Økonomisk trængte familier må fortsat kigge langt efter kontant økonomisk hjælp til at betale deres eksplosive energiregninger.
Regeringen foreslår nu, at danskere kan udskyde betalingen af en del af deres el- og varmeregninger – hvis de overstiger et vist beløb.
Hvis gasprisen eksempelvis er 35 kroner per kubikmeter til vinter, så kan man nøjes med at betale de 15 kroner per kubikmeter, som regeringen har indført som et “loft” over gasprisen. Men de resterende 20 kroner skal stadig betales tilbage inden fem år.
“Den del af regningen, hvor prisen er over loftet, kan husholdningerne frivilligt vælge at udskyde og således betale den tilbage på et senere tidspunkt. Husholdningerne vil således stadig skulle betale for den energi, de bruger, men ordningen giver mulighed for at udskyde dele af regningen til afbetaling over en årrække”, skriver regeringen blandt andet i sit faktaark om forslaget.
De store ekstraregninger skal betales af over en fem-årig periode, lyder forslaget fra regeringen.
Regeringen håber på, at priserne inden betalingsfristen vil være faldet igen. Regeringen skriver blandt andet, at man har valgt modellen, fordi man har en “vis sikkerhed for, at priserne efterhånden vil nå ned i et leje, hvor man kan begynde at afdrage på gælden”.
Det er endnu uklart, om der er politisk flertal for forslaget. Finansminister Nicolai Wammen inviterer først nu Folketingets øvrige partier til forhandlinger.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarede før regeringens pressemøde om, at hvis der ikke kommer en kontant håndsrækning til de husstande, der har det sværest, risikerer arbejdsløse og familier med lave lønninger at få lukket for strømmen eller at må gå fra hus og hjem.
– Arbejdsløse og lavindkomstgrupper har ofte ingen opsparing at tære på for at betale de høje energiregninger. Og de har allerede sparet på strømmen og vandet – og på alt det andet, de kan spare på. De har skåret ned på indkøb af nyt tøj, mad, ferie og så videre. Derfor går arbejdsløse – men også folk i arbejde med lave indtægter – en svær tid i møde, fordi de må bruge en stor del af deres indkomst på el og varme. De risikerer simpelthen af få lukket for elektriciteten eller at må gå fra hus og hjem, advarer cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen.
Hun fortsætter:
– Selvfølgelig kan hver enkelt husstand godt forsøge at spare lidt på energien. Men der er et vist minimumsforbrug til eksempelvis varme, opbevare mad i køleskab og fryser, lave mad på komfuret, varme vand til bad, lade mobiltelefonen op, se fjernsyn og så videre. Så en husstand kan altså kun spare til en vis grænse. Derfor er det selvfølgelig alvorligt, når priserne er steget så meget, som de er.
Arbejdsløse og folk i arbejde med lave indtægter går en svær tid i møde, fordi de må bruge en stor del af deres indkomst på eksempelvis el og varme. De risikerer simpelthen af få lukket for ellen eller at må gå fra hus og hjem.
Hun forudser, at priserne kan stige endnu mere i løbet af vinteren.
– Hvis det bliver et efterår og en vinter uden særlig meget vind, så vindmøllerne står stille eller må køre på nedsat kraft. Eller hvis regnen udebliver, og de norske vandkraftværker må køre på nedsat kraft. Og hvis det bliver en kold vinter. Og hvis krigen i Ukraine fortsætter. Så vil energipriserne sandsynligvis fortsætte deres himmelflugt.
I sidste uge afholdt regeringen også et energipressemøde.
Her fremlagde tre ministre – skatteministeren, klima-, energi og forsyningsministeren og erhvervsministeren – en omfattende energiforsyningssikkerhedspakke.
Regeringen og et flertal af partier har fundet 100 milliarder kroner til at holde hånden under de store elselskaber – men altså ikke én krone i varmehjælp til at kompensere almindelige borgere.
Prisen på gas er 15-doblet bare halvandet år – fra to kroner i april 2021 – til næsten 30 kroner.
Prisen på el nåede den 26. august op på svimlende 5246 kroner per megawatttime. Den gennemsnitlige månedspris for august endte på 3256 kroner per megawatttime. Det er en voldsom stigning i forhold til sidste år, hvor gennemsnitsprisen lå på 654 kroner per megawatttime.
Derfor var håbet givetvis stort forud for regeringens energipressemøde i de familier, der allerede i dag forsøger at få enderne til at mødes og få råd til næste måneds el- og varmeregning – og frygter for konsekvenserne af et koldt efterår og vinter.
Men de tre ministre lod hurtigt offentligheden forstå, at dagens pressemøde ikke handlede om at holde hånden under økonomisk udsatte danskere – men derimod at sikre forsyningen af energi.
– Vi negligerer ikke, at priserne stiger. Prisstigningerne er alvorlige. Men det vil være endnu mere alvorligt, hvis vi slet ikke har el, forklarede klima,- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen på pressemødet.
Han fik hjælp af skatteminister Jeppe Bruus, der supplerede:
– Vi ved godt, at mange mennesker får ondt i maven og sover uroligt om natten med udsigten til, hvordan de skal komme igennem vinteren med den store usikkerhed, der er om priserne.
I sidste måned fik 400.000 husstande udbetalt et engangsbeløb på 6000 kroner som kompensation for de stigende energipriser.
Et flertal i Folketinget har foreløbig besluttet at støtte de fattigste pensionister, det vil sige dem, der modtager en ældrecheck, med et engangsbeløb på 2500 kroner i år og 2500 kroner til næste år.
Herudover har SU-modtagere, der er handicappede, enlige forsørgere og folk på førtidspension og efterløn fået et engangstilskud på 2000 kroner.
