Læserbrev
Landets højeste retsinstans Højesteret behandlede i et tre timer langt retsmøde den 7. januar sagen mod den kommunale whistleblower Bitten Vivi Jensen.
Der falder dom i sagen på torsdag den 13. januar klokken 12.
Sagen er rejst af Frederiksberg Kommune, der anklager Bitten Vivi Jensen for brud på tavshedspligten, fordi hun i 2016, hvor hun var ansat i kommunens rehabiliteringsteam, tog knap 90 sager om meget syge borgere med hjem og viste dem til en journalist fra Information.
- 2006: Bitten Vivi Jensen, der er ergoterapeut, bliver ansat i Frederiksberg Kommunes visitation på ældreområdet.
- November 2015: Bitten Vivi Jensen kommer med i rehabiliteringsteamet i Frederiksberg Kommune. Teamet behandler blandt andet ansøgninger om førtidspension og fleksjob.
- Marts 2016: Bitten Vivi Jensen stopper i rehabiliteringsteamet, fordi hun ikke kan stå inde for behandlingen af syge mennesker. Hun tager kopier af 90 sager for efterfølgende at kunne dokumentere, hvad hun mener er en systematisk ulovlig og umenneskelig behandling af sårbare mennesker.
- Juli 2016: Frederiksberg Kommune fritstiller Bitten Vivi Jensen efter hendes omfattende kritik af kommunens sagsbehandling. Hele forløbet har tæret på Bitten Vivi Jensen, der er plaget af stress, søvnløshed og depression. Hun forsøger at søge jobs, men får ikke nyt arbejde.
- Februar 2017: Da opsigelsesperioden udløber, begynder Bitten Vivi Jensen på dagpenge. Krav fra a-kasse og jobcenter øger hendes stressproblemer. I samme periode dør hendes børns far, og hendes mor får konstateret uhelbredelig kræft.
- Marts 2017: Bitten Vivi Jensen bliver sygemeldt på grund af en akut belastningsreaktion, der de kommende måneder bliver yderligere forværret. Hun kommer derfor på sygedagpenge. Selvom hun har det meget dårligt, fortsætter Bitten Vivi Jensen under sin sygemelding med at fungere som partsrepræsentant for enkelte borgere uden at bruge meget tid på det. Arbejdet som partsrepræsentant fungerer som et støttepunkt for hende i en meget svær tid og er med til at bringe lidt normalitet ind i hverdagen.
- April 2017: Information skriver på baggrund af dokumenterne fra Bitten Vivi Jensen en artikel, hvor hun i kraftige vendinger kritiserer Frederiksberg Kommunes behandling af borgere, der søger førtidspension.
- Sommeren 2017: Frederiksberg Kommune melder Bitten Vivi Jensen til politiet for brud på tavshedspligten. Politiet tiltaler hende den 31. juli for overtrædelse af straffelovens paragraf 152 stk. 1 om videregivelse af fortrolige oplysninger samt straffelovens paragraf 155 om krænkelse af privates eller det offentliges ret.
- September 2017: Frederiksberg Kommune meddeler, at de vil stoppe Bitten Vivi Jensens sygedagpenge. Kommunen vurderer, at når hun kan fungere som partsrepræsentant, kan hun også arbejde. De anklager hende for socialt bedrageri og kræver tilbagebetaling af 89.000 kroner, hun har modtaget i sygedagpenge.
- Oktober 2017: Kommunen stopper udbetaling af sygedagpenge, og Bitten Vivi Jensen står uden indtægt i tre måneder, indtil hun den 1. januar 2018 bliver folkepensionist.
- Juli 2018: Afgørelse fra Ankestyrelsen slår fast, at Bitten Vivi Jensen ikke skal tilbagebetale 89.000 kroner, der er modtaget i sygedagpenge.
- 1. november 2019: Retssagen om brud på tavshedspligten skulle være startet, men bliver udskudt til 2020.
- 29. januar 2020: Første retsmøde i Frederiksberg Ret i sagen hvor Bitten Vivi Jensen står anklaget af Frederiksberg Kommune for at have videregivet fortrolige oplysninger.
