Analyse af dansk Draghi/Letta-rapport
Vi lever i verden, hvor det først og fremmest er de nye teknologier, der driver udviklingen i verden.
Det vurderer tænketanken PÓMOS, og den foreslår derfor, at forskning og innovation i Danmark skal målrettes, så den underbygger Danmarks konkurrenceevne og sikkerhed i fremtiden og især styrker det private
erhvervsliv.
PÓMUS har sammen med sin analysepartner Deloitte og med støtte fra Industriens Fond udarbejdet rapporten ”Meget mere end forskning”, der analyserer Danmarks nuværende styrkepositioner og svagheder i forhold til at ”få mere værdi og bedre resultater ud af vores forskning og innovation”.
”Målet er at udløse det fulde potentiale af dansk forskning og innovation ved at koble det til iværksætteri, teknologi, AI og industripolitik for at fremtidssikre vores samfundsmodel og styrke erhvervslivets rammer i mødet med en
uforudsigelig verden”, som det beskrives i rapporten.
Rapporten kommer med en række forslag, som et led i at udvikle en national strategi frem mod 2040, der skal opfattes som en integreret del af EU’s nye strategi.
Forslagene har til formål, at udbrede og integrere resultaterne af forskningen ”for at styrke det private erhvervsliv” i Danmark.
Ifølge rapporten er det netop overgangen fra forskning på universiteterne til brug i industrien, at Danmark ”har et uforløst potentiale”.
I samspil med den politiske dagsorden
Rapporten svæver ikke frit i luften som et intellektuelt projekt eller uafhængigt af det politiske system i Danmark.
Tværtimod blev den præsenteret ved en konference den 10. juni i år i Fællessalen i Folketinget og åbnet af finansminister Nicolai Wammen, og flere embedsfolk fra ministerierne har været med til at udforme
rapporten.
I den forbindelse blev rapporten omtalt som Danmarks svar på ”Draghi/Letta-rapporterne” i EU, der har sat den politiske og økonomiske dagsorden i EU det sidste år.
”Dansk forskning og innovation skal styrkes, hvis Danmarks konkurrencekraft og sikkerhed skal sikres.Den erkendelse har fundet vej fra Draghi/Letta-rapporterne til Europa-kommissionens Konkurrence Kompas og til
statsministerens nytårstale i år”, hedder det i indkaldelsen til konferencen.
Det konkluderes herefter, at ”Strategiske satsninger på banebrydende forskning og teknologisk oprustning skal sikre Danmarks og Europas strategiske autonomi, resiliens og værdier.”
Stor ros fra EU’s Enrico Letta
De værdier der omtales i rapporten er ikke Danmarks sociale model med gratis velfærd, som staten stiller til rådighed uden eller med begrænset betaling for befolkningen.
Det er heller ikke den del af det danske samfund, som Enrico Letta omtaler i sit forord til rapporten.
Han roser derimod rapporten for, at give en detaljeret beskrivelse af, hvordan man kan fremme en ”robust forbindelse” mellem forskning, innovation, teknologi og sikkerhed med det klare mål at skabe nye store private selskaber.
”Den tilbyder en klar vej til at støtte rejsen fra nysgerrighedsdrevet forskning til succesfuld oprettelse og skalering af europæiske virksomheder på det globale marked”, skriver Letta i sit forord.
Mere markedsorienteret forskning
Rapporten ligger op til, at bløde op for de stive strukturer på universiteterne, så der i fremtiden er et større samarbejde mellem forskere og entreprenante folk.
Det er også målet, at forskningsverdenen i samarbejde med kommercielle virksomheder stimulerer forskning og innovation drevet af ”samfundsbehov og efterspørgsel”.
Ifølge rapporten skal der være en ”integreret proces mellem forskning og marked”.
Et af de områder, hvor en sådan integreret proces findes i dag er indenfor sundhedsvæsenet, hvor for eksempel Novo Nordisk støtter forskning, som virksomheden opfatter som grundlag for mulige nye erhvervssuccesser.
Højere politisk risikovillighed
For at fremme en sådan udvikling er det ”nødvendigt med en højere politisk risikovillighed”, konkluderer PÓMUS og foreslår derfor, at der sker strukturelle ændringer, der gør det nemmere at træffe ”modige beslutninger”.
For at fremme sådanne beslutninger lægger PÒMUS op til at ansvaret fordeles over flere ministerier ligesom ”parlamentariske aftalemodeller” kan skabe bredere politisk opbakning.
Det øger ifølge PÒMUS trygheden ved at træffe beslutninger med usikre eller langsigtede afkast.
Samtidig lægger rapporten op til et opgør med det såkaldte armslængde-princip mellem forskning og private virksomheder.
Rapporten skal styrke Danmarks konkurrencekraft og velstand -men hvordan den øgede velstand vil blive fordelt behandler rapporten ikke.
PÒMUS mener nemligt, at der er brug for, at flere forskere omsætter deres forskníng til kommercielle produkter på markedet.
I den forbindelse mener tænketanken, at der er brug for at gøre det til styringsprincip, at hvis man fejler hurtigt, lærer man også hurtigt.
PÒMUS anbefaler, at et hurtigt arbejdende politisk udvalg i tæt samarbejde med repræsentanter fra forskningsinstitutioner, erhvervsliv og ”civilsamfundet” udarbejder en strategi frem mod 2040.
PÒMUS fremlægger fem anbefalinger, som tænketanken mener kan gennemføres straks og fem anbefalinger, der skal
gennemføres frem mod 2040, da de ændrer fundamentale strukturer og tankegange, som for eksempel en større villighed til at satse og fejle.
Øget velstand – men for hvem
I rapporten begrundes omlægningen af strukturen med, at den skal styrke Danmarks konkurrencekraft og velstand -men hvordan den øgede velstand vil blive fordelt behandler rapporten ikke.
I beskrivelsen af udviklingen i dag ser både Draghi, Letta og PÒMUS på USA, hvor de store techselskaber, der bruger den nyeste teknologiske forskning, er dem, der tilegner sig mest profit.
I sit ugebrev for investorer for juni 2025, oplyser MAJ Invest således, at de seks store techselskaber – Meta, Amazon, Alpabet, Microsoft, Apple og Nividia – har forøget deres overskud med 26 procent siden første kvartal sidste år, mens de øvrige selskaber i USA’s indeks S&P500 øgede deres overskud i gennemsnit med otte procent.
De seks selskaber havde også medvind i 2024, hvor de stod for størstedelen af det samlede afkast i S&P500-indekset ifølge MAJ Invest.
Den teknologiske udvikling i USA er foregået over flere årtier, men den er også fulgt af en større omfordeling af indtægterne til fordel for de rige på den brede befolknings bekostning.
De ti procent rigeste har således øget deres andel af USA’s samlede produktion fra 42 til 48 procent bare siden finanskrisen i 2008.
I Danmark har vi allerede en række store virksomheder, som dominerer i det økonomiske billede, og som med deres produktion i udlandet ændrer forholdet mellem løn og profit til fordel for mere profit og dermed aktionærerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
