Et nyt lovforslag fra regeringen ændrer ikke på, at den generelle logning af borgernes teledata fortsætter. Sådan lyder advarslen fra Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening og de it-ansattes fagforbund Prosa.
Den generelle logning betyder i dag, at it- og teleselskaber i Danmark i op til et år gemmer oplysninger om danskernes telefonopkald, sms’er og adfærd på internettet. Det gør de, så myndighederne kan få et detaljeret indblik i den individuelle borger.
Justitsminister Peter Hummelgaard vil med et nyt lovforslag begrænse politiets adgang til oplysninger om opkald og sms’er.
Men selv hvis lovforslaget bliver vedtaget, går logningen af teledata stadig for vidt i forhold til menneskeretten, advarer Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar.
Siden de danske logningsregler trådte i kraft i 2007, har it- og teleselskaber været pålagt at gemme oplysninger om alle borgeres opkald, sms’er og anden datatrafik.
EU-domstolen har ellers flere gange kendt den form for masseovervågning ulovlig.
Derfor vil justitsministeren med en lovændring begrænse politiets adgang til teledata, så politiet ikke længere i sager om grov kriminalitet kan bruge logningsdata, som er indsamlet med henblik på terrorbekæmpelse.
Brug for mere begrænsning
Men ifølge Institut for Menneskerettigheder skal teleselskabernes logning begrænses endnu mere, end regeringen lægger op til.
Selvom lovforslaget bliver vedtaget, vil der nemlig fortsat blive indsamlet for mange oplysninger om for mange mennesker, i forhold til hvad EU-retten tillader.
– Hvis lovudkastet vedtages i sin nuværende form, risikerer logningen at være så omfattende, at den er i strid med EU-retten, vurderer direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck.
Hun uddyber:
– Logning skal være undtagelsen og ikke hovedreglen. Retten til privatliv betyder konkret, at staten ikke må gemme flere oplysninger om os end højst nødvendigt.
De danske logningsregler åbner op for såkaldt “målrettet geografisk logning” i områder på tre gange tre kilometer, hvis der er øget kriminalitet i det pågældende område.
Den “målrettede logning” kan indføres i “sikringskritiske områder” som banegårde, politistationer, militæranlæg, varme- og rensningsanlæg, lufthavne og så videre.
Ifølge Justitsministeriet er der indført såkaldt målrettet geografiske logning på 11 procent af Danmarks landareal – især de største byer i Danmark. På dette areal bor 3,9 millioner borgere, svarende til 67 procent af befolkningen.
Det betyder i praksis, at tusindvis af borgere får logget deres teledata, selvom de ikke er mistænkt for noget.
Dermed foregår der reelt en generel og kontinuerlig logning. Og det er i strid med EU-retten, mener Institut for Menneskerettigheder, der i sit høringssvar advarer om, at “logningen risikerer at blive så omfattende, at den må anses for at være logning af så godt som alle borgere i Danmark, hvilket ikke er lovligt ifølge EU-retten”.
– EU-domstolen har flere gange slået fast, at det er ulovligt at foretage en generel logning af alle borgeres teletrafik ud fra et hensyn til borgernes ret til privatliv, beskyttelse af personoplysninger og ytrings- og informationsfrihed, som er garanteret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derfor har flere EU-lande valgt at droppe den generelle logning af borgerne, forklarer Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Hvis lovudkastet vedtages i sin nuværende form, risikerer logningen at være så omfattende, at den er i strid med EU-retten.
Louise Holck, Institut for Menneskerettigheder
Det er IT-Politisk Forening enig i.
Foreningen advarer i sit høringssvar om, at teleselskaberne foretager en generel logning af danskernes it- og teletrafik.
– Regeringen vil lave en lille ændring af logningsreglerne, som er nødvendig efter EU’s dom i april 2022. Men der er behov for langt større ændringer af de danske logningsregler for at overholde menneskerettighederne, siger formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund til Arbejderen.
Han uddyber:
– Efter hver EU-dom laver Justitsministeriet nye krumspring for at opretholde overvågningen af hele befolkningen. Den generelle logning til beskyttelse af den nationale sikkerhed er reelt en permanent ordning, selv om EU-domstolen kun tillader generel logning for en tidsbegrænset periode.
