På onsdag den 1. december offentliggør indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad de nye ghettolister.
Samme dag har en række organisationer (Almen Modstand, SOS Racisme, Mellemfolkeligt Samvirke, Center for Muslimers Rettigheder i Danmark og Black Lives Matters) indkaldt til demonstration under parolen: Afskaf ghettolisten!
Undervejs vil der være taler af blandt andre advokat Niels Erik Hansen og medlem af Ungerådet i Gadehavegaard Sara El-Khatib samt musik ved rapperen Sanganee.
– Vi går på gaden for at kræve ghettolisterne afskaffet. Samtidig med at de nye ghettolister bliver præsenteret, begynder de første nedrivninger – i Bøgeparken i Vollsmose. Den destruktion af gode, almene boliger, som ghettoloven forårsager, er noget, vi kun oplever i krig. En masse mennesker står til at står snart til at blive tvangsflyttet fra deres hjem og tryghed, siger Ibrahim El-Hassan til Arbejderen.
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
Han er aktiv i Almen Modstand og i fuld gang med at arrangere demonstrationen den 1. december.
– Vi står midt i en klimakrise. Alligevel er regeringen klar til at gennemføre et kæmpe klimamæssigt ressourcespild. Nedrivninger er 300 gange mere klimabelastende end renoveringer, forklarer Ibrahim El-Hassan.
Destruktion af gode, almene boliger er noget, vi kun oplever i krig.
Ibrahim El-Hassan, Almen Modstand
Han kalder de mange tvangsudsmidninger og nedrivninger for “et stort socialt eksperiment”.
– Visionen er at skabe en bredere beboersammensætning ved blandt andet at rive billige almene boliger ned og opføre dyre private boliger. Ghettolisterne og ghettolovgivningen er udtryk for politikernes ønske om at “ændre beboersammensætningen”. Tvangsudsmidninger og nedrivningerne skal gøre plads til nye, dyre private boliger. I stedet for ghettolister skal vi have beboerdemokratiet og forebyggende indsatser i spil. Alt det vi allerede ved virker.
Ghettoloven er stigmatiserende
Også Mellemfolkeligt Samvirke er med til at arrangere demonstrationen på onsdag.
– Vi vil markere vores utilfredshed med den såkaldte ghettoliste. Vi arbejder med ungegrupper i flere områder og ved, at de oplever ghettoloven som stigmatiserende. Når de bliver udpeget og talt ned til af politikerne, føler de sig ikke som en del af fællesskabet. Når de skal søge jobs, er chancerne mindre, når de har adresse i et såkaldt ghettoområde. Når der skal ske forandringer i deres boligområder, bliver de ikke inddraget, men ting sker over hovedet på dem, siger projektassistent hos Mellemfolkeligt Samvirke Aisha Law til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Vi tror i stedet på, at man skal investere i de unge, tale med dem i stedet for at tale om dem og støtte op om lokale projekter i området. Man skal anerkende, hvad de unge bidrager med til samfundet, for at de unge føler sig en del af fællesskabet.
– Vi håber på, at demonstrationen vil være med til at bevare et pres mod afskaffelse af ghettolisten og -pakken. Hvis ikke den 1. december, så på længere sigt. Vi ønsker også at vise beboere i de områder, at vi støtter op om deres kamp mod listen, og at insistere på, at beboere bliver inddraget i deres boligområder, ikke mindst i forbindelse med potentielle nedrivninger af deres hjem.
Forebyggelsesområder
Den 1. december offentliggør indenrigs- og boligministeren også en ny type ghettoliste – en liste over såkaldte forebyggelsesområder.
Loven om forebyggelsesområderne blev vedtaget i tirsdags af et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Konservative og Liberal Alliance og træder allerede i kraft den 1. december.
Ud over at indføre den nye liste blev navnene på de eksisterende lister over “ghettoer” og “hårde ghettoer” ændret til “parallelsamfund” og “omdannelsesområder”.
