Ja, hvordan skal udviklingen, som ellers alt peger på vil blive værre, vendes? “Folket skal rejse sig.” Men det kan de ikke uden et ledende marxistisk-leninistisk parti, der drager lære af koldkrigs- og postkoldkrigserfaringerne, og som eksplicit inddrager den økologiske dimension. Der findes ikke andet alternativt gennemarbejdet teoretisk-empirisk grundlag til “liberalismen”-imperialismen end marxismen-leninismen.
Der bliver ikke lagt fingre imellem op til det historiske topmøde i NATO i Haag den 24. og 25. juni.
– NATO er nødt til at blive en stærkere og mere dødbringende alliance, lyder budskabet fra NATO’s generalsekretær Mark Rutte i en tale forud for topmødet.
De konkrete detaljer om NATO’s oprustning er dybt hemmelige. Men generalsekretæren vil gerne løfte lidt af sløret for, hvad de mange milliarder kroner skal bruges på.
– Vi har brug for: En stigning på 400 procent i luft- og missilforsvaret… Vores militær har også brug for tusindvis af flere pansrede køretøjer og kampvogne. Millioner af flere artillerigranater. Allierede vil investere i flere krigsskibe og fly. For blot at give et eksempel vil USA’s allierede købe mindst 700 F-35-kampfly i alt. Vi vil også investere i flere droner og langtrækkende missilsystemer. Og investere mere i rum- og cyberkapaciteter, fortæller NATO’s generalsekretær.
På topmødet deltager stats- og regeringschefer for at fastlægge mål og rammer for udviklingen i den vestlige militære alliance de kommende år.
Generalsekretæren lægger ikke skjul på, at topmødet vil “forandre” den militære alliance.
Krig på hjemmefronten
Oprustningen gælder ikke kun militær hardware som kampfly og missilsystemer. Oprustningen gælder hele samfundet, inklusiv civil infrastruktur og produktionsapparat.
– Hjemmefronten og frontlinjen er nu en og samme ting. Krig udkæmpes ikke længere på afstand – vores samfund og militær er sammen om det her, understreger NATO-generalsekretæren og fortsætter:
Faktum er, at faren ikke forsvinder, selv når krigen i Ukraine slutter.
Mark Rutte, generalsekretær, NATO
– Veje, jernbaner og havne er lige så vigtige som kampvogne, jagerfly og krigsskibe. Vi har brug for civile transportnetværk, der kan understøtte militær mobilitet. For at få de rigtige styrker til det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Læs også
NATO vil også sætte flere penge af til at beskytte sig mod sabotage og “andre trusler”.
På topmødet vil NATO også styrke den ideologiske krig, der skal overbevise befolkningerne om, at det er en god ide at bruge mange, mange flere milliarder kroner på oprustning og krigsforberedelser.
NATO har oprettet et “NATO Public Forum”, der er en offentlig begivenhed, arrangeret af NATO i samarbejde med civilsamfundsorganisationer.
NATO Public Forum løber af stablen under topmødet og har til formål at “fremme en bedre offentlig forståelse af NATO’s politikker og mål og de beslutninger, der skal vedtages på topmødet i Haag, gennem dialog og engagement”.
Forummet består af en række online-paneldebatter mellem stats- og regeringschefer, ministre, internationale sikkerhedseksperter, opinionsdannere, akademikere, journalister og unge.
“Langvarig konfrontation”
NATO-generalsekretæren udråber Rusland, Kina, Nordkorea og Iran som de største trusler mod NATO.
Ifølge generalsekretæren kan Rusland være klar til at bruge militær magt mod NATO inden for fem år.
– Den nye generation af russiske missiler bevæger sig med mange gange lydens hastighed. Afstanden mellem de europæiske hovedstæder er kun et spørgsmål om minutter, advarer generalsekretæren.
Han advarer også om, at Kina moderniserer og udvider sit militær “i rasende fart”.
– De, der er imod frihed og demokrati, graver sig ned. De forbereder sig på en langvarig konfrontation. Og forsøger at dominere og splitte os, lyder budskabet fra NATO-chefen.
Ifølge NATO finder topmødet i Haag sted i en tid med, hvor Europa står over for “en langvarig krig på kontinentet” samt konflikter og ustabilitet langs de nordlige og sydlige grænser i NATO-området.
Borgerne i NATO-landene kan godt forberede sig på en langvarig krigstilstand.
Læs også
– Faktum er, at faren ikke forsvinder, selv når krigen i Ukraine slutter, understreger Rutte.
Generalsekretæren forventer, at samtlige NATO-lande forpligter sig til fremover at bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) på militær og oprustning hvert eneste år. Det svarer til, at Danmark årligt skal afsætte 150 milliarder kroner.
Våbenindustrien er også inviteret til topmøde
Våbenindustrien spiller en central rolle i NATO’s massive oprustning.
Derfor er våbenindustrien inviteret med som en officiel del af programmet for topmødet.
400 repræsentanter for våbenindustrien og NATO-landenes forsvarsministre er blevet indbudt til NATO-topmødets særlige Forsvarsindustriforum.
En “robust forsvarsindustri er afgørende for NATO’s slagkraft”, skriver NATO blandt andet på sin side om forummet.
– Der er ikke muligt at levere et stærkt forsvar på uden en stærk forsvarsindustri. Vi har brug for moderne kapaciteter, der bruger de mest avancerede teknologier. Og vi har brug for dem nu, lyder opfordringen fra NATO’s generalsekretær Mark Rutte.
Samme budskab lyder fra Hollands forsvarsminister Ruben Brekelmans, der er vært for det særlige forum for våbenindustrien og forsvarsministrene på NATO-topmødet:
– En stærk forsvarsindustri er rygraden i vores sikkerhed, understreger Brekelmans.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.