Et år senere
Der er store problemer med at overholde lovens krav og sikre en god sagsbehandling i børnesager, fremhævede en række eksperter, da der den 30. marts var konference i Fællessalen på Christiansborg.
“Børnesager – Hvor er retsstaten?”, lød overskriften på konferencen, der var arrangeret af foreningen RIFT (Retssikkerhed i Familiers Trivsel).
– Det retslige system fanger ikke de fejl og mangler, vi i mange år har vidst, at der er på området. I 2016 kom Rigsrevisionen med en rapport, der påpegede mange fejl og mangler i sager med anbragte børn. I 2017 holdt RIFT en konference om retssikkerhed i børnesager. Det er symptomatisk, at vi er nødt til at lave en konference med samme titel seks år efter. De fejl, Rigsrevisionen påpegede, er ikke rettet endnu, sagde Susanne Munck, formand for RIFT, i sin velkomsttale.
Sagsbehandlingen er ikke god nok
Derefter blev ordet givet til en række eksperter. Første oplægsholder var jurist Bente Adolphsen. Hun understregede, at der er kommuner, som gør det godt i børnesager, men at det er undtagelsen.
– Utallige rapporter, undersøgelser, enkeltsager og domme viser, at det står rigtig skidt til med sagsbehandlingen i børnesager. Det er sagsbehandlingen, den er gal med. Sagsbehandlerne forstår ikke i tilstrækkelig grad at anvende de grundlæggende forvaltningsretslige principper om hjemmel, saglighed og proportionalitet, sagde Bente Adolphsen.
– Kommunerne forstå ikke rigtigt begreber som inddragelse, partshøring og børnesamtaler. Hvilke funktioner de ting har. For eksempel hvornår tales der med barnet om hvad, tilføjede hun.
Tvangsadoption er en meget indgribende foranstaltning. Nu skal det være muligt at tvangsadoptere et barn, før det er født. Det er et menneskeretligt problem.
Anette Faye Jacobsen, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder
Bente Adolphsen oplever, at det tit er i starten af en børnesag, at tingene går skævt. Ifølge reglerne skal kommunen starte en børnesag, hvis den antager, at barnet har behov for støtte, som det er beskrevet i servicelovens kapitel 11. Her er blandt andet fokus på at sikre et trygt omsorgsmiljø, understøtte skolegang og sikre sundhed og trivsel.
– Antagelsen om, at barnet har behov for støtte, skal være begrundet. Kommunen skal konkretisere, hvad det er, der gør, at man antager, at barnet har brug for hjælp. Jeg har set mange børnesager, men jeg tror, at det kan tælles på en hånd, hvor mange sager der er startet med en konkretiseret antagelse. Ofte starter det med en bekymring på baggrund af en henvendelse, men en bekymring kan være mange ting, konstaterede juristen.
Hun lægger vægt på at sikre sagsbehandlere, der er uddannede i sagsbehandling, hvilket mange ikke er i dag.
Skarp kritik af barnets lov
Dagen før konferencen har regeringen fremlagt forslag til barnets lov, der har som erklæret mål at sikre udsatte børn en tryg opvækst. Bente Adolphsen mener ikke, at lovforslaget gør op med de omfattende problemer med manglende retssikkerhed i børnesager.
Hun kritiserede blandt andet den såkaldte screeningsbestemmelse i kapitel 3 i lovudkastet. Her står, at hvis kommunen har viden om eller grund til at antage, at et barn har brug for hjælp efter loven, skal den screene, om der er tale om en problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning, en problemstilling der kræver yderligere afdækning, eller en problemstilling der kræver en børnefaglig undersøgelse af barnets støttebehov.
– Screening er noget, man foretager på tusind kvinder for at undersøge dem for brystkræft, hvor man ved, hvad man skal kigge efter. Sådan er børnesager ikke, fastslog den erfarne jurist.
– Der mangler en beskrivelse af, hvad det er for problemstillinger, et barn skal have, før det kommer ind under denne lov, tilføjede hun og sluttede sit indlæg med en appel til Folketinget om at droppe barnets lov og i stedet sikre reel retssikkerhed i børnesager.
Blandt deltagerne var flere ansatte fra kommunerne. I den efterfølgende spørgerunde tog en af dem ordet.
