Modstand
Dansk økonomi er på vej ind i en højkonjunktur med vækstrater omkring fire procent i de kommende år, vurderer formandskabet for Det Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd. I sidste uge fremlagde de deres rapport Dansk Økonomi efteråret 2021.
En højkonjunktur kan, selv om den er midlertidig, føre til, at virksomheder i Danmark bliver udsat for et såkaldt kapacitetspres, hvor de ikke kan få den arbejdskraft og de råvarer, som de har brug for, vurderer vismændene. De har derfor foreslået regeringen, at den strammer finanspolitikken mere, end den allerede har lagt op til.
- De Økonomiske Råd består af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. De to råd ledes af et fælles formandskab, der i daglig tale ofte kaldes “de økonomiske vismænd”.
- Det er De Økonomiske Råds opgave af “følge landets økonomiske udvikling” og “belyse samspillet mellem økonomi og miljø”.
- Analyser og vurderinger, som formandskabet foretager, præsenteres for rådene og offentligheden i de såkaldte “vismandsrapporter”.
- Formandsskabet består af fire uafhængige økonomer: Carl-Johan Dalgaard, Københavns Universitet; Nabanita Datta Gupta, Aarhus Universitet; Lars Gårn Hansen, Københavns Universitet; Jakob Roland Munch, Københavns Universitet.
Herudover opfordrer vismændene regeringen til at gøre det lettere for virksomhederne at hente arbejdskraft udenfor EU ved at sænke beløbsgrænsen for den løn, de ansatte udefra skal have, for at de kan komme ind i Danmark.
Pres på arbejdsmarkedet
”Et vist pres på arbejdsmarkedet skader ikke ”. Sådan lyder overskriften på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE’s) kommentar til vismændenes rapport.
AE hæfter sig ved, at vismændene i deres rapport selv understreger, at ”et kapacitetspres i sig selv ikke udgør et samfundsmæssigt problem, så længe løn og prisstigningerne sker i et moderat tempo”.
– Set fra et samfundsperspektiv er der også fordele ved et moderat pres på arbejdsmarkedet, udtaler Lars Andersen, direktør i AE.
– Når der er rift om arbejdskraften, giver det flere jobåbninger til langtidsledige, ikke-vestlige indvandrere og andre personer, der i dag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.
Ingen bekymring
Nationalbanken ser i modsætning til vismændene ikke noget behov for, at regeringen strammer finanspolitikken mere end planlagt, og banken mener heller ikke, der grund til at være bekymret for den nuværende situation på arbejdsmarkedet.
”En periode med et højere kapacitetspres vil således ikke være en væsentlig udfordring for økonomien, selv om det moderat svækker lønkonkurrenceevnen og samtidig reducerer det store overskud på betalingsbalancen”, hedder det i en kommentar fra banken til vismændenes rapport.
Danmark har de sidste par år haft et overskud på 190-200 milliarder kroner om året på betalingsbalancen overfor resten af verden, og det overskud forventes vi også at have de kommende år. Det svarer til et overskud på otte-ni procent af den samlede produktion i Danmark, BNP.
Lønpres
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) retter et skarpt angreb på vismændenes forslag om at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft.
– Lad os nu for pokker sætte alt ind på, at hele Danmark får del i opsvinget, udtaler formanden for FH, Lizette Risgaard.
Hun hæfter sig ved, at selv om der er pres på arbejdsmarkedet, er det en unik situation her efter coronanedlukninger, og vismændene selv vurderer da også, at det er en midlertidig situation.
– Der er stadig rigtigt mange ledige. Det handler både om at få ledige i job, men også om, at resten af arbejdsstyrken skal have de rette kvalifikationer til fremtiden.
Lizette Risgaard er bekymret for, at samfundet overser nogle muligheder for at få flere danskere ud på arbejdsmarkedet, hvis der bare bliver fokuseret på at sænke beløbsgrænsen. Hun peger samtidig på, at det vil udsætte mange faglærte danskere for et urimeligt lønpres.
Ifølge FH er der stadig 8.000 unge i Danmark, som mangler en lære- eller praktikplads. Der er 18.000 danskere over 55 år, som er ledige, samt 20.000 nyudlærte og nyuddannede, som mangler et job. Og der er 100.000 unge under 30 år, der hverken er i job eller i uddannelse ifølge FH.
– Vi vil ikke være med til at åbne for sluserne for endnu mere og endnu billigere arbejdskraft fra lande udenfor EU, fordi det vil presse danske løn- og arbejdsvilkår. I forvejen har arbejdsgiverne adgang til 15 millioner ledige i EU, understreger Lizette Risgaard.
Selvskabte problemer
Også Dansk Metal går imod at sænke beløbsgrænsen, selvom forbundet mener, at det skal tages alvorligt, når mange virksomheder melder om mangel på arbejdskraft, og endnu flere oplever mangel på råvarer som et problem.
Forbundet mener dog, at det på den lange bane er selvskabte problemer, fordi virksomhederne ikke har uddannet nok arbejdskraft ved for eksempel at tage flere lærlinge.
– Jeg er ikke imod, at flere udlændinge kommer ind for at arbejde i dansk industri. Vi har behov for, at virksomhederne kan skabe endnu mere vækst, men beløbsgrænsen skal ikke sænkes. Jeg ser snarere et behov for at sanktionere hårdere over for virksomheder, der ikke ansætter lærlinge, siger formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, i en kommentar til vismændenes rapport.
Vismændene har i deres rapport fremlagt resultatet af beregninger, der viser, at ældre har helbredet til at arbejde 3,5 år mere frem mod, at de bliver 70 år. Metal ser det som et stort tema for fremtidens arbejdsmarked at fastholde seniorer og have et godt arbejdsmiljø.
– Manglen på arbejdskraft handler både om at uddanne flere lærlinge og om at fastholde seniorer. Hvis man vil have folk til at blive længere på arbejdsmarkedet – og det vil vi – så skal vi passe på de ældre. De kræver fleksibilitet på virksomhederne, og at man koncentrerer sig om at skabe et godt arbejdsmiljø, der ikke slider folk ned, påpeger Claus Jensen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
