Landbruget skal også bidrage til at nedbringe Danmarks CO2-udslip. Men en CO2-afgift er ikke nok.
Der er brug for grundlæggende ændringer af dansk landbrug – færre svin og køer, flere plantebaserede fødevarer til mennesker.
Det mener en af de små landmænd i Danmark, Tonny Hansen, der til daglig driver et lille landbrug på 20 hektar i Børkop.
– Landbruget er – samlet set – en af de helt store CO2-udledere. Derfor skal vi selvfølgelig bidrage til den grønne omstilling, og til at vi får skåret Danmarks CO2-udslip ned, siger Tonny Hansen til Arbejderen.
Arbejderen har talt med ham for at høre en lille landmands holdning til den CO2-afgift, som et ekspertudvalg under regeringen fremlagde i sidste måned.
Eksperterne foreslår, at der bliver indført en CO2-afgift i landbruget på enten 750, 350 eller 125 kroner pr. ton udledt CO2.
Dansk landbrug står for knap en tredjedel af hele Danmarks CO2-udledning. Derfor er en omstilling af landbruget helt central, når Danmarks CO2-udledninger skal skæres ned med 70 procent inden 2030 i forhold til 1990.
Må ikke tage livet af de små
For næsten ti år siden omlagde Tonny Hansen til økologi og meldte sig ind i Økologisk Landsforening. Herudover er han tidligere formand for Frie Bønder – Levende Land.
På sin gård har han frilandsgrise og køer på græs.
Han har meldt sig ud af Danish Crown i protest mod deres prispolitik, som han mener tilgodeså de større kødproducenter. I stedet afsætter han alt kød selv og får det slagtet i et lokalt slagtehus.
Han frygter, at pengene fra CO2-afgiften vil ende i lommerne hos de store landbrug og blive brugt til teknologiske fix, der ikke ændrer grundlæggende ved den måde, der bliver drevet landbrug på i Danmark.
Tonny Hansen håber på, at den kommende CO2-afgift bliver indrettet, så den først og fremmest rammer de store industrilandbrug. Der bør være en bundgrænse, der sikrer, at alle små landbrug under eksempelvis 30 hektarer ikke bliver ramt af en ny CO2-afgift, mener landmanden.
– Vi bør sikre de små landbrug mod voldsomme ekstraomkostninger og sende en større del af regningen til de store industribrug. Derfor bør landbrug under 30 hektarer ikke rammes af CO2-afgiften, mener Tonny Hansen.
Han uddyber:
– Det kan også være en CO2-afgift, der stiger i takt med, hvor stort et areal der bliver dyrket, eller hvor mange dyr der bliver produceret. Det vil sikre, at de største industrielle landbrug – som også er dem der forurener mest – er dem, der får den største regning.
Store industrilandbrug skader natur og klima
Ifølge Tonny Hansen kan landbruget ikke bare skæres over én kam. Det er især det industrielle storlandbrug, der sviner vores klima, miljø, natur og drikkevand samt skader sundhed.
– Store landbrug sprøjter forebyggende for at undgå sygdomme. Det skader biodiversiteten og udpiner alt liv i jorden, pointerer Tonny Hansen.
Han mener, at mange små landmænd har et helt andet forhold til naturen og deres jord.
Tonny Hansens køer går på græs store dele af året. Det er godt for biodiversiteten, for når græsset holdes nede, bliver der plads til flere forskellige arter.
– Små landbmænd er ofte selv vokset op på gården. De passer på naturen og den jord, som de og deres børn skal leve af at dyrke fremover. Samtidig har de en stram økonomi, så de overvejer nøje, hvordan, hvor meget og hvornår der skal sprøjtes. De små landbrug har ofte lidt køer på græs og dyrker forskellige afgrøder som lidt roer og lidt korn. Det styrker biodiversiteten, siger Tonny Hansen.
Drivkraft i den grønne omstilling
Et internationalt studie af 1305 dyrkede marker i otte forskellige regioner i Europa og Canada viser, at små landbrug er drivende i den grønne omstilling – både inden for klima og biodiversitet.
Ved at gøre markerne mindre og dyrke flere forskellige afgrøder kan biodiversiteten få et markant løft.
Ifølge forskerne bag rapporten har det en række positive effekter på dyre- og plantelivet, når landmændene dyrker flere forskellige afgrøder på mindre marker i stedet for intensiv dyrkning på få store marker.
– Små landbrug integrerer ofte naturpleje og fremmer biodiversitet med deres drift. De giver plads til naturen i modsætning til de industrielle landbrug. De små bedrifter har samtidig ofte en stærk lokal forankring og bidrager dermed til at skabe liv i lokalsamfundene, oplyser Tonny Hansen.
Han mener, at princippet om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, er et godt princip, der også bør gælde i regeringens landbrugs- og klimapolitik.
– Det vil være tåbeligt at indføre en hård CO2-afgift for de små landbrug. Det er jo os, der leverer mest på biodiversitet og skånsom drift, fastslår Tonny Hansen.
Kun industribrug får glæde af tilskud
Det er meningen, at pengene fra CO2-afgiften skal føres tilbage til landbruget. Men det hjælper ikke de små landmænd, advarer Tonny Hansen:
– Erfaringerne fra støtteordninger, der har haft til formål at sikre grøn omstilling i landbruget, er, at det er de store landbrug, der render med pengene.
Eksempelvis giver staten allerede i dag tilskud til landbrug, der investerer i nye gyllesprøjter.
