Filmklub
Radikale Venstre indgik ved udgangen af 2020 en aftale med S-regeringen, Enhedslisten, SF og Alternativet om at indføre minimumsnormeringer i alle landets daginstitutioner.
Når aftalen i 2024 er endeligt implementeret, forventes det, at der vil være 3.900 flere pædagoger ansat i landets daginstitutioner.
Det indgik i aftalen, at det ikke længere skulle være muligt for ejerne af private dagtilbud at udtrække fortjeneste, og at kommunerne kunne stille særlige krav til de ansattes løn- og arbejdsvilkår i disse institutioner.
Radikale Venstre trak sig ved starten af januar i år fra den del af aftalen.
– Vi hverken kan eller vil lægge stemmer til at ødelægge tingene for de ildsjæle, der har lavet en lille Steiner-børnehave eller en naturinstitution på landet, sagde partiets børneordfører Lotte Rod til Berlingske og fortsatte:
– Derfor vil jeg gerne sige meget klart til dem: De skal have lov til at fortsætte under de nuværende regler.
Ildsjæle eller profit
At Radikale Venstre springer fra den del af aftalen, ærgrer Birgitte Conradsen, der er næstformand i fagforbundet BUPL. Hun siger til Arbejderen:
– Aftalen spænder hverken ben for at anvende kommunalt tilskud og forældrebetaling til driften af private institutioner eller for at udbetale løn til sig selv.
– Den forhindrer, at kommunale velfærdskroner kan bruges til at sikre profit til ejeren, men ødelægger ikke noget for de små ildsjæle.
Læs også
Forbuddet mod profit gælder allerede friskoler, og det har tydeligvis ikke sat en stopper for ildsjæle på det område, fortæller hun og fortsætter:
– Det undrer mig, at det kan være okay med profit på daginstitutionsområdet, når det ikke er det på skoleområdet.
Jakob Scharff er branchedirektør i Dansk Industri (DI). Han ser Radikale Venstres nye kurs, som udtryk for, “at private vuggestuer og børnehaver nu er reddet”.
– Den politiske aftale var alene begrundet i ideologi og ønsket om at løse et problem, der ikke findes. Danmark kan ikke undvære de private pasningstilbud, og de vil kun komme til at skulle spille en endnu større rolle i fremtiden, siger han i en pressemeddelelse.
Branchedirektøren fortæller, at DI tidligere har lavet en analyse, som viser, at særligt forældrene i yderkommunerne efterspørger private pasningstilbud.
Birgitte Conradsen mener ikke, modsat DI-direktøren, at det burde blive sværere at drive institutioner i yderområder med den oprindelige aftale, som Radikale Venstre nu er sprunget fra.
– Man kan sagtens oprette en daginstitution, ansætte medarbejdere og betale løn til både dem og lederen selv – det, der kaldes drift af daginstitutionen, siger Conradsen.
Hun forklarer, at det at udtrække profit betyder, at man i stedet for at bruge 100 procent af henholdsvis det kommunale tilskud og forældrebetalingen til løn og andre udgifter til drift af institutionen stikker en del af det i lommen.
Skulle sikre kvalitet i private tilbud
Britt Petersen er formand i LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger i København. Hun fortæller til Arbejderen, at “det er noget skidt”, at Radikale Venstre har trukket sig fra den del af aftalen om minimumsnormeringer, der handler om enkeltmandsejede institutioner. Hun tilføjer:
– Formålet med aftalen var at indføre “en bund” for den omsorg, som børnene i daginstitutionerne skal have, uanset om de passes i private eller offentlige tilbud.
Hun nævner, at ordningen blandt andet skulle sikre kvaliteten i de private tilbud. Hun synes ikke, at det er i orden, når institutionsejere beriger sig på børnenes bekostning, og tænker heller ikke, at der er forældre, som har dette ønske.
Birgitte Conradsen er enig i den pointe. Hun gør opmærksom på, at det som konsekvens af Radikale Venstres ændrede beslutning fortsat er muligt for enkeltpersoner at oprette institutionslignende private pasningsordninger, som hverken skal overholde minimumsnormeringer eller de pædagogiske bestemmelser i dagtilbudsloven.
BUPL’s næstformand tilføjer, at det også forhindrer kommunernes mulighed for at stille krav om, at der skal sikres ordnede løn- og ansættelsesforhold for personalet i private institutioner. Hun fortsætter:
– Vi er rigtig ærgerlige over, at det går i vasken, for det er selvfølgelig vigtigt, at alle har ordentlige forhold, uanset om man er ansat i en offentlig eller privat institution.
FOA advarer mod kapitalfonde
Også i fagforbundet FOA bekymrer det, at Radikale Venstre trækker sig fra dele af aftalen om minimumsnormeringer. Forbundet, der blandt andet organiserer pædagogmedhjælpere, frygter, at det vil medføre ringere kvalitet på den private del af daginstitutionsområdet.
Kim Henriksen, som er sektorformand i FOA, siger på forbundets hjemmeside.
– Vi har brug for en aftale, som sikrer, at det eneste incitament til at drive et alternativ til de kommunale daginstitutioner er høj faglig kvalitet for børnene.
Forbundets næstformand Thomas Enghausen supplerer:
– Der er bred enighed om, at vi ikke skal se samme udvikling som i blandt andet Sverige og Norge, hvor store koncerner ejet af kapitalfonde sidder på store markedsandele på børneområdet.
Han peger på, at man allerede har set udviklingen gå den vej på ældre- og socialområdet.
– Det er lige nu, politikerne kan gøre noget for at undgå det samme scenarie for børnene, mener Thomas Enghausen.
Radikale Venstre forklarer sig
Lotte Rod forsikrer overfor Arbejderen, at Radikale Venstre fortsat vil være med til at sikre, at vores børnehaver ikke bliver overtaget af kapitalfonde, som malker systemet. Børneordføreren fortsætter:
– Samtidig vil vi ikke stemme for en lov, som lukker helt almindelige institutioner, når ingen ved, om der faktisk er et problem.
Hun fortæller, at både børneorganisationer og medlemmer af partiet har “råbt op om”, at vi var ved at lukke velfungerende tilbud, og tilføjer:
– Vi er blevet overrasket over, hvor mange problemer der er i loven, siger den radikale politiker.
Radikale Venstre håber, at regeringen vil tage initiativ til at få belyst, hvor der er problemer med profit med mere, så man kan diskutere og tage stilling på et oplyst grundlag og finde løsninger, “der giver mening i virkeligheden”.
Læs også
Indland
Mere kontrol af private tilbud
Man kan fortsat trække profit ud af sociale tilbud, men kontrollen øges
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
