Socialt udsatte, mennesker med handicap og borgere med anden etnisk baggrund vil blive ramt hårdt af regeringens lovforslag om at indføre en ny ghettoliste over almene boligområder, der får stemplet “forebyggelsesområder“.
Sådan lyder advarslen fra Institut for Menneskerettigheder, Rådet for Socialt Udsatte, de hjemløses organisation SAND og Kommunernes Landsforening (KL).
– De højere krav til beskæftigelse og indtægt vil alt andet lige ramme personer med handicap, etniske minoriteter og socialt udsatte hårdere end andre. Det skyldes, at de grupper er overrepræsenterede blandt personer, der er uden job og modtager sociale ydelser. Indføres reglerne, som de fremgår af forslaget, vil disse grupper få endnu sværere ved at få en bolig i store dele af den almene boligsektor, siger national chef hos Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt.
Hun er jurist og har en ph.d. i menneskerettigheder og ligebehandling.
Regeringen vil med sit lovforslag indføre en ny liste af boligområder – såkaldte forebyggelsesområder.
Det er boligområder med mere end 1000 beboere, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør mere end 30 procent af beboerne, og 30 procent af beboerne er arbejdsløse, pensionister eller uden uddannelse eller tjener mindre end 65 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i regionen.
Ifølge Indenrigs- og Boligministeriet vil foreløbig 58 almene boligområder over hele landet med i alt 110.000 beboere blive stemplet “forebyggelsesområder”.
Den forebyggende indsats består i, at der fremover stilles strenge krav til, hvem der må flytte ind i de 58 almene boligområder på “forebyggelseslisten”.
Regeringen vil blandt andet gøre det obligatorisk for kommuner og almene boligselskaber at give fortrinsret til boligsøgende i arbejde og uddannelse.
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad lægger ikke skjul på, at “formålet med forslaget er at styrke kommunernes mulighed for at forhindre, at flere ressourcesvage personer flytter ind i forebyggelsesområderne, samtidig med at ressourcestærke personer gives fortrinsret til boligerne i disse områder”, som ministeren skriver i bemærkningerne til sit lovforslag.
Indføres reglerne, som de fremgår af forslaget, vil disse grupper få endnu sværere ved at få en bolig i store dele af den almene boligsektor.
Maria Ventegodt, Institut for Menneskerettigheder
Rådet for Socialt Udsatte advarer mod de sociale konsekvenser af forslaget og advarer om, at flere vil ende på herberg.
“I en tid, hvor hjemløsheden er stigende, anser Rådet begrænsninger i anvisningsretten for meget bekymrende, da det vil gøre det endnu vanskeligere for kommunerne at finde egnede boliger, der kan hjælpe borgere ud af hjemløshed. Det kan betyde øget pres på dyre midlertidige boformer som herberger”, skriver Rådet for Socialt Udsatte blandt andet i sit høringssvar.
Også Kommunernes Landsforening (KL) frygter de sociale konsekvenser.
Arbejderen er i besiddelse af et brev, som Kommunernes Landsforening har sendt til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad.
I brevet advarer KL i klare vendinger om, at lovforslaget og øget brug af såkaldt fleksibel udlejning, der udelukker arbejdsløse, studerende og andre beboere med lave indkomster, vil føre til, at “der bliver færre tilgængelige billige boliger, som kommunerne kan anvise til udsatte borgere med lav betalingsevne. Kommunerne kan således få svært ved at leve op til visse forpligtigelser på socialområdet, og der er risiko for at presse lavtlønnede borgere ud af byerne samt risiko for flere hjemløse”.
Alene Københavns Kommune risikerer at miste en femtedel – op mod 200 – af de boliger, kommunen i dag kan bruge til boligsocial anvisning, viser beregninger fra kommunens socialforvaltning.
Regeringen er godt klar over, at kommunerne vil stå med et problem, når der bliver færre almene boliger at henvise socialt udsatte og “ikke-vestlige” borgere til.
Derfor havde regeringen i sit oprindelige udspil foreslået, at kommuner med forebyggelsesområder skal have “anvisningsret til hvert 10. ledige lejemål i private udlejningsejendomme med 20 eller flere lejemål”.
Men det krav har de borgerlige partier fået luget ud.
I bemærkningerne til lovforslaget nøjes ministeren blot med at opfordre kommunerne til at “indgå frivillige aftaler med private udlejere, som ønsker at stille en del af deres lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver”.
