SVM-regeringen vil bruge fem milliarder kroner på skattelettelser og 4,5 milliarder kroner ekstra til militæret.
Samtidig er der lagt op til yderligere nedskæringer i kommuner og regioner, de fattigste børnefamilier mister det ekstraordinære børnetilskud, og pensionsalderen fortsætter med at stige.
Det 63 sider lange regeringsgrundlag er fyldt af flotte ord og beskrivelser, men tegner indholdsmæssigt et billede af et samfund med øget ulighed, nedskæringer i store dele af velfærden, øget privatisering, mere oprustning og meget lidt konkret handling i forhold til klima- og biodiversitetskrisen.
Lad os dykke ned i forskellige dele af det omfattende dokument.
Fra velfærdsstat til velfærdssamfund
“Regeringen ønsker at bevæge Danmark fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med meget mere lokal frihed, selvbestemmelse og forandringskraft”, står der på side 12 i regeringsgrundlaget.
Her taler regeringen ind i et udbredt ønske om forandring af en offentlig sektor, hvor mange vitale områder er på randen af sammenbrud efter årtier med nedskæringer, effektiviseringer og en omfattende markedsgørelse. Velfærdsinstitutioner bliver i dag nærmest drevet på samme måde som private virksomheder.
Men regeringsgrundlaget lægger på ingen måde op til et opgør med den nyliberalisme og markedsgørelse, som i løbet af de sidste årtier har gennemsyret den offentlige sektor. Tværtimod lægger den nye regering op til mere privatisering og til yderligere nedskæringer.
Regeringen vil for eksempel have mere frit valg, hvor borgere kan vælge mellem offentlige eller private velfærdstilbud. Regeringen vil “styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor” og øge konkurrencen mellem forskellige “leverandører” af velfærd.
Regeringsgrundlaget lægger på ingen måde op til et opgør med den nyliberalisme og markedsgørelse, som i løbet af de sidste årtier har gennemsyret den offentlige sektor.
Det er en melding, der bliver hilst med begejstring af arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, som ser frem til, at flere virksomheder kan lave forretning på velfærdsområdet.
Regeringen vil lige som den forrige regering “frisætte” den offentlige sektor ved at give de ansatte mere råderum til at yde en faglig indsats og afskaffe unødvendig statslig styring, dokumentation og kontrol. Der skal “gennemføres en sanering og begrænsning i antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver”.
Frisættelsen skal starte på ældreområdet, hvor der længe har været gang i arbejdet med en ny ældrelov.
Det bliver slået fast i regeringsgrundlaget, at det øgede frie valg med flere private leverandører ikke må medføre “unødigt yderligere bureaukrati”. Det beskrives ikke nærmere, hvordan det kan lade sig gøre både at mindske bureaukratiet og dokumentationen samtidig med en udvidelse af det frie valg.
Det frie valg i hjemmeplejen førte store mængder administration og dokumentation med sig, da det i sin tid blev indført. Der er brugt mange ressourcer på at beskrive enkeltopgaver ned i mindste detaljer, beregne hvor lang tid de enkelte opgaver tager og sætte en pris på dem. Alt sammen for at kunne hjælpe private firmaer ind på velfærdsmarkedet.
Kommunerne skal spare endnu mere
Den nye regering lover ligesom S-regeringen, at et stigende antal børn og ældre vil udløse flere penge til kommunal og regional velfærd. Men der er stadig ikke lagt op til, at kommunerne skal have flere penge i takt med, at der bliver flere mennesker med handicap. Konsekvensen er nedskæringer i mange kommuner.
I stedet for flere penge til velfærd lægger SVM-regeringen op til yderligere nedskæringer i kommunerne.
Der skal spares ikke mindre end tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen. Den store nedskæring kommer oven i den milliard kroner, som det allerede er besluttet at spare på beskæftigelsesområdet i kommunerne. Samlet set betyder det, at en tredjedel af pengene til området er sparet væk.
Regeringen vil nedlægge jobcentrene og omlægge beskæftigelsesindsatsen helt. Dem, der kun er arbejdsløse i kortere tid, skal i større udstrækning have hjælp fra a-kasser og private firmaer, mens alvorligt syge helt skal ud af beskæftigelsessystemet. Det sidste imødekommer et stort ønske fra sociale modstandsbevægelser og socialpolitiske organisationer.
Besparelsen på tre milliarder kroner vil skære dybt ind i velfærden.
