ihh ja, når man laver en målrettet undersøgelse får man typisk de svar man ønsker, og det ved jeg fordi jeg selv deltager i den slags undersøgelser, stort set alle undersøgelser er af typen “multiple choise” men desværre udelades de mest vigtige choices, man kan altså kun vælge imellem det undersøgelsen lægger op til, og ingen undersøgelser omkring valget gav mulighed for at mene, at nedrustning og freds initiativer var det vigtigste, (eller udmeldelse af NATO) men man kunne da vælge militær støtte til Ukraine som noget “vigtigt”, eller oprustning af vores eget/europas/natos militær som “vigtigt”,
og stort set alle opinionsundersøgelser er biased, skal man tage stilling til forskellige brands/ virksomheder kan man vælge imellem stort set alle positive holdninger, men sjældent udtrykke hvad man faktisk mener, i hvert fald ikke hvis man ikke kan se noget godt, men kun noget negativt,
så jeg kan konkludere at resultatet af den slags undersøgelser pr definition er misvisende, og typisk meget langt fra hvad folk reelt føler og tænker om alting, men måske er det bare mig som er alt for kritisk, for jeg synes verden er grim, og grunden er egoismen, grådigheden, og magtsygen hos alle dem med magt, og ikke mindst dem med pengemagt,
verden har ikke brug for den vækst som ender i de velhavendes lommer, skal nogen have vækst er det kun dem som faktisk mangler det vi alle har brug for, for dem som lever i overflod er vækst nærmest en forbrydelse, så når vore ledere/politikere mener at Danmark skal blive ved med at have vækst mener jeg de er aldeles uegnede til at bestemme noget som helst.
Reformvalget. Tillidsvalget. Sundhedsvalget. Analysen af valgets omdrejningspunkt er i fuld gang. Men spørger man vælgerne, er svaret ganske tydeligt: Sundhed og høje ambitioner på klima, natur og miljø var de absolut vigtigste temaer. Det viser en ny måling, Epinion har foretaget for Danmarks Naturfredningsforening.
Der er en klar tilkendegivelse fra danskerne om, at politikerne er nødt til at forholde sig til det.
Jesper Claus Larsen, vælgeranalytiker
Her har 2030 adspurgte svaret på, hvilke tre dagsordener der havde størst betydning for, hvor deres kryds blev sat – først ved selv at skrive de tre vigtigste uden prædefinerede kategorier, og derefter ved at vælge ud fra en liste over konkrete dagsordener, der fyldte under valget.
Uden prædefinerede kategorier ligger klima, natur og miljø helt i top med 41 procent, efterfulgt af sundhed og økonomi/inflation, som henholdsvis 33 og 31 procent af respondenterne har angivet som nogle af de vigtigste temaer.
“Vanvittigt bemærkelsesværdigt”
Den grønne dagsorden og sundhed ligger også øverst, når de adspurgte bliver præsenteret for en række konkrete dagsordener fra valgkampen – dog i omvendt rækkefølge. I alt har 55 procent angivet reformer af sundhedsvæsenet som en af de tre vigtigste dagsordener, mens 45 procent har angivet høje ambitioner på klima, natur og miljø. Herefter følger dagsordenerne lønløft i sundhedssektoren (28 procent), at sænke skatten (23 procent) og at få en regering over midten (21 procent).
Ser man isoleret på vælgernes absolutte førsteprioriteter, ligger sundhedsreformer og de grønne ambitioner stadig øverst. 23 procent af vælgerne har angivet reformer af sundhedsvæsenet som det allervigtigste, mens 20 procent har angivet høje ambitioner på klima, natur og miljø som deres førsteprioritet.
At netop sundhedsreformer og høje grønne ambitioner topper, kommer ikke bag på Jesper Claus Larsen, der er vælgeranalytiker og ejer af analysevirksomheden Electica. Han hæfter sig dog ved, at der på trods af andre kriser og udfordringer i samfundet alligevel er så mange, der havde det grønne som den absolutte topprioritet.
– Vi har nogle store udfordringer i forhold til blandt andet sundhed og økonomi. Der er virkelig mange, der sidder derude og er meget bekymrede for det danske sundhedsvæsen, og der også en hel del, som tænker over, hvordan de skal komme igennem vinteren. Det er to ting, som vi ved, at folk er optagede af. I den sammenhæng er det vanvittigt bemærkelsesværdigt, at du har hver femte vælger, som går ned og stemmer med udgangspunkt i høje grønne ambitioner. Det siger for mig at se, hvor stærk den her dagsorden nu er blevet, siger Jesper Claus Larsen.
Krav til ny regering
Selvom det endnu er uvist, hvordan den kommende regering præcist kommer til at se ud, er der ingen tvivl om, hvad vælgerne vil have den til at prioritere.
I målingen har Epinion også bedt de adspurgte om at angive, hvilke krav der er vigtigst, at den kommende regering opfylder, og også her topper ønsket om en reform af sundhedsvæsenet og høje grønne ambitioner.
I alt har 55 procent svaret, at et af deres tre vigtigste krav er, at regeringen gennemfører en reform af sundhedsvæsenet. 22 procent har det som deres førsteprioritet. Tilsvarende svarer 43 procent, at høje ambitioner på klima, natur og miljø er blandt de tre vigtigste krav til den kommende regering, mens det for 18 procent er det allervigtigste krav.
Herefter følger krav om, at regeringen gennemfører en inflationspakke (29 procent), gennemfører økonomiske reformer og arbejdsmarkedsreformer (28 procent) og hæver lønnen for udvalgte grupper i sundhedsvæsenet (26 procent).
Ikke til at komme udenom
Ifølge Jesper Claus Larsen er det grønne ikke til at komme udenom for den kommende regering. Han spår at den grønne dagsorden kommer til at have samme store indflydelse på dansk politik i de kommende mange år, som udlændingedagsordenen havde op gennem 00’erne og 10’erne.
– Der er en klar tilkendegivelse fra danskerne om, at politikerne er nødt til at forholde sig til det. Og det bliver en af de helt grundlæggende dagsordener, man skal bygge ny regering på og sørge for at have fokus på i en ny regeringsperiode, siger Jesper Claus Larsen og fremhæver, at det langtfra kun er de røde vælgere, der forventer høje grønne ambitioner af den kommende regering.
Målingen viser, at omkring hver tredje vælger, der har stemt Venstre, Konservative, Liberal Alliance eller Moderaterne, mener, at høje grønne ambitioner er et af de tre vigtigste krav til den nye regering.
– Det viser for mig, at det her må være en helt central del af regeringsforhandlingerne, siger Jesper Claus Larsen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.