Der gives også statstilskud til landmænd, der vil investere i GPS-styring af deres traktor, så den kører mere præcist og sår mere præcist på marken. Landmænd får også tilskud til at investere i robotter, der luger ukrudt.
De store, konventionelle industrilandbrug kan også bygge nye CO2-reducerende staldanlæg, og de kan give køerne fodertilsætningsstoffer, så de bøvser og prutter mindre.
– Men for at få tilskud skal landmanden ofte investere mindst 250.000 kroner. Det er altså kun de store landbrug, der har råd til at investere i den slags dyre projekter. De små landbrug, hvor manden og konen knokler med at dyrke grøntsager, kommer aldrig i betragtning til de her ordninger, advarer Tonny Hansen.
Derfor frygter han, at CO2-afgiften kommer til at ramme de små landmænd og økologiske landmænd hårdt.
– Det er svært for små landmænd og økologiske landmænd at gøre meget mere for at reducere CO2-udledningen fra køernes afføring, prutter og bøvser, når de går frit ude på marken og græsser, forudser Tonny Hansen.
Han uddyber:
– Politikernes logik er, at de vil støtte de store landbrug, hvor de får “mest miljø for pengene”. Man er nødt til at tænke anderledes og sikre, at de mange små landbrug, der stadig findes i Danmark, også får del i støtten til at omlægge til bæredygtigt landbrug, mener Tonny Hansen.
Teknologiske fix eller dyr på græs?
Han frygter, at en CO2-afgift baseret på støtte til teknologiske fix ikke vil reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og ikke vil sikre en grundlæggende omstilling af landbruget.
– De støtteordninger, som den nye CO2-afgift lægger op til, risikerer at belønne de store, traditionelle industrilandbrug, som har mulighed for at investere i nye teknologiske fix som eksempelvis biogas og bedre fordamning af gylle. Men faktisk kan man nedsætte udslippet af metan fra køer på stald med den samme procentdel ved hjælp af ny teknologi, som man kunne opnå blot ved at sætte køerne ud på græs, pointerer Tonny Hansen.
Han uddyber:
– Landbrugsstyrelsen er pot og pande med de store spillere i landbrugslobbyen, så hvis det går som sædvanlig, vil CO2-afgiften blive designet sådan, at man giver de store industrielle landbrug en kompensation, mens det gøres svært for de mindre landbrug.
Færre store kødfabrikker – flere små fødevarebrug
En af vejene til at sikre et grønnere landbrug og skære ned i landbrugets CO2-udslip er at sikre færre køer og svin i dansk landbrug.
I alt er der i Danmark i dag cirka 1,5 millioner køer fordelt på cirka 10.000 besætninger rundt om i Danmark.
Langt størstedelen – 80 procent af alle køer i Danmark – befinder sig i landbrug med mere end 200 kvæg.
Hvis hvert landbrug maksimalt måtte have 200 kvæg, kan man halvere antallet af kvæg i Danmark, viser beregninger fra Frie Bønder – Levende Land.
Tonny Hansen mener, at det er vigtigt, at politikerne ikke fastholder landmændene i en klimaskadelig produktion ved at sende pengene tilbage til landmændene til at understøtte eksempelvis biogas eller foder – og dermed fastholder en ubæredygtig stor animalsk produktion.
Han siger, at CO2-afgiften skal udformes, så den begrænser den industrielle animalske masseproduktion.
– Mindre animalsk produktion skal belønnes til gavn for klima og dyrevelfærd. Vi kræver en landbrugspolitik, der ikke tromler de små landbrug. CO2-afgiften skal tage hensyn til småbønder. Det kan kan man eksempelvis gøre ved at indrette landbrugspolitikken og CO2-afgiften, så den fremmer færre køer og svin i landbruget, fordi det er et vigtigt skridt på vejen til et mere klimavenligt dansk landbrug, pointerer Tonny Hansen.
Ifølge en analyse fra tænketanken KRAKA kan der i Danmark blive lavet mad til fire gange så mange mennesker, hvis landbrugsproduktionen bliver omlagt til plantebaserede fødevarer til mennesker.
Ni grønne organisationer – heriblandt Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening – har i fællesskab udarbejdet rapporten “Fra foder til føde II“, som anviser, hvordan dansk landbrug kan omlægges til at producere fødevarer til mennesker frem for foder til dyr.
Danmark er det land i Europa, hvor landbruget fylder allermest.
Over halvdelen af Danmarks areal bliver pløjet og gødet hvert år. Det gør Danmark til det mest intensivt opdyrkede land i Europa.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Større og større landbrug
Ifølge Danmarks Statistik er antallet af landbrug i Danmark mere end halveret på bare 30 år – fra 77.000 i 1991 til 32.000 i 2021.
Samtidig bliver der flere og flere store landbrug. Antallet af store landbrug over 300 hektarer er næsten fordoblet – fra 1341 i år 2010 til 2111 i år 2022.
– Vi frygter, at en CO2-afgift, der ikke skelner mellem store og små landbrug, vil betyde, at mange mindre landbrug må lukke. Det vil betyde yderligere centralisering af landbrugsjorden i større og større bedrifter og skubbe livet ud af landdistrikterne, advarer Tonny Hansen.
Mens der er blevet flere og flere store industrilandbrug, er antallet af arbejdere i landbruget faldet:
I 1960’erne var syv procent af arbejdsstyrken beskæftiget i landbruget, i dag arbejder blot to procent i landbruget. Cirka 63.000 arbejder inden for landbrug og gartneri, hvoraf 33 procent er udlændinge.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