Jacob Bundsgaard, næstformand i Kommunernes Landsforening
Men uanset hvordan indsatsen omlægges, skal de mennesker, der i dag er henvist til jobcentrene, jo stadig have hjælp og støtte. Regeringen lover ligefrem en forbedret indsats for mennesker med handicap og de allermest socialt udsatte.
Der er også lagt op til ekstra nedskæringer på administrationen i kommuner og regioner på en milliard kroner fra 2024 stigende til tre milliard kroner i 2030.
SVM-regeringen har omhyggeligt målrettet nedskæringerne til områder som de udskældte jobcentre og administrationen, der har et skær af bureaukrati over sig. Signalet fra regeringen er, at det ikke vil betyde forringelse af velfærden. Den vurdering er kommunerne ikke enige i.
Jacob Bundsgaard, næstformand for Kommunernes Landsforening, understreger, at de planlagte nedskæringer vil få alvorlige konsekvenser.
– En nedskæring på tre milliarder kroner på beskæftigelsesområdet kan ikke ske uden konsekvenser for det, kommunerne kan levere over for de borgere, der har behov for en indsats. Og på administrationsområdet er det bureaukrati, der er tilbage i kommunerne, det vi har været nødt til at beholde for at leve op til statens mange dokumentationskrav. Så besparelsen på tre milliarder kroner vil skære dybt ind i velfærden, siger han i en pressemeddelelse.
Den nye regering slår også fast, at den vil bevare den udskældte budgetlov, der er designet til at lægge stramme rammer for kommunernes og regionernes økonomi og sikre hårde økonomiske sanktioner, hvis rammerne ikke bliver overholdt.
Skattelettelser og øget ulighed
Den afgåede S-regering havde som erklæret mål at bekæmpe den stigende ulighed. Alligevel steg uligheden mellem rig og fattig i dens regeringsperiode. For kort tid siden offentliggjorde Danmarks Statistik den såkaldte gini-koefficient, der er et af flere måltal for økonomisk ulighed. Uligheden er nu større end nogensinde i de 35 år, hvor den har været målt.
SVM-regeringen har ingen målsætning om at mindske skellet mellem rig og fattig. Tværtimod er der lagt op til øget ulighed.
Der er planlagt en skattereform med markant social slagside. Skatterne skal sænkes for fem milliarder kroner. Skattelettelserne er målrettet mennesker, der er i beskæftigelse.
Beskæftigelsesfradraget bliver forhøjet. Det vil gavne alle i arbejde. Samtidig bliver topskatten lavere for alle med en årsindkomst mellem 552.000 kroner, der er grænsen for, hvornår man skal betale topskat, og op til 750.000 kroner. De allerrigeste med årsindkomster over 2,5 millioner kroner skal betale en topskat, der er fem procentpoint højere end almindelig topskat.
For mennesker på overførselsindkomst er det kun de fattigste folkepensionister, der er berettiget til ældrecheck, som får gavn af skattelettelserne. Ældrechecken forhøjes med 4700 kroner årligt.
Derimod vil kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, dagpengemodtagere og andre på overførselsindkomst ikke få noget som helst ud af skattelettelserne.
Samtidig mister de fattigste børnefamilier på de laveste kontanthjælpssatser det midlertidige tilskud, som S-regeringen indførte for at mindske børnefattigdommen.
Når det gælder kontanthjælpssystemet i øvrigt, vil regeringen foreslå ændringer, der tager udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger. Det betyder, at den kontanthjælpsaftale, der blev opnået enighed om i sommers, nu er skrottet. Den indeholdt ellers en forbedring i forhold til Ydelseskommissionens anbefalinger. Partierne bag aftalen tilføjede en halv milliard kroner ekstra, så ingen grupper på kontanthjælp skulle gå ned i ydelse. Nu er der igen udsigt til forringelser for nogle grupper.
Pensionsalderen vil fortsat stige
Regeringen har lagt sig fast på, at pensionsalderen skal fortsætte med at stige, i takt med at levealderen stiger.
Samtidig bliver der dårligere vilkår for nedslidte, der har behov for at stoppe på arbejdsmarkedet, før de når folkepensionsalderen.
I dag giver seniorpensionen mulighed for, at nedslidte kan søge om at stoppe på arbejdsmarkedet op til seks år før, de kan gå på folkepension. Seniorpensionen giver 19.700 kroner om måneden før skat.
