Regeringen vil bruge ulandshjælp for 1,5 milliarder kroner på at genopbygge Ukraine. Den beslutning vækker undren hos ulandsorganisationer.
– Når der er i krig, skal Danmark selvfølgelig træde til og hjælpe med genopbygning og tage imod flygtninge og yde vores. Men pengene skal ikke tages fra udviklingshjælpen, understreger direktør i ulandsorganisationen CARE Rasmus Stuhr Jakobsen over for Arbejderen.
Han uddyber:
– Netop nu er der en global fødevarekrise på store dele af det afrikanske kontinent. Afrika lider under konflikter i eksempelvis Sudan og Niger. Afrika lider under konsekvenserne af klimakrisen. Der er akut tørke i Somalia og fødevarekrise i store dele af Afrika. Alle disse problemer forsvinder ikke af, at der er krig i Ukraine. Der er et enormt behov for hjælp.
Der er penge nok
Rasmus Stuhr Jakobsen mener, at Danmarks økonomi sagtens kan holde til at hjælpe Ukraine uden at skære i udviklingshjælpen:
– Ifølge finansministeren er den danske økonomi bundstærk. Verdens fattige skal ikke finansiere Danmarks støtte til Ukraine. Vi er et af verdens rigeste lande. Vi har råd til både at hjælpe mennesker i Ukraine og hjælpe verdens fattigste.
1,5 milliarder mindre at gøre gøre godt med på ulandskontoen vil få alvorlige konsekvenser, advarer Rasmus Stuhr Jakobsen.
– Især Afrika har hårdt brug for endnu flere midler til eksempelvis fattigdomsbekæmpelse. Og vi kan forvente endnu flere oversvømmelser og tørker i fremtiden. Der er rigtig mange områder i verdens fattigste lande, hvor de penge kunne gøre gavn.
Han understreger, at Ukraine skal have økonomisk støtte til genopbygning.
– Men det skal ikke finansieres via udviklingshjælpen. Ukraine er ikke et uland. Og udviklingsmidler bør som udgangspunkt gå til at bekæmpe fattigdom, siger Rasmus Stuhr Jakobsen.
Konsekvens af Ukrainefond
Også ulandsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke tager afstand fra beslutningen om at tage pengene til genopbygning i Ukraine fra verdens fattigste.
– Ukraine har hårdt brug for vores hjælp, men hjælpen skal ikke finansieres med penge, der er tiltænkt udviklingslandene. De har i den grad også brug for støtte, siger generalsekretær hos Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte til Arbejderen.
Den danske ulandshjælp, som nu sendes til Ukraine, skal gå til at genopbygge kritisk infrastruktur som eksempelvis el- og vandforsyning.
– Det er en kerneprioritet for regeringen at hjælpe Ukraine og den ukrainske befolkning. Derfor afsætter vi igen i år et rekordhøjt beløb til civile indsatser, så vi kan fortsætte den vigtige støtte og hjælp med at tackle de hårde konsekvenser af krigen. Genopbygningen af Ukraine bliver langvarig, og behovene er enorme, siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen.
De mange penge, der bliver taget fra ulandsbistanden og brugt på Ukraine, er en konsekvens af, at Folketinget i marts oprettede Ukrainefonden, der blandt andet skal gå til at opruste Ukraine militært, til genopbygning og til at sikre danske virksomheder eksportordrer i Ukraine.
I juni besluttede flertallet bag Ukrainefonden at øge Danmarks militære og civile støtte til Ukraine med 21,9 milliarder kroner.
Minister kaldt i samråd
Ikke nok med at ulandsbistanden bliver udhulet af at skulle betale for genopbygning af Ukraine. Danmark afsætter faktisk slet ikke de midler til ulandshjælp, som staten har forpligtet sig til i FN.
På tirsdag skal udviklingsminister Dan Jørgensen i samråd i Folketingets Udenrigsudvalg for at svare på, hvorfor Danmark – for første gang i mere end 40 år – ikke lever op til FN’s mål om at yde mindst 0,7 procent af vores bruttonationalindkomst (BNI) som udviklingsbistand.
I juli måtte udviklingsminister Dan Jørgensen konstatere, at Danmarks ulandsbistand i 2022 kun nåede op på 0,67 procent af BNI – og dermed manglede 850 millioner kroner for at nå de lovede 0,7 procent af BNI.
Det er ikke første gang, at der tages penge fra ulandshjælpen for at betale for krigen i Ukraine.
Regeringen har tidligere besluttet at tage 1,2 milliarder kroner fra ulandshjælpen og bruge på genopbygning i Ukraine. Og sidste år tog regeringen over to milliarder kroner fra ulandshjælpen for at betale for udgifterne til at modtage ukrainske flygtninge.
På Udenrigsministeriets hjemmeside kan man læse, at Danmark foreløbig har støttet Ukraine med 11,1 milliarder kroner i militær støtte og 2,5 milliarder kroner i civil støtte.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