De IT-ansattes fagforbund PROSA har samme bekymring:
– EU-retten har afgjort, at uspecificeret masseovervågning og lagring i for lang tid strider imod vores grundlæggende rettigheder. Den forpligtigelse, som teleselskaberne har til at logge og gemme data i op til et år, bryder med EU-retten. Selv med en geografisk indsnævring af området kan det stadig omfatte så mange borgere, at det overtræder vores rettigheder. Logning skal være en undtagelse, og både de loggede data og tiden, de bliver indsamlet og gemt, skal være så lidt indgribende som muligt, siger formand for PROSA Niels Bertelsen til Arbejderen.
Logning kortlægger borgerne
En generel logning betyder, at teleselskaberne gemmer oplysninger om en borger, hver gang borgeren ringer til nogen, sender en sms eller går på internettet.
It- og teleselskaberne gemmer oplysninger om, hvem borgeren taler med eller sender beskeder til, hvor vedkommende er, samt hvornår og hvor længe samtalen varer.
Smartphones tjekker hele tiden opdateringer til mails, apps, internettet og så videre. Der er konstant datatrafik til og fra vores telefoner. Derfor sker der reelt en kontinuerlig registrering af, hvor borgerne befinder sig hvornår.
- Logningsbekendtgørelsen pålægger alle internet- og teleudbydere at gemme oplysninger om alle borgeres kommunikation via telefon og internet i ét år.
- Logningsreglerne blev vedtaget som led i den danske terrorpakke II fra 2006 og trådte i kraft 15. september 2007.
- Siden bekendtgørelsen blev indført, har internet- og teleselskaberne gemt milliarder af oplysninger om blandt andet telefonnumre, varighed og lokation for sms-beskeder og telefonopkald. Der gemmes dog ikke oplysninger om kommunikationens indhold (hvad der er blevet skrevet eller sagt).
- Herudover skulle selskaberne også gemme oplysninger om danskernes færden på nettet – eksempelvis hvilke hjemmesider danskerne besøger. Men denne automatiske overvågning blev afskaffet af justitsministeren i juni 2014.
- Indtil nu er hver eneste dansker i gennemsnit blevet registreret mere end en gang i minuttet på enten mobiltelefonen eller på internettet. Det svarer til i alt 3,5 billioner registreringer alene i 2013, viser tal fra Teleindustrien.
Logningsdata fra både mobiltelefoner og computere gør det muligt at tegne et meget præcist billede af en borger på baggrund af for eksempel borgerens vaner i dagligdagen, opholdssteder, rejser, aktiviteter og sociale relationer.
De mange loggede oplysninger giver myndighederne et indblik i, hvilke sociale miljøer borgeren færdes i.
- Danskerne er i årevis blevet overvåget via telelogning.
- Teleselskaberne skal registrere, hvem borgerne har ringet eller sms’et til, samt hvilken mast telefonen har været forbundet til. Masteoplysningerne kan bruges til at afsløre, hvor du har opholdt dig på et givent tidspunkt. Oplysningerne gemmes, og politiet kan få adgang til dem med en retskendelse.
- Den danske lovgivning på området hedder Logningsbekendtgørelsen og er fra 2005. Bekendtgørelsen er baseret på EU’s logningsdirektiv.
- Flere EU-domme har siden slået fast, at logningslovgivningen krænker retten til privatliv. Logningsdirektivet blev første gang underkendt i 2014 og senest i oktober 2020. Den seneste dom fastslog, at der kun kan masseovervåges ved en aktuel og konkret trussel mod den nationale sikkerhed.
- Skiftende justitsministre har udskudt at revidere loven, på trods af at EU har kendt lovgivningen ulovlig.
- Justitsminister Nick Hækkerup (S) præsenterede den 24. marts 2021 en skitse til en ny logningslov, der skal formuleres endeligt i efteråret. I præsentationen af skitsen understregede justitsministeren, at den nye lov i størst mulig grad skal udnytte mulighederne for at overvåge.
Kilde: Prosa
På baggrund af de indsamlede data kan der laves profiler af borgerne, som er lige så følsomme som selve indholdet af de opkald, beskeder og meddelelser, som logges, advarer flere eksperter og organisationer.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