Nu bliver seniorpensionen afskaffet. Samtidig bliver den såkaldte Arnepension ændret. I dag giver Arnepensionen mulighed for, at dem, der har haft mange år på arbejdsmarkedet, kan stoppe i op til tre år før folkepensionsalderen. Der er tale om en rettighed for alle, der opfylder kriterierne. Ydelsen er 14.000 kroner om måneden.
Fremover vil Arnepensionen både være en rettighed for dem, der har været længe på arbejdsmarkedet, og en mulighed for nedslidte til at gå tidligere på pension. Men nedslidte vil ligesom i dag med seniorpensionen skulle igennem en visitation, hvor det bliver besluttet, om de er syge nok til at have ret til Arnepensionen.
Ligesom i dag kan Arnepensionen først komme på tale tidligst tre år før folkepensionsalderen. Ydelsen bliver på omkring 15.000 kroner om måneden. Det vil sige lidt bedre end Arnepensionen i dag, men næsten 5000 kroner lavere end seniorpensionen.
Regeringen nedlægger også seniorjobordningen. Ordningen fungerer i dag som en redningsplanke for ældre arbejdsløse, der er faldet ud af dagpengesystemet og højest har fem år til folkepensionsalderen. Hvis de har betalt til efterlønsordningen, kan de i dag få et seniorjob i bopælskommunen.
Løft til sygehuse og psykiatri
De massive problemer på landets sygehuse og i psykiatrien fyldte meget i valgkampen. Her er den nye regering enige om, at der er behov for handling på både kort og langt sigt.
Her og nu bliver der afsat penge til en toårig akutplan, der skal lette presset på sygehusene og nedbringe ventelisterne. Der er 200 millioner kroner i 2022, 800 millioner i 2023 og en milliard kroner ekstra i 2024.
Blandt de kortsigtede initiativer er også, at behandlingsgarantien udvides fra 30 til 60 dage. Blandt andre læger og sundhedseksperter har kritiseret behandlingsgarantien for at presse de offentlige sygehuse til at behandle mindre syge patienter før de mest syge. Det skyldes, at de mindst syge kan få behandling på privathospitaler på de offentlige sygehuses regning, hvis behandlingsgarantien ikke overholdes.
Regeringen understreger samtidig, at privathospitalerne i høj grad skal være med til at nedbringe ventelisterne.
På langt sigt lægger regeringen op til en helt ny organisering af sundhedsvæsenet. I første kvartal af 2023 bliver der nedsat en Strukturkommission, der får et år til at komme med et forslag til, hvordan sundhedsvæsenet skal indrettes fremover.
Tidligere har S-regeringen fremlagt udspil til en sundhedsreform i marts 2022 og Løkke-regeringen i januar 2019. Nu kommer der så et tredje forslag i starten af 2024.
SVM-regeringen vil også nedsætte et Prioriteringsråd, der skal sikre mest sundhed for pengene.
Når det gælder psykiatrien, er der lagt op til et længe tiltrængt løft. Regeringen vil prioritere yderligere tre milliarder kroner over den samlede periode på 10 år for den nye psykiatriplan. Bevillingen kommer oven i det løft af psykiatrien, der er sket i den foregående regeringsperiode. Det vil ifølge regeringsgrundlaget betyde, at bevillingen til psykiatrien om 10 år er øget med fire milliarder kroner hvert år.
Lægeforeningen ser mange positive takter i regeringens planer for sygehuse og psykiatri og glæder sig over, at regeringen har lyttet til kritikken fra fagfolk.
Lønløft med krav om modydelser
Et afgørende spørgsmål i forhold til genopretningen af sygehusene og andre velfærdsområder er sikring af højere løn for at modvirke personaleflugt og gøre det lettere at rekruttere.
Her lægger regeringen op til at afsætte en milliard kroner ekstra i 2024 stigende til tre milliarder kroner i 2030 for at sikre bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.
Hvordan pengene skal udmøntes, skal aftales gennem trepartsforhandlinger med fagforbund og arbejdsgiverorganisationer.
Regeringen argumenterer i grundlaget for, at nedskæringerne på kommuner og regioners udgifter til administration skal gå til at finansiere lønløftet til de offentligt ansatte.
Offentligt ansatte skal altså betale for et lønløft gennem yderligere nedskæringer.
