Fire store sociale hjælpeorganisationer melder om et rekordhøjt antal ansøgere til årets julehjælp.
– De tal, vi ser nu, er overraskende. Det vidner om et langt mere vidtrækkende og permanent fattigdomsproblem i Danmark, end vi havde regnet med. Det baserer vi blandt andet på antallet af nyfattige, der søger julehjælp for første gang, samt antallet af familier, som oplever, at deres økonomiske situation er forværret. Sammenlagt med stigende forbrugsomkostninger på blandt andet dagligvarer, el og varme er julehjælpen i år vigtigere end nogensinde, hvis alle danske børn skal have en god jul, siger Klaus Nørlem, generalsekretær hos Dansk Folkehjælp.
16.791 fattige familier har i år søgt om julehjælp hos Dansk Folkehjælp. Det er en stigning på 11 procent siden sidste år. 41,1 procent af årets ansøgere fortæller, at deres økonomi er værre nu, end den var før coronakrisen, mens 5,1 procent oplyser, at de er kommet på overførselsindkomst på grund af coronakrisen.
Over de sidste fem år er antallet af ansøgninger til julehjælp fra Dansk Folkehjælp steget med 30 procent.
Lignende meldinger om markant stigning i antallet af ansøgninger til julehjælp kommer fra Røde Kors, Blå Kors og Frelsens Hær.
8668 børnefamilier har søgt om julehjælp hos Blå Kors Danmark. Det er næsten 1200 flere end i 2020, hvor der var 7402 ansøgninger. Julehjælpen fra Blå Kors gives til familier, hvor den ene eller begge forældre er på overførselsindkomst.
Jimmy Ree stresser over ikke at have penge til julen
En af de familier, der har søgt om julehjælp hos Blå Kors i år, er Jimmy Ree fra Aarhus og hans to døtre.
Jimmy Ree er førtidspensionst og har svært ved at få råd til julegaver og lækker mad i julen.
– Det er blevet rigtig dyrt at leve. Jeg har fået ekstra store regninger, som jeg skal betale. Førtidspensionen stiger desværre ikke i takt med priserne, så man skal virkelig vende hver en krone og få pengene til at række længst muligt. Det stresser mig rigtig meget, siger Jimmy Ree.
– Det betyder rigtig meget at få julehjælp. Børnene forventer også mere i julen. Der skal selvfølgelig købes julegaver, og der er en forventning om pynt og julesnolder, tilføjer han.
Flere af hjælpeorganisationerne peger på de stigende el-, varme- og madpriser som en væsentlig årsag til stigningen i ansøgninger om julehjælp.
Velstanden stiger generelt i Danmark, men tilbage står en masse mennesker, der ikke nyder godt af stigningen, men som bare får sværere ved at få enderne til at hænge sammen.
Lars Lydholm, informationschef Frelsens Hær
Ifølge Arbejdernes Landsbank er der tale om de største prisstigninger i 10 år, som svarer til, at det i gennemsnit er blevet 13.700 kroner dyrere i år at være børnefamilie sammenlignet med sidste år.
Som Jimmy Ree bemærker, stiger førtidspension, kontanthjælp og dagpenge ikke i takt med prisstigningerne. Den stigningstakt af overførselsindkomsterne i 2022, som Finansministeriet har meldt ud, betyder ifølge beregninger fra Ældre Sagen, at en enlig førtidspensionist kun vil få omkring 15 kroner efter skat ekstra om måneden i 2022.
– Vi oplever, at familierne har færre penge til at give deres børn en god jul. Der er tale om familier, der i forvejen havde få penge at gøre godt med, og som nu er blevet endnu mere pressede. Derfor søger de om hjælp til at kunne købe julegaver til deres børn og mad til julen. Vi talte for eksempel med en familie, der kun havde 1500 kroner at leve for i december måned, siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Han beklager, at antallet af ansøgere langt overstiger det antal, som Blå Kors har mulighed for at hjælpe. Julehjælpen fra Blå Kors består af et gavekort på 400 kroner til dagligvarekæden Lidl og et gavekort på 200 kroner til Blå Kors’ genbrugsbutikker.
Skellet mellem fattig og rig bliver større
Frelsens Hær har fået 11.293 ansøgninger om julehjælp i år. Det er en stigning på 16 procent i forhold til sidste år, hvor der var 9750 ansøgninger. Siden år 2000 er antallet af ansøgninger næsten tredoblet. Dengang var der 3906 ansøgninger.
– Især kontanthjælpsloftet gjorde, at vi oplevede markant flere ansøgere. Siden har diverse socialpolitiske stramninger gjort skellet mellem rig og fattig endnu større. I år er det dog særligt de stigende energipriser, der viser sig i ansøgernes rådighedsbeløb, siger informationschef hos Frelsens Hær Lars Lydholm.
– Det er trist, at udviklingen fortsætter, som den gør. Velstanden stiger generelt i Danmark, men tilbage står en masse mennesker, der ikke nyder godt af stigningen, men som bare får sværere ved at få enderne til at hænge sammen, da inflationen jo også er stigende i disse år. Julehjælpen handler også om fællesskab, for vi ønsker, at børnene i disse familier skal kunne komme tilbage til skolen og dagtilbuddet efter juleferien og fortælle om deres julegaver og den gode mad, ligesom deres kammerater gør, tilføjer han.
Fokus på fællesskaber
Røde Kors har ligeledes fokus på at få fattige familier med i fællesskaber. Organisationen lægger vægt på også at være til stede, når julehyggen er forbi, og kalenderen atter står på hverdag.
– Når vi giver en familie julehjælp, så byder vi dem også indenfor i Røde Kors’ fællesskaber. For gennem vores sociale aktiviteter som familienetværk, ferielejre eller lektiehjælp kan vi hjælpe familierne til at danne netværk, støtte dem i deres hverdag og give dem gode og meningsfyldte oplevelser – også når julen er forbi. På den måde er julehjælpen en vigtig døråbner for at knytte kontakter og hjælpe flere udsatte familier, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.
15.000 økonomisk trængte familier har søgt om julehjælp hos Røde Kors i år. Det er 1700 flere end sidste år.
Gennem de sidste 10 år er antallet af familier, der får julehjælp fra Røde Kors, femdoblet.
Ud over de fire store hjælpeorganisationer er der en række andre organisationer og initiativer, der uddeler julehjælp.
Det gælder blandt andre Børnenes Kontor, der har modtaget omkring 3000 ansøgninger i år. Halvdelen af ansøgerne får en stor julekurv med 20 kilo julemad og knas. De øvrige er der ingen hjælp til fra Børnenes Kontor.
De foregående år har ligget på samme niveau i forhold til antal ansøgninger og uddelinger, oplyser Martin Bjørup, der er forretningsfører for Børnenes Kontor.
Læs også
Bekæmpelse af børnefattigdom i Danmark går alt for langsomt
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