Men selv hvis det lykkes nogle kommuner at få adgang til private udlejningsboliger, så vil det ikke løse problemerne, advarer Rådet for Socialt Udsatte:
“Forslaget om en frivillig model for anvisning til private lejeboliger er ikke et reelt alternativ, da huslejeniveauet er langt højere end i den almene sektor”, advarer Rådet for Socialt Udsatte i sit høringssvar.
Det vil gøre det endnu vanskeligere for kommunerne at finde egnede boliger, der kan hjælpe borgere ud af hjemløshed. Det kan betyde øget pres på dyre midlertidige boformer som herberger.
Rådet for Socialt Udsatte
Også de hjemløses landsorganisation SAND raser over lovforslaget.
“Det undrer os, at spørgsmålet om, hvor beboere, der fratages deres hjem, skal huses, ikke besvares. Det er ikke nok at henvise til kommunernes genhusningspligt. Det bygges der ikke nye boliger af. Der bør i lovforslaget stilles krav om og afsættes penge til, at der bygges nye boliger til de berørte beboere”, skriver SAND i sit høringssvar.
I stedet for at udelukke fattige, arbejdsløse, udsatte og ikke-vestlige borgere opfordrer SAND regeringen til at sikre blandede almene boligområder ved at stille krav om, at i alle nybyggede lejelejligheder (både private og almene) skal 20 procent af lejlighederne have en husleje, som mennesker med lave indkomster kan betale.
– De allerfleste hjemløse vil bo som alle andre. De vil bo i et godt kvarter, hvor man har et godt naboskab, et godt fællesskab og gode muligheder for indkøb og fritidsinteresser. Fordomme udryddes bedst, ved at man lærer hinanden bedre at kende. Det kan man sikre ved at lave en boligpolitik, der sikrer en blandet boligmasse, hvor der både er små og store lejligheder, private og almene, forklarer sekretariatsleder i SAND, Ask Svejstrup, til Arbejderen.
Det afgørende kriterie, for om et alment boligområde bliver sat på den nye “forebyggelsesliste”, er, om andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 procent af beboerne.
Institut for Menneskerettigheder advarer om, at det er diskrimination at fratage beboere deres hjem på baggrund af deres etnicitet.
– Når beboere mister deres hjem, og bygninger rives ned, fordi der bor for mange med ikke-vestlig oprindelse, er der en reel risiko for, at beboere med en etnisk minoritetsbaggrund mister deres hjem på grund af deres etnicitet. I de tilfælde vil der være tale om diskrimination, siger Maria Ventegodt fra Institut for Menneskerettigheder.
Regeringen indgik i juni 2021 en aftale, der udvider ghettolovgivningen til en række yderligere almene boligområder.
Med aftalen indføres en ny kategori af boligområder – såkaldte “forebyggelsesområder”.
Ifølge regeringens egne beregninger vil foreløbig 58 almene boligområder med i alt 110.000 beboere fordelt på 28 kommuner over hele landet fremover blive stemplet som forebyggelsesområder.
Et “forebyggelsesområde” er et boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er over 30 procent.
Herudover skal området leve op til to af følgende fire kriterier:
Et “forebyggelsesområde” skal tvinges til at ændre sin beboersammensætning. Det skal ifølge aftalen ske ved eksempelvis at:
Institut for Menneskerettigheder opfordrer regeringen til at fjerne etnisk oprindelse fra kriterierne for, hvornår et alment boligområde bliver stemplet som et “forebyggelsesområde”.
Det nye lovforslag gør det samtidig lettere at rive boliger ned i de såkaldte forebyggelsesområder.
Rådet for Socialt Udsatte advarer regeringen mod at rive boliger ned, når der mangler almene boliger.
“Det er et generelt problem, ikke mindst i de større byer, at der mangler almene boliger, der er til at betale på overførselsydelse. Det gælder for kontanthjælp og ikke mindst for de nedsatte kontanthjælpsydelser. Derfor bør boliger ikke rives ned, hvis de kan bruges – medmindre der etableres betalbare boliger til erstatning. Rådet mener, at det haster med, at regeringen kommer med en plan, der sikrer tilstrækkeligt med betalelige boliger”, skriver rådet i sit høringssvar til regeringen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Hvis udtrykket “smide ud” var fulgt af et “smide hen”, så ville der være mening i dette, for så kunne de mennesker, der bor i almene boliger, være heldige at komme endnu bedre steder hen. “Ud” derimod signalerer “på gaden”, “i skraldespanden” og lignende, og den slags tiltag skal vi bare ikke have her i Danmark.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