– Vi gør et seriøst stykke arbejde i kommunerne. Vi fjerner ikke børn fra forældrene, uden at der er et bekymringsniveau, der tilsiger det. Vi anbringer ikke børn, hvis der ikke er et meget alvorligt problem, erklærede Carina Krarup fra Morsø Kommune.
– Det kan ikke nytte noget at sige, at alle kommuner gør det godt nok, for det gør de ikke. Der er for mange fejl. Jeg kender godt jeres virkelighed. Men vi skal sikre et ordentligt grundlag fra starten af en sag, lød svaret fra Bente Adolphsen.
Sofies lille dreng blev tvangsfjernet
Næste oplægsholder er Anna Munch Heydorn, der er opsøgende journalist på radiokanalen 24syv. Hun har i løbet af det sidste år afdækket en lang række fejlbehæftede sager, hvor børn er blevet anbragt uden for hjemmet.
En af sagerne handler om 27-årige Sofie Dalgård. Hendes sag kom i medierne, da det kom frem, at Frederikssund Kommune op til hendes fødsel af sit tredje barn opfordrede hospitalet til at sætte fødsel tidligt i gang, fordi kommunen planlagde en tvangsfjernelse og skulle på juleferie.
– Heldigvis nægtede hospitalet, som de skulle. Sagen gik viralt, og selv socialministeren sagde, at hun var dybt rystet og bad kommunen om en redegørelse, forklarede Anna Munch Heydorn.
– Sofies sag er repræsentativ i forhold til de utallige sager, jeg har afdækket. Forud for fødslen var et forløb præget af en række formelle lovbrud, partshøring i egen sag er ikke foretaget, der er brugt forældede og fejlagtige oplysninger som for eksempel psykiatriske vurderinger fra Sofies barndom og en fem år gammel forældrekompetenceundersøgelse, tilføjede hun.
Sagens dokumenter viser en kommune, der virker stålfast målrettet på at benytte sig af den mest indgribende foranstaltning og fjerne barnet, selvom flere oplysninger taler imod, konstaterede journalisten.
I indstillingen om tvangsfjernelse af Sofies lille dreng lagde kommunen stor vægt på Sofies diagnoser: ADD, tics, cerebral parese, føtalt alkoholsyndrom og PTSD. Det konstateres, at der er behov for lang tids psykiatrisk behandling, før hun måske kan udvikle forældreevne.
Anna Munch Heydorn besluttede sig for at lave et faktatjek på kommunens påstande, blandt andet omkring Sofies disgnoser. Hun undrede sig blandt andet over den megen omtale af ADD, når der i sagen var en ny udredning af Sofie fra 2022, som viste, at hun ikke har ADD.
– Jeg fik Per Vendsborg, forhenværende overlæge i psykiatri og fagkonsulent i Psykiatrifonden, til at se på sagen. Han sagde, at ADD-diagnosen ikke eksisterer længere, den er forældet, Sofies tics påvirker ikke forældreevnen, og hendes PTSD er ikke behandlingskrævende. Han konkluderer, at der intet belæg er for at sige, at Sofie har brug for langvarig psykiatrisk behandling. Han fastslår, at kommunen har foretaget alvorligt misbrug af diagnoser. Det virker, som om de har taget fra alle hylder med diagnoser for at underbygge deres sag, forklarede den undersøgende journalist.
Kommunen hæftede sig i deres indstilling også ved udtalelser fra familiebehandler og plejemor. Sofie og hendes søn var anbragt til observation i en plejefamilie efter fødslen. Plejefamilien påpegede, at Sofie ikke gik i bad hver dag, at hun ikke kogte drengens sutter hver dag, at hun ikke skiftede bluse på barnet, efter at han havde fået gylp på skulderen, og ikke var interesseret i at klæde ham “fint” på.
– Man kan spørge, om en ganske almindelig mor, der har født for to uger siden, går i bad hver dag og koger sutter hver dag. Personligt tror jeg aldrig, at jeg har kogt sutter, konstaterede Anna Munch Heydorn.
Kommunen har også lagt vægt på, at Sofie har to frivilligt anbragte børn, som hun fik, da hun var meget ung. Efter børnenes fødsel var hun i et voldeligt forhold, hvor manden endte med at blive idømt en længere fængselsstraf for vold. Da han blev løsladt igen, ønskede Sofie selv børnene anbragt af hensyn til deres sikkerhed. Der er før det lavet en forældrekompetenceundersøgelse, som ikke førte til anbringelse af de to ældste børn.