- 5. februar 2020: Andet og sidste retsmøde i sagen. Bitten Vivi Jensen dømmes skyldig i brud på tavshedspligten og idømmes 10 dagbøder på hver 500 kroner. Derudover skal hun betale sagens omkostninger. Bitten Vivi Jensen anker dommen til landsretten.
- April 2020: Bitten Vivi Jensen får besked om, at Københavns Kommune har meldt hende til politiet for chikane af en gruppe sagsbehandlere. Der er efterfølgende rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens paragraf 119 a.
- 25. marts 2021: Østre Landsret stadfæster dommen for brud på tavshedspligten fra byretten på Frederiksberg. Bitten Vivi Jensen anker efterfølgende dommen til Højesteret.
- 7. januar 2022: Højesteret behandler sagen.
- 13. januar 2022: Højesteret stadfæster dommen for brud på tavshedspligten.
- 19. september 2022: Første retsmøde i sagen i Frederiksberg Ret, hvor Bitten Vivi Jensen er anklaget for chikane af 16 sagsbehandlere i Københavns Kommune. Det besluttes at udvide sagen med halvanden dag ekstra.
- 5. april 2024: Retssagen fortsætter efter over halvandet års pause.
- 12. april 2024: Sidste retsmøde i sagen om chikane.
- 23. april 2024: Der falder dom i chikanesagen. Bitten Vivi Jensen frifindes.
Med sin handling ønskede Bitten Vivi Jensen at dokumentere, hvad hun oplevede som systematisk ulovlig og umenneskelig sagsbehandling i kommunen. Hun var blandt andet vidne til, at alvorligt syge mennesker blev nægtet førtidspension eller sygedagpenge og i stedet sendt ud i langvarige arbejdsprøvninger og ressourceforløb, som ofte gjorde dem mere syge.
Bitten Vivi Jensen blev i 2020 dømt for brud på tavshedspligten i Frederiksberg Ret. Straffen var 10 dagbøder på hver 500 kroner. I 2021 blev dommen stadfæstet af Østre Landsret.
Anklagerens argumenter
Den 7. januar var det så Højesterets tur til at behandle sagen.
Retsmødet startede med, at specialanklager Anne Risager, der mødte for Rigsadvokaten, fremlagde sagens indhold og forløb. Derefter gik hun over til sin procedure.
Alle parter erkender, at Bitten Vivi Jensen har brudt tavshedspligten for offentligt ansatte. Den er fastsat i straffelovens paragraf 152.
Men der er i straffeloven også en undtagelse fra tavshedspligten. Paragraf 152 e fastslår, at der kan være situationer, hvor tavshedspligten ikke er gældende, hvis den pågældende “handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.”
Det centrale i sagen er, hvordan vægtningen skal være mellem den samfundsmæssige interesse i at få en kritisabel sagsbehandling i Frederiksberg Kommune gjort offentligt kendt, og det brud på tavshedspligten der er sket ved at videregive personfølsomme oplysninger på mange borgere.
Anne Risager slog fast, at hun ikke vil bestride, at Bitten Vivi Jensens formål med at overdrage de mange sager til journalisten var prisværdigt.
– Men målet helliger ikke midlet, selvom der er tale om forhold af væsentlig samfundsmæssig betydning, erklærede anklageren.
Hun lagde vægt på, at der var tale om strengt fortrolige og meget personlige oplysninger om for eksempel diagnoser som angst og depression eller sociale forhold som alkoholisme.
Målet helliger ikke midlet, selvom der er tale om forhold af væsentlig samfundsmæssig betydning.
Anne Risager, anklager
– Det må veje meget tungt i den afvejning, retten skal foretage, også selvom oplysningerne utvivlsomt er videregivet i bedste mening. Det er en total prisgivning af borgerne, og det gør ingen forskel, at de kun er videregivet til en seriøs journalist, sagde Anne Risager og pegede på, at journalister ikke er omfattet af tavshedspligten.