Ikke nok med det. Regeringen lægger også op til, at de offentligt ansatte skal betale for lønløftet gennem for eksempel øget fleksibilitet, opblødning af faggrænser, færre muligheder for deltid og øget lokalløn.
Et trick regeringen bruger
Regeringen bruger flere gange argumentet om, at forringelser ét sted skal betale for forbedringer et andet sted. Der er blandt andet følgende eksempler:
- Nedskæringer på administrationen i kommuner og regioner skal betale for lønstigning til offentligt ansatte.
- Afskaffelse af en helligdag skal betale for øget oprustning.
- Nedskæringer på universiteterne skal betale for forbedringer på erhvervsuddannelserne.
Regeringen spiller på, at administration for mange er ensbetydende med bureaukrati, at frygten for krig er udbredt i den danske befolkning, og at universiteterne har et skær af elite over sig.
Den slags argumentation er med til at gøre upopulære forslag mere spiselige.
Men man kan lige så godt argumentere med, at nedskæringer og afskaffelse af en helligdag skal gå til at finansiere skattelettelser på fem milliarder kroner.
Her er det bemærkelsesværdigt, at regeringsgrundlaget ikke beskæftiger sig med, hvor pengene til skattelettelserne skal komme fra.
Forslaget om at afskaffe en helligdag er i øvrigt noget af det eneste i regeringsgrundlaget, der møder kritik i toppen af fagbevægelsen.
Blandt de elementer, som fagbevægelsens top især glæder sig over, er løftet om, at regeringen vil rejse et søgsmål over for EU omkring mindstelønsdirektivet samt etablering af en permanent trepartsinstitution mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Uddannelser og mistrivsel
Regeringen lægger op til, at der både i folkeskolen og i resten af uddannelsessystemet skal sikres en bedre balance mellem det boglige indhold over for det praktiske og kreative indhold.
Grundlaget lover en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne, som langt flere unge gerne skal tage.
Til gengæld er der lagt op til nedskæringer på universiteterne. Op imod halvdelen af de toårige kandidatuddannelser skal skæres ned til kun at være etårige. Samtidig lover regeringen mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning.
Studerende på de videregående uddannelser vil fremover kun kunne modtage SU i den tid, studiet er normeret til. Det vil sige op til fem år. I dag er det muligt at få SU i seks år.
Et af de spørgsmål, der fyldte meget i valgkampen, var den udbredte mistrivsel blandt børn og unge.
Hele 44 procent af unge mellem 16 og 24 år oplever en grad af mistrivsel, viser et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet.
Regeringen erkender, at der skal gøres noget ved problemet. Den vil nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, der skal komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes.
Derudover er der lagt op til trepartsforhandlinger omkring initiativer, der kan hjælpe de 45.000 unge, der i dag hverken er i arbejde eller uddannelse.
FOLA – Forældrenes Landsorganisation er stærkt utilfreds med, at behovet for øgede investeringer i daginstitutioner og skoler som led i at forebygge mistrivsel ikke er med i regeringsgrundlaget.
Arbejdspligt for ikke-vestlige indvandrere
Regeringen slår fast, at den vil føre en stram udlændingepolitik.
Et af dens mål er at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Et konkret middel til det er ifølge regeringsgrundlaget at indføre en 37 timers ugentlig arbejdspligt for borgere med et integrationsbehov.
“Vi skal møde nyankomne og herboende indvandrere med krav og forventninger om selvforsørgelse”, står der i regeringsgrundlaget.
Regeringen vil afsætte penge til, at der hvert år kan modtages op til 500 FN-kvoteflygtninge. Det konkrete antal vurderes år for år. Samtidig vil regeringen arbejde for, at EU etablerer et modtagecenter for flygtninge udenfor EU.
I den seneste tid har en række medier beskrevet, hvordan unge kvinder fra Syrien, der er i arbejde eller uddannelse, har mister deres opholdstilladelse i Danmark. Det er den slags flygninge, som regeringen mener, at Danmark har brug for. Derfor vil den give ret til “fortsat ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft”.
Alarmerende tilstand for klima og natur
Klima- og biodiversitetskrisen er “vor tids største udfordring, som vi allerede nu ser konsekvenserne af”, står der i regeringsgrundlaget.
Regeringen lover at opfylde målet om 70 procents reduktion af CO2-udledningerne i 2030 og fremrykker målet for, hvornår Danmark skal være CO2-neutralt fra 2050 til 2045.
