500 kubikmeter slam blev natten til torsdag i sidste uge dumpet i Køge Bugt.
Slammet er gravet op af Københavns Havn for at gøre plads til den kunstige ø Lynetteholm, der skal stå færdig i 2070 og huse en hel bydel med boliger til 35.000 beboere og erhvervsbygninger til 35.000 arbejdspladser.
Det er første gang, at By & Havn dumper slam i Køge Bugt, men planen er, at i alt to millioner kubikmeter slam skal dumpes i bugten.
Dumpningen af slam møder modstand i lokalbefolkningen langs Køge Bugt.
Demonstration på land og til vands på lørdag
På lørdag har fritidsfisker Nikolaj Kolding indkaldt til demonstration på land og til vands under parolen “Vores farvand – Ikke jeres losseplads”.
Han frygter, at havmiljøet i Køge Bugt vil blive forurenet af de mange ton slam.
Vi er mange, der er dybt bekymrede over, at to millioner ton slam skal dumpes i Køge Bugt. Det svarer til 60.000 skibscontainere.
– Vi er mange, der er dybt bekymrede over, at By & Havn vil dumpe to millioner ton slam i Køge Bugt. Det står i forvejen skidt til med havmiljøet i Køge Bugt, Østersøen og de øvrige indre farvande i Danmark. Så meget slam på én gang risikerer at give dødsstødet til Køge Bugt, siger Nikolaj Kolding til Arbejderen.
Han har brugt Køge Bugt og Øresund hele sit voksenliv. Han har sin egen båd, som han sejler ud med året rundt for at fiske og kigge på naturen.
– Slammet er forurenet. Derfor frygter jeg for både badevandet og fiskeriet i Køge Bugt. Slammet er forurenet med tungmetaller, der er skadelige for alt dyre- og planteliv i havet. Tungmetallerne er også skadelige for os mennesker, når vi optager dem igennem fødekæden, påpeger Nikolaj Kolding.
Læs også
Indland
Arbejdet med kunstig ø skal fortsætte
Flertal afviser at sætte Lynetteholm-projektet på pause
De to millioner ton slam, der skal dumpes, svarer til 60.000 skibscontainere på 20 fod fyldt til randen med slam. Slammet er fyldt med kvælstoffer, der vil kvæle alt liv, frygter Nikolaj Kolding.
– Prøv at forestille dig alle de skibscontainere på bunden af Køge Bugt. I dag er der sand og grus og sten i Køge Bugt. Hvis der bliver dumpet to millioner ton slam i Køge Bugt, vil den blive forvandlet til at slamørken under vand, hvor alt liv bliver kvalt, siger fritidsfiskeren.
Så på lørdag sejler han og en lang række bådejere ud for at mødes i farvandet ved Oceankaj i København, hvor Lynetteholmen skal ligge. Herefter sejler de ind i Københavns Inderhavn mod Knippelsbro og Fisketorvet, hvorefter de vender retur til Oceankaj.
Så meget slam på en gang risikerer at give dødsstødet til Køge Bugt.
Nikolaj Kolding, fritidsfisker og initiativtager til demonstration
Borgere, der ikke har en båd, mødes ved Inderhavnsbroen mellem Nyhavn og Christianshavn, hvor bådene vil sejle igennem klokken 12.00.
– Jeg håber på, at vores protest kan være med til at få politikerne til at tænke sig om og trykke på stopknappen, så konsekvenserne af at dumpe alt det er her slam på bunden af havet kan blive ordentligt undersøgt, siger Nikolaj Kolding.
Bekymrede borgmestre
I kommunerne langs kysten ved Køge Bugt gør borgmestre i fem kommuner klar til at gå til modstand mod By & Havns dumping.
De mødes i starten af det nye år for at lægge en fælles strategi for at få stoppet slammet i deres lokale bade- og fiskevand.
En af dem er Henning Urban Dam, som er socialdemokratisk borgmester i Stevns Kommune. Han mener, at der er god plads i omegnen af København og på resten af Sjælland til at udvikle, både i forhold til arbejdspladser og boliger.
– I forhold til at dumpe/klappe forurenet materiale i Køge Bugt, er der en lang række ting, der burde være undersøgt mere grundigt, og det mener jeg, taler for, at projektet burde være udsat. Horisonten for projektet er 50 år, så en udsættelse ville ikke forstyrre væsentligt. Det er et problem at tillade at klappe forurenet materiale i Køge Bugt, hvor vandkvaliteten og havmiljøet i forvejen lider. Det svarer til at gøre noget dårligt endnu dårligere med vilje, siger Henning Urban Dam til Arbejderen.
I oktober sidste år udstedte transportminister Benny Engelbrecht en bekendtgørelse, der lukker ned for den klageadgang, som borgere og organisationer normalt har til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Læs også
Indland
Minister frygter, at klager vil forsinke og fordyre projekt
Minister vil afskære borgere og organisationer fra at klage over Lynetteholm
Bekendtgørelsen sætter otte loves klageinstanser ud af spil under hele anlæggelsen af Lynetteholm: Byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstoffer, lov om forurenet jord samt lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
– Alle almindelige klagerrettigheder er fjernet. Det er et kæmpe problem. Hvor blev demokratiet af, spørger borgmesteren.
Stevns Kommune har stillet en række spørgsmål til By og Havn, som kommunen endnu ikke har fået svar på.
– Vi er generelt meget bekymrede for Køge Bugt. Der bliver på mange måder drevet rovdrift på bugten. Lynetteholmen betyder klapning af forurenet materiale. Herudover betyder Lynetteholm-projektet, at store mængder sand skal suges op af bugten til stor gene for havmiljøet, siger Henning Urban Dam.
Slammet er blevet dumpet tæt på et større Natura 2000-område i Sverige. Derfor vækker By & Havns slam også dyb bekymring hos de svenske miljømyndigheder.
Læs også
Indland
Internationalt pres på Folketingspolitikere
Østersølande frygter for konsekvenserne af den kunstige ø Lynetteholm
Der bliver i øjeblikket afholdt samrådsmøder mellem danske og svenske myndigheder som følge af den såkaldte Espoo-konvention om grænseoverskridende miljøpåvirkninger.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