UDSPIL OM “FOREBYGGELSESOMRÅDER”
I marts 2021 fremlagde boligminister Kaare Dybvad udspillet “Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund“.
Målet er, at der inden for de næste ti år ikke bor flere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i almene boligområder i Danmark.
For at nå dette mål vil regeringen styre, hvem der kan flytte ind i de almene boliger.
Regeringen vil oprette en liste over såkaldte “forebyggelsesområder” – det vil sige almene boligområder mere end 1000 indbyggere, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er over 30 procent og derfor har behov for en “forebyggende indsats”.
Regeringen har foreløbigt stemplet 58 almene boligområder over hele landet med i alt 110.000 beboere som “forebyggelsesområder”.
For at nedbringe antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, arbejdsløse, beboere med lav indkomst og uden lange uddannelser i de såkaldte “forebyggelsesområder”, vil regeringen åbne op for en række initiativer:
- Kommuner og boligselskaber skal give fortrinsret til boligsøgende i arbejde og med videregående uddannelser.
- Kommuner må ikke anvise boligsøgende til almene boliger i “forebyggelsesområder”, hvis de ikke er statsborgere i EU, EØS eller Schweiz eller modtager overførselsindkomst eller har en dom.
- Kommuner og boligselskaber skal lettere kunne nedrive almene familieboliger i “forebyggelsesområderne”.
- Kommuner med udsatte boligområder eller forebyggelsesområder skal kunne anvise boligsøgende til hver tiende bolig i private udlejningsejendomme med 20 eller flere lejemål.
- Den nuværende ghettolov justeres, så ordet “ghetto” ikke længere anvendes. Ghettoer kommer til at hedde parallelsamfund. Hårde ghettoer kommer til at hedde omdannelsesområder.
Målet med den nye lov er at “ændre beboersammensætningen”, således at der i år 2030 maksimalt må være 30 procent beboere med ikke-vestlig baggrund i de almene boligområder. Men det bliver også langt sværere for fattige at få en almen bolig. Arbejdsløse og dømte kommer bagerst i køen til en bolig i de områder, som kommer på den nye “forebyggelsesliste”.
Den forebyggende indsats består i, at der fremover skal stilles strenge krav til, hvem der må flytte ind i boligområder på “forebyggelseslisten”. Regeringen vil blandt andet gøre det obligatorisk for kommuner og almene boligselskaber at give fortrinsret til boligsøgende i arbejde og uddannelse.
Samtidig må kommunerne ikke længere anvise almene boliger til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden er blevet løsladt inden for de seneste seks måneder eller de seneste to år har modtaget kontanthjælp eller de seneste seks måneder har modtaget integrationsydelse.
Ifølge Indenrigs- og Boligministeriet vil foreløbig 58 almene boligområder over hele landet med i alt 110.000 beboere blive stemplet “forebyggelsesområder”.
Ændre beboersammensætning
Socialdemokratiet, SF og Venstre lægger ikke skjul på, at formålet med at indføre den nye liste over forebyggelsesområder er at ændre beboersammensætningen.
– Vi foreslår en ny kategori af boligområder, som hedder forebyggelsesområder. Det er boligområder, hvor der er behov for en forebyggende indsats. Den vil bestå af nogle af de redskaber, som man i dag anvender i udsatte boligområder, og det betyder eksempelvis, at der vil være obligatorisk fleksibel udlejning, og at man – hvis boligorganisationer og kommunen ønsker det – kan foretage nedrivning af boliger. Vi foreslår også at skærpe udlejnings- og anvisningskravene i forebyggelsesområder for at ændre beboersammensætningen, så man ikke bevæger sig i den forkerte retning, forklarede boligminister Kaare Dybvad, da lovforslaget om de nye forebyggelseslister blev førstebehandlet i Folketinget.
Ministeren blev bakket op af sin socialdemokratiske boligordfører:
– Vi tager med lovforslaget et nyt skridt i kampen mod parallelsamfund. Der er tale om et vigtigt lovforslag, som vil styrke sammenhængskraften, bekæmpe parallelsamfund og sørge for, at børn får flere muligheder, uanset hvor i samfundet de vokser op, og hvilke sociale kår de har, lød det fra Rasmus Stoklund.