Det er dog stadig sådan, at Danmarks andel af udledningerne fra den internationale transport ikke tæller med i regeringens opgørelse.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark i dag udleder mere CO2 end i 1990, hvis vi medregner udledningerne fra den internationale transport, hvor flytrafikken ikke engang tælles med.
Når det gælder konkrete klimainitiativer, fastholde den nye regering den hidtidige kurs om, at det ikke er nødvendigt med grundlæggende forandringer i den måde, vi producerer på, transporterer os på og lever på. Vi skal bare gøre det på en smartere og mere klimavenlig måde.
Den nye regering er nødt til at forpligte sig på, at der skal ske nogle fundamentale skift i vores samfund. For det er dét, klimavidenskaben siger.
Caroline Bessermann, Klimabevægelsens politiske rådgiver
Der skal ikke ændres på, at Danmark først og fremmest på grund af sin enorme svineproduktion producerer fødevarer til mere end det dobbelte af Danmarks befolkning, understreger regeringsgrundlaget.
Regeringen har fokus på at omstille fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, men ikke på, hvordan vi kan nedbringe vores energiforbrug markant.
Der er fokus på flere elbiler og nulemissionsbiler og på brug af såkaldt grønne brændstoffer til flytransport. Men der er ingen visioner i forhold til, hvordan vi ved omlægning af vores samfund kan mindske behovet for transport markant. Der er heller ingen plan om at fremme togtrafikken i forhold til for eksempel flytrafikken eller at nedsætte privatbilismen markant. Tværtimod konstaterer regeringen, at der ikke længere er flertal bag Togfonden, der blandt andet skulle sikre hurtigere tog mellem de store byer.
– Den nye regering er nødt til at forpligte sig på, at der skal ske nogle fundamentale skift i vores samfund. For det er dét, klimavidenskaben siger, og man bliver nødt til at respektere fysikkens love. Det mangler vi i SVM’s regeringsgrundlag. Der er skruet gevaldigt ned for ambitionerne og i stedet valgt nogle enkelte mindre mærkesager frem for alle sektorer, siger Klimabevægelsens politiske rådgiver, Caroline Bessermann, i en udsendelse i Radio 4.
Blandt regeringens konkrete initiativer er en afgift på flyrejser på 100 kroner pr. passager samt et løfte om at indføre en klimaafgift i landbruget.
Når det gælder den hårdt trængte danske natur, vil regeringen indføre en samlet lov om natur og biodiversitet. Loven skal sikre, at Danmark opfylder EU’s mål om, at 30 procent af både land- og havarealer skal være beskyttet natur.
Danmark er det land i EU, der har færrest områder med beskyttet natur. Vi har i dag kun udpeget omkring ni procent af landarealet som beskyttede naturområder.
Regeringen konkretiserer ikke, hvordan 30-procentsmålet skal nås. Det fremgår, at de 15 allerede etablerede eller planlagte naturnationalparker skal fastholdes. Men de er placeret i områder, hvor der allerede er natur i dag. Grundlaget åbner for, at der kan etableres yderligere naturnationalparker.
Flere penge til oprustning og hårdere straffe
Regeringen vil fremrykke den allerede planlagte stigning i udgifterne til militæret. Det betyder, at Danmark allerede i 2030 skal nå op på at bruge 18 milliarder kroner ekstra på militæret i stedet for først i 2033. Fremskyndelsen kommer til at koste 4,5 milliarder kroner ekstra.
Regeringen lægger også op til at styrke det militære samarbejde med USA.
Når det gælder retsområdet, vil regeringen indføre hårdere straffe for personfarlig kriminalitet. Der skal bygges et nyt fængsel, samtidig med at planerne om at leje 300 fængselspladser i Kosovo fastholdes.
Derudover bebuder regeringen en ny bandepakke.
Akutpakke
Regeringsgrundlaget indeholder en såkaldt akutpakke med en række initiativer, der skal gennemføres meget hurtigt.
Pakken omfatter blandt andet den toårige akutplan med flere penge til sygehusene.
Derudover kommer der endnu en inflationspakke med økonomisk støtte til blandt andet de fattigste ældre og de mest udsatte børnefamilier, flere penge til julehjælp samt støtte til borgere, der bruger gas eller træpiller til opvarmning.
Akutpakken omfatter også en midlertidig bevillingslov, der skal sikre, at en række sociale tilbud kan fortsætte, indtil der er vedtaget en finanslov i starten af det nye år.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