– Det har heller ingen betydning, at mange af borgerne måske ville have givet deres samtykke til videregivelsen af deres oplysninger. Vi kan ikke operere med hypotetisk samtykke. Ud fra to vidner, der har sagt, at de ville have givet deres tilladelse til videregivelse, hvis de var blevet spurgt, kan vi ikke vurdere, om alle de andre ville have gjort det samme, tilføjede hun.
Her henviser anklageren til to af de vidner, der var i byretten. Det var to alvorligt syge kvinder, hvis sager var blevet videregivet til Information. De følte sig begge to meget dårligt behandlet af Frederiksberg Kommune og var indforståede med, at deres sager var blevet videregivet.
I Højesteret er der ingen vidner.
– Forsvarer har argumenteret med, at skadevirkningen for borgerne er minimal, fordi deres sager kun er videregivet til en journalist. Det er jeg ikke enig i. Det må opleves som meget krænkende for borgerne, at andre læser ens sag, og der må være en bekymring for, at oplysningerne kommer ud til andre, erklærede anklageren og understregede betydningen af, at alle skal kunne overlade deres private oplysninger i det offentliges hænder med sikkerhed for, at de ikke videregives uden samtykke.
– Det er afgørende i forhold til, at borgerne ikke afstår fra at søge hjælp, påpegede Anne Risager.
– I visse tilfælde er det berettiget at videregive oplysninger, hvis det afslører ulovligheder eller andre alvorlige forhold som magtmisbrug. Men mangelfuld sagsbehandling og svigt af borgere, er ikke det samme som ulovligheder og magtmisbrug, tilføjede hun.
Anklageren hæftede sig ved det store antal sager og ved, at Bitten Vivi Jensen kunne have anonymiseret sagerne, så det havde været langt mindre krænkende for de knap 90 borgere.
Anne Risager opfordrede de fem højesteretsdommere til at stadfæste dommen på 10 dagbøder a 500 kroner.
Forsvarerens procedure
Derefter fik advokat Mads Pramming, forsvarer for Bitten Vivi Jensen, ordet til sin procedure.
Han startede med at beskrive, hvordan Bitten Vivi Jensen under sin ansættelse i Frederiksberg Kommune havde oplevet meget syge borgere, nogle tæt på at dø og andre med kort tid til pensionsalderen, der på systematisk vis blev sendt ud i meningsløse ressourceforløb uden nogen realistisk forventning om, at det ville bringe dem tilbage på arbejdsmarkedet.
– Hun gjorde gentagne gange ledelsen opmærksom på problemerne og fik klar besked på at ophøre med sin kritik. Hun ville ikke stoppe der, men ville have, at offentligheden fik kendskab til det, hun oplevede som ulovlig sagsbehandling. Derfor gik hun til en erfaren, seriøs journalist, der har fået Cavlingprisen, for at få afsløret, at der foregik systematiske ulovligheder i Frederiksberg Kommune. Bitten Vivi Jensen blev til en whistleblower, hvilket er rigtig positivt for demokratiet, sagde Mads Pramming. Han henviste til den nye whistleblowerlov, der blandt andet skal sikre beskyttelse af whistleblowere.
Det var det mønster med systematisk fejlbehandling, som Bitten Vivi Jensen ville være med til at skabe opmærksomhed omkring.
Mads Pramming, forsvarer
Forsvareren beskrev derefter situationen på landsplan i 2015 og 2016, hvor Bitten Vivi Jensen var ansat i Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsteam. Det var nogle år efter, at den nye førtidspensionsreform var trådt i kraft den 1. januar 2013. Antallet af nytilkendte førtidspensioner var gået drastisk ned, og der begyndte at tegne sig et billede af meget syge borgere, der blev sendt ud i årelange ressourceforløb på trods af lægelige anbefalinger og uden udsigt til at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet.
– Det var det mønster med systematisk fejlbehandling, som Bitten Vivi Jensen ville være med til at skabe opmærksomhed omkring. Hendes afsløringer bidrog til den begyndende debat om fejlagtige administration af lovgivningen ude i kommunerne, sagde Mads Pramming.