Han fortsatte:
– Jeg kan huske, at jeg for efterhånden en del år siden læste bogen “Bowling Alone”, som blandt andet siger noget om, hvad det er for en stemning, der bliver i områder, hvor forskelligheden bliver for stor, hvor tilliden forsvinder, og hvor man ikke kan genkende hinandens tilværelser, og hvor man ikke færdes sammen længere. Folk begynder at se mere tv, de tør ikke færdes udenfor, de mister tilliden til andre mennesker.
– Derfor skal vi jo sørge for, at folk bliver blandet op, så vi ikke har de her ressourcesvage områder, hvor folk bliver utrygge og mister troen på fremtiden, og hvor små børn ikke ser, at der er andre fremtidsmuligheder end dem, som de møder derhjemme eller ser i naboen.
Også SF stemte for at indføre den nye forebyggelsesliste.
– Jeg har set, hvilke konsekvenser det har haft for børn og unge at vokse op i de her socialt belastede områder. Religiøs indoktrinering, social kontrol, tvangsægteskaber, unge, der havner i kriminelle miljøer, bander, dårlige forudsætninger for uddannelse og arbejde – det er simpelt hen ikke i orden, og det må vi aldrig tillade igen, lød det fra SF’s boligordfører Halime Oguz.
De Radikale, Alternativet, Frie Grønne, Nye Borgerlige og Enhedslisten stemte imod at oprette endnu en ghettoliste.
– Lovforslaget begrænser menneskers mulighed for at flytte ind i bestemte områder, fordi man synes, der eksempelvis bor for mange arbejdsløse, eller man synes, at der bor for mange med ikke-vestlig baggrund. Hvorfor ikke vedtage noget, der kunne være positivt? Hvorfor ikke gøre det obligatorisk, at der skal ske en boligsocial indsats i de her områder? Det ville da give mening. I stedet for bare at bestemme at nogle bestemte mennesker ikke må flytte ind, sagde Enhedslistens boligordfører Søren Egge Rasmussen.
Hvor skal de arbejdsløse og ikke-vestlige bo?
Regeringen er godt klar over, at kommunerne vil stå med et problem, når de arbejdsløse, socialt udsatte og ikke-vestlige borgere ikke længere må flytte til en almen bolig i et “forebyggelsesområde”.
Den socialdemokratiske boligordfører sætter sin lid til, at private udlejere vil tage over – og henviser derudover til øvrige almene boliger rundt om i landet.
– Men nu er der jo altså trods alt 500.000 almennyttige boliger i Danmark, og det her vedrører 50.000 almennyttige boliger. Så der er en masse andre boliger til rådighed – samtidig med at vi har en forhåbning om at få nogle aftaler om privat udlejning, lød det fra den socialdemokratiske boligordfører Rasmus Stoklund.
Der findes i alt cirka 580.000 almene boliger i Danmark. Ifølge Landsbyggefondens statistik over ledige almene boliger er der i øjeblikket 106 ledige almene boliger i hele Region Hovedstaden og 122 ledige almene boliger i Region Sjælland. Heraf er mange små et-værelses lejligheder og studie- og ungdomsboliger.
Organisationer advarer
En række organisationer – heriblandt Institut for Menneskerettigheder, Rådet for Socialt Udsatte, de hjemløses organisation SAND og Kommunernes Landsforening (KL) – har advaret politikerne om at vedtage en nye forebyggelsesliste.
Læs også
Indland
Kritiske høringssvar
Ny 'forebyggelsesliste' vil smide udsatte, fattige og arbejdsløse ud af almene boligområder
SAND advarer om, at de højere krav til beskæftigelse og indtægt vil ramme personer med handicap, etniske minoriteter og socialt udsatte hårdt.
Også Kommunernes Landsforening advarer mod, at det vil blive sværere for især socialt udsatte at få en almen bolig.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
