Regeringen, SF, Venstre, Radikale Venstre og Konservative præsenterede søndag et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Kompromiset vil øge Danmarks udgifter til militæret, så de varigt kommer op på 2 procent af BNP. Og så skal danskerne stemme om det danske forsvarsforbehold i vores EU-medlemskab 1. juni i år.
I Folketinget erklærer både Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige sig klar til at forsvare det danske forbehold mod dansk deltagelse i EU’s militær.
– Vi ønsker at bevare forsvarsforbeholdet og sikre os mod en øget militarisering af EU-samarbejdet. Særligt når en afskaffelse af forbeholdet reelt ikke vil hjælpe Ukraine og ukrainerne i deres modstandskamp mod Putins krig, er det også uforsvarligt at presse det igennem uden at sikre befolkningen en tilstrækkelig mulighed for at vurdere konsekvenserne, siger Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm.
Frie Grønne derimod vil gerne afskaffe forsvarsforbeholdet:
– I Frie Grønne bakker vi op om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet og en folkeafstemning, men vi er bekymrede for, om danskerne kommer til at stemme ud fra frygt og ikke fornuft, når et sådant valg udskrives midt i en krig. Ligesom vi er bekymrede for resten af det nationale kompromis meldes ud, mens folk er bange. Vi vil have store folkelige debatter om begge dele. For os er det nemlig altafgørende, at danskerne foretager et oplyst valg, mere end vi er bekymrede for, om de mener det samme som os, siger politisk leder for Frie Grønne, Sikandar Siddique til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Når vi som parti siger ja til at afskaffe forbeholdet, handler det om, at vi gerne ser et styrket europæisk forsvarssamarbejde i stedet for NATO-samarbejdet på sigt.
Folkebevægelsen mod EU ser frem til den debat der nu er sparket i gang, og er klar til forsvare forsvarsforbeholdet.
Dansk forsvarspolitik skal bestemmes af danske folkevalgte.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
– Forsvarsforbeholdet skal forsvares. Det vil vi kæmpe benhårdt for i den kommende tid, lover Folkebevægelsen mod EU’s formand, Susanna Dyre-Greensite.
Hun mener, at det fortsat skal være Folketinget, der bestemmer dansk forsvarspolitik.
– Dansk forsvarspolitik skal bestemmes af danske folkevalgte og varetages i samarbejde med vores allierede. Det bliver det i dag med vores EU-forbehold.
– I dag kan vi deltage aktivt i samarbejde med europæiske og andre allierede i NATO, JEF, EI2, Nordefco og i FN-missioner, hvis et flertal i Folketinget ønsker det. Igennem disse samarbejder foretager vi blandt andet fælles missioner og fælles indkøb, siger Susanna Dyre-Greensite.
Bidrag til usikkerhed
Hun advarer om, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil betyde at Danmark vil blive tvunget til at betale for militære indsatser, der i tråd med EU-toppens interesser – men ikke nødvendigvis i Danmarks interesse.
– Vi har allerede set, hvordan EU’s forsvarsfond bidrager til usikkerhed i verden ved at støtte en våbenindustri, der sælger våben til regimer, der vedvarende krænker menneskerettighederne heriblandt diktaturstater. Danmark skal ikke bidrage til mere usikkerhed i verden.
– At bruge krigen i Ukraine som en undskyldning for at afskaffe forsvarsforbeholdet er i bedste fald naivt og i værste fald kynisk. Naivt, fordi EU-forbehold har forsvindende lidt at gøre med krigen i Ukraine. Kynisk, fordi man misbruger en tragisk krig for at opnå politiske mål som man ikke kan opnå på anden vis.
Regeringen, SF, Venstre, Radikale Venstre og Konservative præsenterede søndag et Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik, der baner vejen for oprustning for 20 milliarder kroner ekstra til militæret hvért eneste år fra år 2033 og et opgør med det danske forbehold fra EU.
De vigtigste punkter i aftalen er:
Danskerne skal stemme om forbeholdet mod EU’s militær den 1. juni
Partierne bag aftalen mener, at “de grundlæggende ændringer af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og et nyt normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik. Tiden kalder på et gearskifte. Aftalepartierne anbefaler derfor en afskaffelse af det danske forsvarsforbehold”.
To procent af Danmarks bruttonationalprodukt skal gå til militæret
Allerede fra i år skal der afsættes 3,5 milliarder ekstra kroner til militæret.
Startende fra 2024 tilføres forsvarsbudgettet gradvist flere penge årligt, så målet om at bruge to procent af BNP vil være opfyldt i 2033. Ifølge et notat fra Finansministeriet vil det koste 17,9 milliarder kroner hvert år i 2030 at bruge to procent af BNP på Forsvaret, og det vil løfte det samlede forsvarsbudget til cirka 52 milliarder kroner.
Budgetloven skal lempes
Grænsen i budgetloven sænkes, så den ikke er strammere, end EU’s regler. For at sikre flere penge til militæret skal Danmark i de kommende år køre med underskud på de offentlige finanser.
Danmark skal gøres uafhængigt af russisk gas
Danmark skal arbejde henimod at blive uafhængig af russisk gas. Som en del af planen vil partierne bag aftalen “øge gasindvinding i Nordsøen, øge anvendelse af biogas, fremrykke Baltic Pipe eller lignende, så Danmark ad den vej kan bidrage til at afhjælpe Europas afhængighed af russisk gas”.