Sofie klagede til Ankestyrelsen over tvangsfjernelsen af hendes tredje barn.
– Men Ankestyrelsen stadfæster kommunens afgørelse. Drengen er nu anbragt uden for hjemmet, og sagen kan først genbehandles om tre år. Sofies sag er ikke en enlig svale. Jeg har det sidste år lavet over 60 programmer om fejlbehæftede børnesager. Flere gange har omtalen resulteret i, at barnet er blevet hjemgivet. Hvordan kan det her ske i et retssamfund, spurgte Anna Munch Heydorn.
Mange tvangsadoptioner
Anette Faye Jacobsen, der er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder, fulgte op med et indlæg om brugen af tvangsadoptioner i Danmark.
Instituttet har for nylig udgivet en rapport om brugen af tvangsadoptioner. Her konkluderes blandt andet:
“I helt ekstraordinære situationer kan det være det rigtige at tvangsadoptere børn fra deres forældre, når barnets bedste skal sikres. I Danmark skal der imidlertid for lidt til at tvangsadoptere et barn og afskære barnet fra al kontakt med sine biologiske forældre”.
– Tvangsadoption er en meget indgribende foranstaltning. I 2015 blev muligheden for at tvangsadoptere et barn meget lempet ved en ændring af adoptionsloven, og barnets lov lægger op til at lempe yderligere. Nu skal det være muligt at tvangsadoptere et barn, før det er født. Det er et menneskeretligt problem, sagde Anette Faye Jacobsen i sit indlæg på konferencen.
– Der kan stadig være en familierelation, der skal beskyttes, selv om barnet ikke kan bo hos forældrene. Barnet kan have stor glæde af samvær med de biologiske forældre, selv om det til daglig bor hos en plejefamilie og har en tryg base der. Biologiske forældre kan stadig være vigtige for barnet og dets identitetsdannelse, understregede hun.
Seniorforskeren konstaterede, at der allerede i dag er store problemer med den danske praksis for tvangsadoptioner, men at de vil blive skærpet betydeligt, hvis barnets lov bliver vedtaget, og det bliver muligt at tvangsadoptere før fødslen.
– Det er meget tvivlsomt, om menneskeretsdomstolen vil acceptere et så mangelfuldt beslutningsgrundlag for at tvangsadoptere et barn. Der er jo ingen viden om barnet og dets relation til forældrene, erklærede hun.
Den såkaldte forældrekompetenceundersøgelse har stor betydning for en beslutning om tvangsadoption. Det eneste krav til undersøgelsen er, at den skal laves af en autoriseret psykolog.
– Der er få formelle krav til den forældrekompetenceundersøgelse, der har så afgørende en betydning. Alt afhænger af en enkelt persons omhu og dygtighed. Der er ingen klagemulighed, forklarede Anette Faye Jacobsen.
– Tærsklen for tvangsadoption er for lav i loven allerede i dag. Barnets ret til at se sine biologiske forældre er svagt beskyttet i dansk lovgivning. Der er risiko for krænkelse af børns og forældres rettigheder, konkluderede hun.
Ankestyrelsen forsvarer sin praksis
Konferencen sluttede med en paneldebat. Her var blandt andet repræsentanter for Ankestyrelsen, socialrådgiverne, dommere i børnesager og advokater.
Vicedirektør i Ankestyrelsen Merete Pantmann erkendte åbent, at der er mange fejl i den kommunale sagsbehandling i børnesager.
– Vi konstaterer gang på gang, at lovgivningens krav ikke er opfyldt, sagde hun.
Alligevel fastholder Merete Pantmann, at vi har et system, der sikrer, at det er de rigtige børn, der bliver anbragt.
Det er de såkaldte børne- og ungeudvalg i kommunerne, der træffer afgørelser om tvangsanbringelser i børnesager på baggrund af kommunens indstilling. I udvalget sidder to byrådsmedlemmer, en dommer og to pædagogisk-psykologisk sagkyndige. Udvalget kan sige ja eller nej til kommunens indstilling, men kan ikke træffe afgørelse om andre støtteforanstaltninger end en tvangsanbringelse.
