Angrebet af bosættere
Et nyt lovforslag skal fremover give Politiets Efterretningstjeneste (PET) mulighed for at kunne indhente, samkøre og analysere tusindvis af data fra eksempelvis borgeres indlæg på sociale medier, oplysninger fra offentlige myndigheder og så videre ved hjælp af kunstig intelligens.
De vidtgående muligheder for at kombinere masseindhentning af data fra åbne kilder som eksempelvis sociale medier med behandling af data med kunstig intelligens får Institut for Menneskerettigheder til at advare om, at efterretningstjenesten fremover fører til en hidtil uset overvågning og registrering af den enkelte borger.
– PET kan med oplysninger, der skrabes ind fra alle tænkelige onlinekilder, tegne uhyre præcise profiler af enkeltindivider, påpeger direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck.
Et af de primære formål med lovforslaget er at give PET bedre muligheder for at arbejde med “større sammenhængende datasæt”.
Det kan eksempelvis være oplysninger fra netaviser, offentlige registre, offentlige diskussioner på sociale medier, kommentarfelter, blogge, akademiske udgivelser, virksomheders hjemmesider og så videre.
Også oplysninger om betaling af abonnement eller andre former for betalingstjenester bliver tillige anset som offentligt tilgængelige, som PET frit kan indhente.
“Risiko for alvorlige indgreb”
Målet med det nye lovforslag er blandt andet at sikre PET “de værktøjer, som er nødvendige for, at tjenesten fortsat kan varetage sine opgaver effektivt”, samt at understøtte mulighederne for data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed ved hjælp af kunstig intelligens.
Hvis loven træder i kraft, vil PET kunne indsamle og sammenkøre en lang række forskellige oplysninger om borgerne ved eksempelvis at høste data fra frit tilgængelige kilder på internettet.
Lovforslaget åbner også op for, at PET fremover kan købe data, som kan rumme personoplysninger fra cookies og lokationsdata fra apps og hjemmesider. Oplysninger, som præcist kan fortælle, hvilke hjemmesider en person har besøgt, og hvor personen har opholdt sig, imens de har besøgt siderne.
PET kan med oplysninger, der skrabes ind fra alle tænkelige onlinekilder, tegne uhyre præcise profiler af enkeltindivider.
Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder
Den slags masseindhentning af data om borgerne “vil udgøre en risiko for meget alvorlige indgreb i borgeres ret til respekt for privatliv”, advarer Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar.
Selv om PET får nye, indgribende beføjelser til at indsamle og behandle store mængder data om borgerne, får borgerne ikke flere retsgarantier.
Samtidig med at PET får langt bedre mulighed for at indsamle oplysninger om borgerne, så viderefører lovudkastet den – meget brede – nuværende retlige standard for, hvornår PET kan indhente oplysninger om borgerne:
Nemlig når oplysningerne “må antages at have betydning” eller “kan have betydning” for varetagelsen af PET’s opgaver.
Ifølge instituttet er det tvivlsomt, om de vage kriterier giver den nødvendige klarhed og forudsigelighed i lovgivningen, som menneskeretten kræver.
Institut for Menneskerettigheder er især kritisk overfor, at lovudkastet ikke forpligter PET til at tage hensyn til menneskerettighederne og retssikkerheden. Det gælder eksempelvis PET’s beføjelser til at efterforske borgere med udgangspunkt i enorme mængder data.
I sit høringssvar til Justitsministerens forslag til en ændring af PET-loven anbefaler Institut for Menneskerettigheder blandt andet at:
-
Justitsministeriet skærper kravene til, hvornår PET må indsamle og indhente personoplysninger, og at de nærmere kriterier for PET’s udøvelse af disse skønsmæssige beføjelser fastsættes i loven.
-
Justitsministerier i lovudkastet indfører et krav om forudgående tilladelse til, at PET kan søge på specifikke fysiske og juridiske personer i større sammenhængende datasæt.
-
Justitsministeriet skærper kravene til, hvornår PET må indsamle og indhente personoplysninger, og at de nærmere kriterier for PET’s udøvelse af disse skønsmæssige beføjelser fastsættes i loven.
Derfor opfordrer Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar til, at den kommende lov tager mere hensyn til borgernes rettigheder, især når det gælder indsamling, behandling og opbevaring af borgernes data.
Institut for Menneskerettigheder kræver – som minimum – en forudgående tilladelse fra en uafhængig instans, inden PET indhenter data på bestemte personer.
Får ret til at overvåge borgerne i langt højere grad
Også den retspolitiske tænketank Justitia advarer i sit høringssvar om, at det nye lovforslag giver PET hidtil usete muligheder for – i det skjulte – at indsamle og behandle langt flere data om borgerne.
– Samtidig lægger lovforslaget op til, at PET vil kunne træne maskinlæringsmodeller til at genkende mønstre i disse data. En sådan udvikling øger overvågningstrykket markant, forklarer chefkonsulent i den uafhængige juridiske tænketank Justitia Mikele Schultz-Knudsen til Arbejderen.
Han uddyber:
– Lovforslaget vil give PET bedre muligheder for at arbejde med større sammenhængende datasæt. Det betyder, at PET i højere grad end før vil kunne behandle datasæt med borgernes oplysninger, selv om ikke alle oplysninger eller alle borgere i datasættene er relevante for PET’s konkrete arbejde.
– PET vil således i langt højere grad kunne indsamle oplysninger om os allesammen. Det kan eksempelvis være oplysninger fra offentlige diskussioner på sociale medier, registre fra landets øvrige forvaltningsmyndigheder samt data modtaget fra FE’s behandling af kommunikationsdata eller fra udenlandske efterretningstjenester, konstaterer Mikele Schultz-Knudsen.
Også Justitia advarer om, at lovforslaget er for uklart og ikke sikrer borgernes rettigheder godt nok.
– Derfor anbefaler vi, at der sikres klarere rammer for, at PET ikke kan søge personrettet i det data, som er indsamlet efter denne nye ordning, da ordningen fraviger de almindelige regler om databehandling i PET-loven. Vi foreslår ligeledes, at PET forpligtes til at begrænse datasættene mest muligt, samt at planerne for træning af maskinlæringsmodeller bør klarlægges og præciseres nærmere, siger Mikele Schultz-Knudsen.
Formålet med den massive overvågning er blandt andet at give PET mulighed for at lave generelle vurderinger af fremvæksten i ekstremisme og forskellige trusler mod Danmark.
– Men giver lovforslaget PET mulighed for at bruge dataene til at finde konkrete personer og efterforske dem. Og der begynder det at blive lidt mudret, hvad PET egentlig må bruge de her data til, advarer Mikele Schultz-Knudsen.
Retsstaten er udfordret
I sidste måned udgav Justitia rapporten “Øget overvågning udfordrer retsstaten“, der dokumenterer, at danske borgere allerede nu udsættes for markant mere dataovervågning end tidligere.
Samtidig er rammerne for myndighedernes ret til at vurdere, hvornår og hvilke oplysninger der systematisk skal videregives og samkøres, blevet udvandet, advarer Justitia.
Myndighederne kan altså i langt højere grad end tidligere selv beslutte, hvornår det er nødvendigt for myndighedens arbejde at videregive og samkøre data.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