Også i Kommunistisk Parti er man klar til at kaste sig ind i kampen for at bevare det danske forsvarsforbehold.
– Det er ren og skær spekulation i krig og krigshysteri. Politikens leder antyder, hvilke argumenter vi kommer op imod. Her skriver lederskribenten: “Men mon ikke vælgerne denne gang kan se, at en stemme imod afskaffelse af forsvarsforbeholdet er en stemme for den splittelse, Putin ønsker sig mest af alt”. Men et forsvar for forsvarsforbeholdet er ikke et forsvar for Putin. Det er et forsvar for freden, siger formand for Kommunistisk Parti, Lotte Rørtoft-Madsen til Arbejderen.
Jeg opfordrer alle kræfter, der er imod militarisme og for fred til aktivt at gå ind i kampen for at bevare forbeholdet.
Lotte Rørtoft-Madsen, formand for Kommunistisk Parti
Hun fortsætter:
– Forsvarsforbeholdet er helt klart blev et udhulet igennem årene. Men det udgør stadig en bremseklods i forhold til fuldtonet dansk tilslutning til europæisk militarisme. Signalet i at ophæve forbeholdet er først og fremmest politisk: Ligesom Danmark er klar til at sige ja til alt, hvad der kommer fra USA, er vi klar til det samme forhold til EU’s stormagter.
Hun advarer om, at det især i en situation, hvor Tyskland opruster i historisk omfang, og tysk militarisme vinder frem, vil være “dødsensfarligt” at koble Danmark på et fælles EU-militær.
– Mere militær, militarisme og oprustning er simpelthen den helt forkerte retning at gå. Der er ingen tvivl om, at det bliver den almindelige dansker, der kommer til at betale regningen for de kraftigt stigende militærbudgetter i de kommende år, forudser Lotte Rørtoft-Madsen.
– Jeg opfordrer alle kræfter, der er imod militarisme og for fred til aktivt at gå ind i kampen for at bevare forbeholdet ved folkeafstemningen den 1. juni. Det er nu og de kommende 85 dage, det gælder, siger Lotte Rørtoft-Madsen.
Ekstra milliarder til militæret
Partierne bag aftalen vil opruste dansk militær med milliarder af kroner fremover.
Der skal afsættes i alt syv milliarder kroner ekstra til militæret allerede i år og til næste år.
De kommende år skal militærbudgettet boostes, så det når op på to procent af det danske bruttonationalprodukt (BNP) i 2033.
Ifølge beregninger fra Finansministeriet svarer det i kroner og ører til, at udgifterne til militæret i 2033 vil stige fra cirka 34,6 milliarder kroner med mere end 18 milliarder kroner til 53,4 milliarder kroner.
– Med løftet af forsvarsbudgettet sikrer et bredt flertal af Folketingets partier, at Danmark er rustet til den nye sikkerhedspolitiske situation og klar til fortsat at tage et stort forsvars- og sikkerhedspolitisk ansvar i samarbejde med vores allierede i NATO og EU, siger forsvarsminister Morten Bødskov.
Venstre bakker også op om de mange ekstra milliarder til militæret – også selvom det vil betyde underskud på de offentlige budgetter.
– Heldigvis har Danmark en robust økonomi efter de reformer, som især er gennemført af mange års borgerlige regeringer. Det giver os mulighed for at øge Danmarks gæld i en periode, mener Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.
Venstreformanden åbner samtidig op for, at det vil være nødvendigt med “ansvarlige reformer” for at dække underskuddet:
– Det er dog samtidig også klart, at det styrker behovet for at gennemføre ansvarlige reformer, der gør Danmark rigere. Det er en opgave, der ligger foran os, og som vil kræve et regeringsskifte.
Danmark bruger i forvejen cirka 25 milliarder om året på militæret.
NATO-landene blev i 2014 på et topmøde i Wales enige om en målsætning om at bruge mindst to procent af BNP på militæret.
Læs også
De 29 NATO-lande bruger tilsammen cirka 7000 milliarder om året på militær, viser en opgørelse fra det svenske fredsforskningsinstitut, SIPRI.
Det er næsten halvdelen af verdens samlede militærudgifter. Og det er 19 gange så meget som Rusland bruger på militæret. Alene de europæiske NATO-lande bruger seks gange så meget som Rusland.
Enhedslisten vil stemme imod milliardbevillingen til militæret.
– Enhedslisten siger nej til at bruge mange milliarder på oprustning. Vi ønsker hverken en farlig og meget voldsom oprustning. Det risikerer at ende galt, bidrage til mere stormagtsrivalisering og lægge et stort økonomisk pres på vores velfærd og den grønne omstilling. Så vi siger klart fra til at opruste til to procent, siger Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra SF’s udenrigsordfører, Karsten Hønge.
Våbenindustrien ser frem til et godt samarbejde
Dansk våbenindustri glæder sig over udsigten til ekstra milliarder til dansk militær.
– Den europæiske sikkerhed er truet, og det samme er de demokratiske principper, som generationer igennem årtier har kæmpet for. Det skal vi blive ved med at kæmpe for. I DI imødekommer vi regeringens tiltag, der tilsammen vil udruste dansk forsvar optimalt, siger direktør i våbenindustriens lobbyorganisation, DI Forsvar og sikkerhed, Joachim Finkielman.
Dansk våbenindustri nævnes direkte i den nye aftale, der lover at der skal være “fokus på dansk forsvars- og sikkerhedsindustris mulighed for at bidrage”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
