Hvis dansk landbrug skal opfylde det tildelte mål om at reducere erhvervets CO2-udledninger med 55-65 procent, anbefaler Klimarådet, at der indføres en generel CO2-afgift for landbruget på 750 kroner pr. ton CO2. Også selv om det får store økonomiske konsekvenser for landbruget og specielt kvægdriften.
Det er en af hovedkonklusionerne, som Klimarådet drager i en ny rapport, der behandler effekten og konsekvenserne af at indføre en CO2-afgift for landbruget.
I rapporten vurderer Klimarådet, at afgiften alene kan reducere de nuværende udledninger med 45 procent via de i dag kendte tekniske ændringer i produktionen. Halvdelen af effekten kommer dog ved at binde CO2 i forbindelse med øget skovvækst, og braklægning af blandt andet såkaldte lavbundsjorde, hvilket ikke har en vedvarende effekt.
Det er derfor “nødvendigt med nye og flere muligheder for teknisk omstilling i kombination med en strukturel omstilling af landbruget allerede inden 2030”, konkluderer Klimarådet i rapporten.
I forhold til en strukturel omlægning forventer Klimarådet, at en CO2-afgift vil “drive” en omlægning af specielt kvægbrug til mindre belastende landbrug. Kvægdrift udleder mere CO2 end for eksempel svinebrug, og det vil således blive dyrere at drive kvægbrug.
“For at nå Danmarks langsigtede mål om klimaneutralitet er det under alle omstændigheder nødvendigt, at der også sker en strukturel omlægning fra især kvægdrift til mindre klimabelastende driftsformer”, hedder det i rapporten, og Klimarådet forklarer hvorfor:
“Uanset om landbruget kan reducere sine udledninger med mindst 55 procent i 2030, forventes landbruget ikke at kunne omstille til en klimaneutral produktion uden at ændre den nuværende produktionsform”.
Økonomiske konsekvenser
Rådets beregninger af de økonomiske konsekvenser tager udgangspunkt i år 2020, hvor 25 procent af samtlige de undersøgte bedrifter havde underskud.
Indføres CO2-afgiften, forventes antallet at stige, så hele 45 procent af alle bedrifter vil have underskud, men det er primært kvægdrift, der vil blive hårdt ramt negativt på driften. Og det gælder for både økologiske og for konventionelle bedrifter, som det fremgår af grafen nedenfor.
Der er andre end Klimarådet, der har regnet på konsekvenserne af en CO2-afgift på 750 kroner pr. ton CO2. Seges Innovation, der betegner sig som et uafhængigt innovationshus, offentliggjorde, få dage inden Klimarådets rapport udkom, en tilsvarende analyse. Heri forventes det, at landbruget vil miste 7 milliarder i indtægt om året.
Det kan ifølge Seges få den konsekvens, at landbrugsbedrifterne vil miste mellem 100 – 150 milliarder i værdi, hvilket så også kan få store konsekvenser for den finansielle sektor.
Seges anbefaler derfor, at afgiften føres tilbage til landbruget, også for at forhindre at den blot flyttes til udlandet.
Klimarådet anfører også, at de negative effekter ved en afgift eventuelt kan afbødes med understøttende politikker. Men Klimarådet advarer mod, at det kan føre til mindre tilskyndelse til at foretage de nødvendige strukturelle ændringer.
Rådet advarer også mod at støtte kortsigtede tekniske løsninger, “der opretholder en produktion, som skal ændres markant på sigt”.
Strukturel omstilling
En omlægning af landbruget, som Klimarådet anbefaler, vil også have afledte effekter på natur og miljø, som kan være både positive og negative – blandt andet i forbindelse med omlægning fra kvægdrift til svine- og planteavl.
Klimarådet pointerer, at det er vigtigt, at der tages højde for samspil og negative effekter ved indførelsen af afgiften.
Natur- og klimabevægelserne tager generelt positivt imod Klimarådets rapport og fremhæver især behovet for, at der sker en grundlæggende omlægning, så der ikke kun satses på teknologiske løsninger.
Klimabevægelsen hæfter sig ved, at elementer som pyrolyse og fodertilsætningsstoffer vurderes til at være for usikre til at blive behandlet i rapporten, mens andre tekniske løsninger er for dyre at implementere med en afgift på 750 kroner.
– Disse tekniske elementer er ellers bærende i Folketingets landbrugsaftale fra 2021. Hermed understreger Klimarådet igen behovet for en strukturel omstilling af landbruget, som politikerne ikke i tilstrækkelig grad har beskæftiget sig med, siger Caroline Bessermann, der er politisk rådgiver i Klimabevægelsen.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at Klimarådets rapport viser vejen til et klimaomstillet landbrug.
Regeringen bør lytte til Klimarådets anbefaling om at indføre en høj CO2-afgift, som sammen med en ny jordfond vil give mere areal til natur, skov og drikkevandsbeskyttelse, lyder vurderingen fra Danmarks Naturfredningsforening.
Rådet for Grøn Omstilling mener, at Klimarådets analyse understreger behovet for omlægning til plantebaseret produktion og anbefaler, at CO2-afgiften suppleres med en afgift på klimabelastende fødevarer samt et bundfradrag for konkurrenceudsatte dele af erhvervet.
– Kombinationen af en høj emissionsafgift med bundfradrag og en tilsvarende produktafgift vil fortsat tilskynde til investeringer i teknologiske løsninger. Samtidig vil produktafgiften flytte forbruget mod mindre klimabelastende produkter, siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, der er rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
Økologisk Landsforening støtter også op om rapportens hovedkonklusioner, men mener, at Klimarådet ikke har taget højde for, at landbruget vil sende regningen fra afgiften videre til forbrugerne i form af højere priser. Det hører med til den samlede konsekvensvurdering af forslaget, påpeger landsforeningen.
Økologisk Landsforening påpeger, at mad er en basal fornødenhed og burde have højeste prioritet, når vi disponerer vort forbrug. I dag udgør udgifter til mad i gennemsnit kun 10 procent af vort forbrug, hvilket ikke er nok, hvis vi skal tage vare på klima, natur, dyrevelfærd, vandmiljø og det rene drikkevand, konkluderer Økologisk Landsforening.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
