Læserbrev
Den nye klimaaftale for dansk landbrug lægger alt for meget vægt på teknologiske fix frem for den nødvendige grønne omstilling, der er behov for.
Sådan lyder kritikken fra en række miljøbevægelser og grønne tænketanke.
– Aftalen har alt for meget fokus på ny teknologi frem for at gribe chancen for en nødvendig grøn omstilling, en pris som betales af både dyr og natur, siger landbrugs- og fødevarepolitisk chef hos Økologisk Landsforening Sybille Kyed.
Klimaaftalens store fokus på teknologiske fix for landbruget bliver også mødt af hård kritik fra Greenpeace.
– Det er et svigt af en fantastisk mulighed for at udvikle vores landbrug, så det i fremtiden kunne producere sunde og klimavenlige fødevarer, sikre plads til natur og lade livet vende tilbage til vores fjorde. I stedet har den grønne trepart leveret et slattent kompromis og en kniv i ryggen på havmiljøet, påpeger kampagneleder for landbrug, natur og skov i Greenpeace Christian Fromberg.
Milliarder til teknologiske fix
For selvom Danmark – som det første land i verden – indfører en CO2-afgift på landbruget – så bliver indtægter fra CO2-afgiften ført tilbage til landbruget i form af støtte til såkaldt klimavenlige stalde og staldteknologier og fodertilsætningsstoffer, der skal forsøge at reducere udledningen af de klimaskadelige metangasser fra køer.
Parterne bag aftalen – regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening – afsætter ti milliarder kroner frem mod 2045 på teknologiske fix af dansk landbrug.
– Aftalen er tung læsning for dem, der vil dyrene og klimaet det godt. Teknologi er trepartens svar på, hvordan vi får nedbragt emissionerne fra landbruget i stedet for at lave reelle reduktioner ved problemets rod: De ufatteligt mange dyr, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse. Britta Riis.
Hun uddyber:
– Metanreducerende fodertilsætningsstoffer er endnu et forsøg på at tilpasse dyrene til den industrielle landbrugsproduktion og vil skubbe køerne endnu længere ind i staldene, hvor alt for mange i forvejen står. Køer skal på græs, og det kommer de ikke, når treparten favoriserer den industrielle dyreproduktion med særlig støtte.
Rådet for Grøn Omstilling advarer om, at CO2-afgiften og de nye tilskud er med til at fastholde dansk landbrugs massive kødproduktion.
– Bundfradraget på 60 procent og store teknologitilskud fastholder den nuværende intensive animalske produktionsform, siger seniorrådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling Niklas Sjøbeck Jørgensen.
CO2-afgift: For lidt og for sent
Landbruget står i dag for 34 procent af Danmarks udledninger. Mens andre sektorer har reduceret deres klimaaftryk, har landbrugets været stort set uændret i 15 år.
Langt hovedparten af landbrugets CO2-udledningen kommer fra den enorme kødproduktion.
Ét kilo oksekød produceret i en typisk dansk intensiv produktion på stald udleder mellem 11 og 19 kilo CO2. Til sammenligning udleder ét kilo danske grøntsager 0,1-0,5 kilo CO2.
Med aftalen bliver der fra 2030 indført en CO2-afgift i landbruget på 300 kroner pr. udledt ton CO2. I 2035, når aftalen er fuldt indfaset, stiger CO2-afgiften til 750 kroner pr. udledt ton CO2.
Men landmændene slipper i realiteten langt billigere. Aftalen indfører nemlig et fradrag på 60 procent til alle landmænd, der tager klimatiltag i brug.
Fradraget betyder, at den reelle CO2-udgift pr. ton CO2 reelt vil være 120 kroner pr. udledt ton CO2 i 2030 og slutter på 300 kroner i 2035.
Aftalen har alt for meget fokus på ny teknologi frem for at gribe chancen for en nødvendig grøn omstilling – en pris som betales af både dyr og natur.
