt man er fra arbejdsmarkedet, har man et ønske om at blive en del af et fællesskab. Det kan man i en socialøkonomisk virksomhed. Den værdi har man set i Kolding, siger Kim Bank Olesen.
Han udtrykker bekymring for, at sparekravet vil gå ud over den fleksible og langsigtede beskæftigelsesindsats for de mest udsatte grupper.
Mange vil ikke komme tættere på arbejdsmarkedet, fordi de ikke får en håndholdt indsats. Det vil betyde flere på førtidspension.
Thorkild Olesen, formand Danske Handicaporganisationer
Fra kommunerne deltager også Steen Christiansen, der er formand for Beskæftigelsesudvalget i Kommunernes Landsforening. Han starter med at udtrykke tilfredshed med, at der er lagt op til afbureaukratisering, og at kommunerne fastholder ansvaret for beskæftigelsesindsatsen.
– Men vi er ikke tilfredse med, at der samtidig bliver leveret et benspænd i form af en stor besparelse. Vi vil kunne gøre noget mere effektivt, enkelt og billigere end i dag, men det tager tid at nå frem til at kunne gøre det billigere. En besparelse på tre milliarder kan ikke undgå at få konsekvenser for borgerne, også dem vi taler om her i dag. Derudover skal man være bevidst om, at vi vil komme til at opleve forskelle mellem for eksempel Frederikshavn og Albertslund. Der kommer forskelle i tilbuddene til borgerne, understreger Steen Christiansen.
Politikerne får ordet
Til sidst er det politikerne, der får ordet. I panelet sidder Victoria Velásquez fra Enhedslisten, Karin Liltorp fra Moderaterne og Jens Joel fra Socialdemokratiet. Debatten er præget af, at politikerne står over for de kommende forhandlinger og ikke er parat til at komme med alt for skarpe udmeldinger, ultimative krav eller garantier.
Jens Joel fastholder, at det er muligt at lave en ny og bedre beskæftigelsesindsats, også for dem der er længere væk fra arbejdsmarkedet, samtidig med at der skal spares tre milliarder kroner.
Karin Liltorp understreger, at det først og fremmest er overflødigt bureaukrati, der vil blive sparet på, men siger samtidig, at nedskæringerne vil gå ud over nogle, og at hun godt forstår bekymringerne.
Victoria Velásquez er bekymret over det store nedskæringskrav i en situation, hvor kommunerne er pressede af budgetlov og stramme budgetter. Hun har fokus på at undgå nedskæringer på uddannelse, sikre de mest udsatte en egentlig afklaringsgaranti og fremme brugen af socialøkonomiske virksomheder frem for private aktører, der har fokus på at tjene penge og ofte er dyrere end andre løsninger.
På et spørgsmål fra salen om, hvordan regeringen er nået frem til, at det er præcis tre milliarder kroner, der skal spares, svarer Karin Liltorp, at det tal er opstået i en hård økonomisk virkelighed, hvor der er brug for pengene et andet sted.
Høringen er ved at være slut. Anne Seiersen slutter arrangementet af med at love, at Kooperationen og de socialøkonomiske virksomheder vil fodre politikerne med viden og erfaringer, der er vigtige for beskæftigelsesreformen, så de er godt rustede til de igangværende forhandlinger.
Læs også
Arbejderen mener
Meget er på spil i regeringens store beskæftigelsesreform
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