Hvis forældrene er utilfredse med en afgørelse i udvalget, kan de klage til Ankestyrelsen.
– Når sagen når frem til børne- og ungeudvalget, er der et anbringelsesgrundlag. Det er det, vi tager stilling til i Ankestyrelsen. Vi ser på, om afgørelsen er inden for lovens rammer. Vi vurderer ikke sagsbehandlingen i kommunerne. Det handler om anbringelsesgrundlaget. Vi læser ikke kun sammenfatningen fra den kommunale sagsbehandler, men ser også på udtalelser fra daginstitution, skole, læge og så videre, sagde vicedirektøren.
– To jurister, to lægdommere og en børnesagkyndig rådgiver os i Ankestyrelsen. Vi danner et samlet billede og ser ikke bare på en diagnose. Vi kan give kommunerne pålæg om yderligere indsatser. Det er noget, vi ofte gør. Det gør indtryk på mig at høre debatten her i dag. Det er alvorligt. Vi vil prøve, om vi kan udtrykke os bedre i begrundelser om afgørelser. Måske skal vi skrive mere om, hvad vi ikke har lagt vægt på, tilføjede hun.
En dommer, en jurist og en socialrådgiver
Gerd Sinding er dommer i retten på Frederiksberg og medlem af børne- og ungeudvalget i retskredsen, men har lige nu orlov for at arbejde i tænketanken Justitia.
– Jeg er enig i meget af den kritik, der er fremsat i dag om kvaliteten af kommunernes indstilling i børnesager og til dels også de børnefaglige undersøgelser. Det er også en svær opgave, fordi lovteksten er så lidt tilgængelig. Det retter barnets lov ikke op på. Det er blevet endnu mere snørklet og svært at forstå. Loven burde skrives helt om, erklærede Gerd Sinding.
Den næste i panelet, der fik ordet, var advokat Thorbjørn Thomsen, der har repræsenteret børn og forældre i mange børnesager.
– Det er et system, der er præget af massiv vilkårlighed, langsommelighed og forskel i afgørelser. Det er bekymrende for retssikkerheden. Børnesamtaler gennemføres på vidt forskellig måde, og det er meget forskelligt, hvor meget der bliver lagt vægt på barnets holdning, sagde han.
Advokaten vurderer, at barnets lov vil betyde en dårligere retssikkerhed.
Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, var også med i panelet. Hun savnede mere børneperspektiv på konferencen.
– Vores udgangspunkt er, at børn har det bedst i deres familie. Der er skrappe krav til, hvornår vi anbringer et barn. Personligt har jeg aldrig mødt et barn, hvor jeg har tænkt, hvorfor det er anbragt. Men jeg har mødt mange børn, hvor jeg har tænkt, hvorfor det ikke er anbragt tidligere, sagde Signe Færch.
– Det er et kæmpe problem, at der er fejl i alt for mange børnesager. Men det betyder ikke altid, at barnet ikke skulle anbringes. De mange fejl handler i høj grad om arbejdsvilkår i kommunerne, mange er sygemeldte, mange bliver ikke lært op, nyansatte bliver efter to uger sendt ud for at akutanbringe et barn. Vi skal have gjort noget ved arbejdsvilkår og ved fagligheden, tilføjede hun.
Foretræde og åbent brev
Torsten Gejl fra Alternativet, der var vært for konferencen, fik en afsluttende bemærkning. Han lovede at arbejde for at få filet de værste kanter af barnets lov.
Lovforslaget skal førstebehandles fredag efter påske. RIFT har sammen med en række andre foreninger sendt et åbent brev til Folketingets Socialudvalg om de mange problemer i barnets lov. Repræsentanter fra foreningerne havde midt under konferencen foretræde for Socialudvalget for at fortælle om deres synspunkter.
“Lovforslaget fokuserer generelt ikke på familien som en helhed, og det formuleres ikke som et mål at hjælpe forældrene til at få familierne til at fungere. I § 52 om kommunens opgaver under anbringelsen nævnes ikke, at kommunen bør sikre barnets forbindelse til forældre, søskende og netværk. Det er barnets nærmeste relationer, som bør fastholdes og udvikles, og det bør § 52 gøre klart”, står der blandt andet i brevet.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