Endelig har regeringen sammen med et politisk flertal sænket elafgiften med fire øre per kilowatttime for resten af 2022 – og med yderligere 4,3 øre i 2023. I kroner og øre svarer det til, at en almindelig husstand med et årligt elforbrug på 4000 kilowatttimer vil spare 15-20 kroner om måneden.
– De her tiltag hjælper nogle noget. Men vi ved godt, at nogle familier kigger ind i nogle regninger, som er langt større… Det er ikke en løsning på regninger, der stiger flere tusind kroner. Derfor følger vi udviklingen hele tiden. Vi kigger på, hvad vi kan gøre for at give danskerne tryghed – vel vidende, helt ærligt, at priserne stiger så voldsomt, at vi ikke kan løfte alle danskere igennem, uden at man kommer til at mærke prisstigningerne, lød budskabet fra skatteminister Jeppe Bruus.
Han fortsatte:
– Vi må afmåle vores tiltag, så vi på den ene side giver folk tryghed for, at de kan være i deres bolig – og på den anden side passe på at vi ikke puster yderligere til inflationen. Vi gør os ingen illusioner om, at vi kan hjælpe alle med alt. Jeg kan ikke udstede garantier. Jeg kan godt forstå, at mange familier sidder derhjemme og er nervøse med udsigten til en usikker fremtid.
Regeringens muligheder for at hjælpe trængte danskere med deres el- og energiregninger bliver besværliggjort af, at regeringen har givet sig selv en økonomisk spændetrøje på: Regeringen har pålagt sig selv, at krisehjælp til udsatte danskere ikke må skabe inflation.
På et lukket samråd i starten af måneden gjorde finansminister Nicolai Wammen det klart, at:
“Det er ikke alle husholdningerne, der har store reserver at tære på… Vi er opmærksomme på, at mange danskere stadig rammes forholdsvis hårdt af prisstigningerne. Derfor har regeringen besluttet at nedsætte et Inflationsudvalg, der skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan hjælpe den enkelte dansker, uden at det skubber yderligere til inflationen”.
“Men jeg bliver nødt til at sige: Vi kommer desværre ikke til at kunne holde alle skadesfri. Det vil blot føre til endnu mere inflation og dermed ikke hjælpe nogen. Som finansminister er det min pligt at minde om, at den økonomiske politik skal hænge sammen. Derfor strammer vi også finanspolitikken både i år og næste år. Hvis vi bare giver los, vil det øge presset i økonomien og den høje inflation yderligere. Det vil skade alle. Samlet set strammes finanspolitikken for 2023 svarende til, at der hives aktivitet ud af økonomien for op mod 1 procent af BNP”.
Til gengæld har regeringen sammen med et bredt flertal fundet 100 milliarder kroner til, at staten kan holde hånden under energiselskaber, der kommer i økonomiske vanskeligheder på grund af de stigende energipriser.
De skyhøje priser på el betyder, at elselskaberne kan få udfordringer med at leve op til de kontrakter, de har indgået om at købe og sælge strøm. Det vil selvsagt stille store krav til energiselskabernes pengebeholdning.
De 100 milliarder kroner er en garanti, som regeringen vil bruge til at holde hånden under elselskaberne, så de ikke kollapser.
– Fra regeringens side gør vi, hvad vi kan for at holde hånden under det danske elmarked for at sikre fortsat stabilitet om den strøm, vi alle skal bruge. Vi alle kan mærke de stigende energipriser. Det gælder både forbrugere og virksomheder i Danmark. De danske elselskaber spiller en meget vigtig rolle i samfundet, fordi de sikrer vores elforsyning. Derfor er jeg glad for, at vi nu sammen med et flertal af Folketingets partier er blevet enige om at stille en milliardgaranti fra statens side, der giver ro for de vigtige aktører på elmarkedet, siger erhversminister Simon Kollerup.
I England, Skotland og Wales organiserer almindelige mennesker sig og nægter at betale deres energiregninger.
I England, Skotland og Wales er der ellers indført et energiprisloft, der skal beskytte borgerne mod de eksplosive priser. Men det loft bliver sat op 1. oktober fra 13.600 kroner til 30.600 kroner.
Derfor er desperate borgere gået sammen i en “Don’t pay” (“Lad vær med at betale”, red.) kampagne for at protestere over de voldsomme prisstigninger.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
SANKTIONERNE er årsag til, at energipriserne er på himmelflugt!
SAKNTIONERNE er en totalt forfejlet politk!!
Og – de er ene og alene politikernes ansvar……et tungt ansvar, som de burde tage nogen gange mere alvorligt, end de gør!
Vi er godt på vej til et stort selvmål, hvis ingen tænker på konsekvenserne – som er her, her og nu !!!
Kære politikere – stop jeres romantiske fornemmelser for krig!!
Nogle vil måske sige det er prisværdigt at staten tilbyder lån for at klare krisen uden man sig skulle gå fra hus og hjem. Men hvornår er der udsigter til at krisen stopper? Det ved ingen. Og har man det meget stramt nu så plejer løsningen ikke at være at sætte sig i gæld også! Bor man til leje og ikke holder boligen med ordentlig varme eller ingen varme så er det misvilligehold af bolig og det er gyldig grund til at udlejer kan ophæve leje kontrakten. Der kræves el og varme på bolig ellers er det ud. Jeg frygter at dette kun er begyndelsen. Har kun et lille bitte håb om politikere, store virksomheder og ja vi alle danskere kan finde en vej ud af det her samlet men det sker jo kun hvis alle vil og dropper egne interesser. Og der ser jeg desværre ikke retningen gå.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