Sybille Kyed, Økologisk Landsforening
Greenpeace kritiserer, at CO2-afgiften først bliver indfaset fra 2030.
– Vi kan ikke acceptere en så lav afgift, der først træder i kraft i 2030, og som fastholder et forurenende landbrug med verdens største kødproduktion, siger Christian Fromberg fra Greenpeace.
Desuden er CO2-afgiften alt for lav, mener miljøorganisationen.
– Det høje bundfradrag modvirker incitament til at omstille fra dyreproduktion til planteproduktion. Samtidig bruges provenuet på en række teknologitilskud til tung animalsk produktion i stedet for omlægning til et mere plantebaseret landbrug, konstaterer Christian Fromberg.
Samme budskab lyder fra den grønne tænketank Concito, der også advarer om, at den lave klimaafgift ikke sikrer den grønne og strukturelle omstilling, der er nødvendig i landbruget.
– Det er positivt, at vi nu endelig får sat en pris på udledningerne fra landbruget, men afgiften kommer sent, og niveauet for afgiften er ikke ambitiøst nok og vil skabe usikkerhed om, at vi får den nødvendige omstilling af landbruget og tilstrækkelige reduktioner, siger Concitos direktør Christian Ibsen.
Han uddyber:
– Nu står vi med en afgift, der reelt starter sent og meget lavt ud og derfor er et utilstrækkeligt svar på den enorme klimaudfordring, vi står overfor, og som landbruget har et stort medansvar for at levere svar på.
Endnu et søm i kisten på Danmarks fjorde
Aftalen afsætter 40 milliarder kroner til at oprette en ny fond, “Danmarks Grønne Arealfond”, der skal opkøbe landbrugsjord, som kan udlægges til natur.
Frem mod 2045 skal der rejses 250.000 hektarer skov, og inden 2032 skal der udtages 140.000 hektarer lavbundsjorde.
Men det er langt fra nok, mener Greenpeace:
– Da vi i foråret begravede Vejle Fjord, var det med et inderligt håb om snarlig genopstandelse for alle vores fjorde, men vi har en alvorlig frygt for, at denne aftale bliver endnu et søm i kisten. Der skal udtages langt mere landbrugsareal, hvis forureningen af vores havnatur skal stoppes, mener Christian Fromberg fra Greenpeace.
Han uddyber:
– De frivillige aftaler med landbruget har floppet gang på gang, og det er helt ubegribeligt, at parterne endnu engang sætter deres lid til, at indsatsen for vores natur, hav og klima sker frivilligt.
Læs også
Skævvrider landbrugsstøtte: Svin frem for planter
Mens aftalen afsætter milliarder til at bevare landbrugets enorme kødproduktion og forsøger at gøre den mere klimavenlig – så bliver der kun afsat 45 millioner kroner ekstra til den såkaldte Plantefond, der har til formål at forske og udvikle mad baseret på planter og dermed understøtte omstillingen af dansk landbrug og dansk fødevareproduktion.
– Der er blevet afsat milliarder til teknologi inden for det nuværende animalske system, men blot 45 millioner ekstra til Plantefonden. Det er skævt. Animalske fødevarer støttes med milliarder, mens plantebaserede producenter kun får peanuts. Aftalen sender endnu flere milliarder til det nuværende animalske system. De milliarder burde gå til fremtidens plantebaserede fødevarer, siger generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening Rune-Christoffer Dragsdahl.
Han uddyber:
– Skatteyderne og resten af samfundet kommer til at betale regningen for at fastholde et industrielt animalsk erhverv, der ikke kan konkurrere på ærlige vilkår, og som er en enorm belastning for både klima, vandmiljø, biodiversitet og dyrevelfærd. Og hvis vi tager arealer ud, men ikke omstiller fra animalsk til plantebaseret produktion, så øger vi foderimporten og dermed afskovningen i Sydamerika, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
