Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal nu tage stilling til, om den danske stat har et medansvar for den tortur, som 23 civile irakiske fanger blev udsat for i Irak i 2004.
Det er irakernes juridiske talsperson, Christian Harlang, der har bedt menneskerettighedsdomstolen gå ind i sagen, efter at Højesteret i maj sidste år afviste, at Forsvarsministeriet og dansk militær var medskyldig i torturen.
Læs også
Irakiske torturofre slæber Forsvarsministeriet for menneskeretsdomstolen
– Det er en begmand til det danske retssystem. Menneskerettighedsdomstolens beslutning om at gå ind i sagen sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved Højesterets kendelse om, at Forsvarsministeriet ikke har noget ansvar for den tortur, som de civile irakere blev udsat for, siger Christian Harlang til Arbejderen.
De civile irakere blev tilbageholdt i Irak i 2004 under den danskledede militære Operation Green Desert.
350 danske soldater deltog i operationen sammen med irakiske og britiske sikkerhedsstyrker.
Irakerne blev efterfølgende udleveret til de irakiske myndigheder, der udsatte dem for tortur i fængslet på politistationen i Basra. Flere af irakerne har berettet, at de blev hængt op i loftet og udsat for elektriske stød og andre former for mishandling.
Arbejderen har i en række artikler afdækket forløbet omkring Operation Green Desert i Irak i november 2004.
Vi har blandt andet beskrevet, hvordan efterretningsofficer Anders Kærgaard allerede inden operationen advarede den danske bataljonschef John Dalby om, at operationen byggede på upålidelige efterretninger, og at der var stor risiko for, at civile irakere ville blive ramt.
Den danskledede operation endte med, at 36 civile irakere blev taget til fange og udleveret til månedlang tortur hos det irakiske militærpoliti. 23 af irakerne har siden anlagt sag mod den danske stat for medansvar for torturen, men de har endnu ikke fået lov at få deres sag for. Den eneste, der i dag er dømt i sagen, er Anders Kærgaard, som stod frem med centrale oplysninger om det danske militærs medvirken.
Irakerne blev tilbageholdt og mishandlet i op til 70 dage, før de alle blev løsladt uden sigtelse.
– Det er godt, at der nu kommer friske og uafhængige øjne på den her sag. Desværre har det danske retssystem haft vanskeligt ved at foretage uafhængige afgørelser i principielt vigtige sager. I bund og grund handler det jo om de flotte konventioner, som Danmark har skrevet under på, siger Christian Harlang.
Han uddyber:
– Konventionerne mod tortur er ikke blot hensigtserklæringer på et stykke papir. Danmark har internationalt forpligtet os til at håndhæve forbuddet mod tortur. Det betyder, at man ikke skal kunne slippe afsted med at medvirke til tortur. Men det forudsætter et effektivt retssystem, hvor torturofre kan få retfærdighed. Det er det system, der nu skal kigges efter i sømmene.
Menneskerettighedsdomstolen afviser mellem 90 og 95 procent af alle klager over nationale domstoles afgørelser.
Men den danske tortursag bliver nu taget op af menneskerettighedsdomstolen, fordi dommerne vurderer, at der kan være tale om krænkelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Retfærdig rettergang?
Menneskeretsdomstolen skal ikke “kun” tage stilling til, om den danske stat har et medansvar for den tortur, som de irakiske fanger blev udsat for. Menneskeretsdomstolen skal også tage stilling til, om de irakiske torturofre har fået en retfærdig rettergang ved de danske domstole.
– Menneskerettighedsdomstolen vil også tage stilling til, om det danske retssystem har krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved ikke at have givet de irakiske torturofre adgang til en retfærdig rettergang og dermed afskåret dem fra retfærdighed og oprejsning, fortæller Christian Harlang.
Ifølge FN’s Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har alle torturofre krav på at få undersøgt, om de har været udsat for tortur eller anden mishandling.
Menneskerettighedsdomstolen sætter alvorligt spørgsmålstegn ved Højesterets kendelse om, at Forsvarsministeriet ikke har noget ansvar for den tortur, irakerne blev udsat for.
Christian Harlang, irakernes juridiske talsperson
Torturofre skal have adgang til at få prøvet deres sager ved en domstol, så de kan få oprejsning og erstatning, hvis en stat er skyldig eller medskyldig i tortur.
– FN’s Torturkonvention – som Danmark har skrevet under på – forpligter den danske stat til effektivt at efterforske tortursager. I denne sag har den danske stat desværre gjort det modsatte, påpeger Christian Harlang.
Han har en række eksempler på, at Forsvarsministeriet og Kammeradvokaten – lige siden irakerne i 2011 stævnede Forsvarsministeriet for medvirken til tortur – har forsøgte at spænde ben for irakernes mulighed for at få deres sag prøvet i det danske retssystem.
Blandt andet krævede Forsvarsministeriet og Kammeradvokaten, at de fattige irakiske torturofre hvér skulle stille med garanti på 40.000 kroner for at få deres krav om erstatning behandlet ved de danske domstole. Dette krav blev dog underkendt af Højesteret.
Herudover har Forsvarsministeriet nægtet at udlevere centrale dokumenter til irakernes advokat, der kan belyse sagen.
Et af dokumenterne er en militærrapport om Operation Green Desert. Retten og irakernes advokat fik udleveret dokumentet, men 95 procent af det 23 sider lange dokument var streget over med sort tusch.
Flere af de irakiske torturofre kunne ikke afgive deres forklaringer i Danmark. Udlændingestyrelsen nægtede nemlig at udstede visum til 11 af de 23 irakiske torturofre, fordi styrelsen frygtede, at de ville søge asyl i Danmark.
Udlændingestyrelsens nej til irakerne betød, at de ikke kunne mødes med deres advokater i Danmark. De kunne heller ikke møde op i Østre Landsret, men måtte i stedet afgive forklaring via videolink fra den danske ambassade i Beirut.
– Irakerne blev afskåret fra selv at afgive forklaring og fra at føre en række vidner. Til gengæld kunne Forsvarsministeriet og Kammeradvokaten frit føre 62 vidner – heriblandt en lang række militærfolk, der deltog i Operation Green Desert, forklarer Christian Harlang.
Læs også
Det er disse skævheder, fejl og mangler, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal tage stilling til.
Arbejderen har fulgt tortursagen siden begyndelsen og har oprettet en temaside om sagen. Arbejderen har samlet en række af sagens centrale dokumenter.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.