Regeringen har valgt at sætte otte nye boligområder på sine ghettolister. Det fremgår af de nye ghettolister, som regeringen traditionen tro fremlagde den 1. december.
Vejleåparken i Ishøj, Skovgårdsparken i Aarhus og Motalavej i Slagelse er blevet sat på listen over såkaldte parallelsamfund.
Regeringen definerer et “parallelsamfund” som et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af beboere (og deres efterkommere) fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent og opfylder to af fire kriterier inden for arbejdsløshed, uddannelse, fattigdom og kriminalitet.
Hvis et boligområde har stået på listen over parallelsamfund i fem år, bliver det automatisk stemplet som et såkaldt “omdannelsesområde” (tidligere kaldt et “hårdt ghettoområde”), der skal nedbringe sine almene familieboliger med 60 procent.
I år er otte almene boligområder blevet stemplet som såkaldte omdannelsesområder.
Også regeringens liste over såkaldt udsatte boligområder er blevet længere: Fem nye områder er blevet sat på listen.
Ministeriets besked til de “udsatte boligområder” er klar:
“Nye udsatte boligområder skal indføre udlejningsregler, der styrer beboersammensætningen, og det er også muligt at godkende strategisk nedrivning og salg af almene familieboliger, hvis et område skal omdannes”, skriver ministeriet blandt andet.
Almen Modstand: Almene boliger er en succes
Det har altså store konsekvenser for eksempelvis studerendes, fattiges, arbejdsløses og dømtes muligheder for at få en almen bolig, hver gang et boligområder bliver sat på regeringens lister.
– Fem år med ghettoloven er fem år for meget. Rundt om i landets hårdt listede boligområder oplever beboere, hvordan deres hyggelige lokalområde med godt naboskab bliver ødelagt af nedrivninger, frasalg og tvangsflytninger, siger Jean Thierry fra Almen Modstand.
Han kalder de almene boliger i Danmark for “en kæmpestor succes”:
– De almene boligområder er med til at skabe den gode udvikling i Danmark. Flere unge end nogensinde uddanner sig, ungdomskriminaliteten er rekordlav, og de store almene boligområder fører an med den mest markante positive udvikling. I dag er det flertallet af unge med ufaglærte forældre, der får en uddannelse. Den sociale arv er brudt. Ikke på grund af diskriminerende lovgivning og ødelæggelse af boligområderne, men tværtimod på grund af det gode naboskab, beboerdemokrati og boligsocialt arbejde, uddyber Jean Thierry.
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
Almen Modstand blev oprettet for fem år siden i protest mod ghettolovgivningen, der blev vedtaget i 2018.
Siden da har Almen Modstand gennemført informationskampagner, lavet film og podcasts, organiseret beboere, lavet bannerdrop, arrangeret demonstrationer og sikret juridisk støtte til beboere, bisidderhjælp og indsamlet mere end 50.000 underskrifter til et borgerforslag om at afskaffe ghettolovgivningen.
Mjølnerparken af listen – men ingen grund til glæde
Det almene boligområde Mjølnerparken på Nørrebro i København er ikke længere at finde på regeringens liste over såkaldte parallelsamfund.
Men formanden for beboerne mener ikke, at der er nogen grund til at glæde sig over Mjølnerparkens exit.
Rundt om i landets hårdt listede boligområder oplever beboere, hvordan deres hyggelige lokalområde med godt naboskab, bliver ødelagt af nedrivninger, frasalg og tvangsflytninger.
Jean Thierry, Almen Modstand
– Der er ingen grund til at glæde sig over, at Mjølnerparken ikke længere står på regeringens liste. Mange familier er blevet smidt ud af deres hjem, og gode almene boliger er blevet solgt til en investeringsfond. Og ghettolovgivningen eksisterer fortsat og rammer hvert år boligområder og tvinger hundredvis af familier væk fra deres hjem, siger formand for beboerne i Mjølnerparken Muhammad Aslam.
Mjølnerparken blev i 2010 sat på regeringens ghettoliste, der skulle nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent inden 2030.
Derfor besluttede Mjølnerparkens boligselskab, Bo-Vita, at sælge 260 ud af Mjølnerparkens 476 almene boliger til investeringsselskabet NREP og Industriens Pension.
Læs også
Indland
Politikere aner ikke, om deres beslutning er lovlig
Hemmelig salgsaftale for Mjølnerparken vedtaget på lukket møde i Københavns Borgerrepræsentation
Mjølnerparken bliver taget af listen, fordi boligselskabet Bo-Vita, der administrerer Mjølnerparken, har solgt ud af boligområdets almene familieboliger.
Det betyder, at antallet af beboere er faldet til under 1000. Dermed kan Mjølnerparken ikke længere defineres som et parallelsamfund.
Hvert år den 1. december offentliggør Indenrigs- og Boligministeriet fire lister, som almene boligområder risikerer at komme på, hvis de lever op til de såkaldte ghettokriterier (arbejdsløshed, lave indtægter, domme, manglende uddannelse og etnisk baggrund).
De fire lister er:
- Omdannelsesområder: Blev tidligere kaldt for den hårde ghettoliste. Et boligområde er et omdannelsesområde, hvis det har været på parallelsamfundslisten i fem år. Tidligere har kriteriet lydt på fire år.
- Parallelsamfund: Blev tidligere kaldt for ghettolisten. Almene boligområder med mindst 1000 beboere, hvor mindst to af parallelsamfundskriterierne er opfyldt. Derudover skal andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
- Udsatte boligområder. Almene boligområder med minimum 1000 beboere, hvor mindst to af parallelsamfundskriterierne er opfyldt.
- Forebyggelsesområder. Gør såkaldt fleksibel udlejning obligatorisk – dvs. at boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse for førsteret til at få en bolig. Hvis et område er kategoriseret som et forebyggelsesområde, giver det også kommunen muligt at godkende “strategisk nedrivning”.
Formanden for beboerne i Mjølnerparken undrer sig over, at boligselskabet gik så drastisk til værks og smed folk ud af deres boliger, så de kunne blive solgt.
– Vi havde helt frem til 2030 til at arbejde med at komme af ghettolisten. Beboerne havde vedtaget en plan for, hvordan vi kunne nedbringe andelen af familieboliger ved at ommærke dem til ungdoms- og ældreboliger. Men den plan blev afvist af boligselskabet. Og nu mangler hundredvis af unge en bolig i København, og studerende bor i containere, forklarer Muhammed Aslam.
Landsretten skal tage stilling, om ghettoloven er lovlig
Regeringen fortsætter med at sætte almene boligområder på sine lister, selv om der lige nu verserer flere sager ved de danske domstole, der skal afgøre, om ghettolovgivningen overhovedet er lovlig.
En række beboere i Mjølnerparken har anlagt sag mod Boligministeriet, fordi de mener, at ghettoloven fra 2018 diskriminerer dem på baggrund af deres etnicitet.
Konsekvensen af ghettostemplingen var, at Mjølnerparkens boligselskab udarbejdede en plan, der betød, at en stor del af beboerne blev tvunget til at flytte.
Sidste år besluttede Øste Landsret, at EU-domstolen skulle komme med en udtalelse om spørgsmålet om diskrimination. EU-domstolen ventes at komme med en udtalelse i 2024. Herefter kan Østre Landsret afgøre sagen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