Debatten førte til, at beskæftigelsesministeren i 2018 præciserede lovgivningen med en understregning af, at ressourceforløb skal være relevante i forhold til at forbedre borgerens arbejdsevne.
– Generelt var der meget om snakken om, at der var noget galt i kommunerne, der ikke administrerede efter lovens intentioner. Der var bestemt indhold i kritikken, der havde en væsentlig samfundsmæssig betydning, erklærede Mads Pramming.
Han tilføjede, at der også er dokumentation for, at Frederiksberg Kommune ikke administerede efter lovgivningen. For eksempel gav kommunen afslag på sygedagpenge med begrundelsen, at helbredstilstanden ikke er stationær.
– Det er ikke lovligt, det er der dom for og også en afgørelse i Ankestyrelsen, sagde Mads Pramming.
Han henviste også til en konkret sag i Østre Landsret, hvor Frederiksberg Kommunes afslag på førtidspension til en mand blev underkendt.
Dertil kommer de to læger, der vidnede i Bitten Vivi Jensens sag i byretten og fortalte om mange eksempler på, at Frederiksberg Kommune sender patienter i meningsløse jobtræningsforløb på trods af lægernes anbefalinger.
Samlet set konkluderede Mads Pramming, at der er dokumentation for, at der var store problemer med sagsbehandlingen på Frederiksberg, og at der var en helt klar samfundsmæssig interesse i at få det afdækket.
– Den samfundsmæssige værdi ligger relativt højt oppe på skalaen, når der skal foretages en afvejning. Modsat er der ingen tvivl om, at særdeles følsomme personoplysninger er videregivet, og at borgerne er krænket. Men hvor slem er skadevirkningen. Det må betyde noget, at ikke en eneste personlig oplysning er blevet offentliggjort, ikke en eneste sag er kommet til offentlighedens kendskab. De er kun set af en journalist. Skadevirkningen er minimal, den kan nærmest ikke blive mindre, tavshedspligten kan ikke brydes overfor færre end en person, slog Mads Pramming fast.
Modsat anklager vurderede han den samfundsmæssige interesse i at få oplysningerne frem som stor og skadevirkningen i forhold til de knap 90 borgere som meget lille.
– Bitten Vivi Jensen bør frifindes, fordi hun handlede i berettiget varetagelse af offentlighedens interesser, argumenterede forsvareren.
Støtter mødte op i retten
Som den sidste fik Bitten Vivi Jensen mulighed for at få ordet, men det afslog hun med henvisning til, at hun følte sig godt dækket ind af sin forsvarers gennemgang.
Nu er det op til de fem højesteretsdommere at foretage vægtningen mellem tavshedspligten og retten til at videregive oplysninger af samfundsmæssig interesse.
Retsmødet blev overværet af en gruppe på omkring 20 folk fra de sociale modstandsbevægelser. De var med for at vise deres støtte til Bitten Vivi Jensen.
En af dem var Jane Pihlmann fra bevægelsen Liv over Lov.
– Forløbet i Højesteret ligner meget det, der skete i landsretten. Jeg står tilbage med en oplevelse af, at anklagemyndighedens argumenter egentlig taler for en frifindelse af Bitten. De anerkender, at der er sket kritisabel sagsbehandling. Mit indtryk er, at bødestraffen på de 10 dagbøder har til formål at forhindre andre i at blive whistleblowere. Bitten har med sine afsløringer været medvirkende til, at loven rent faktisk blev ændret, og at der er flere ændringer på vej, siger Jane Pihlmann efter retsmødet.
Nu må sagens parter vente til den 13. januar på at få dommen.
Med Højesterets dom er alle ankemuligheder i det danske retssystem udtømt. Bliver dommen stadfæstet, og ønsker Bitten Vivi Jensen at gå videre med sagen, er den eneste mulighed Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men der er ingen sikkerhed for, at det kan lade sig gøre. Domstolen får mange ansøgninger om sager og udvælger selv, hvad de vil tage.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
