Udskydelsen af efterløns- og pensionsalderen rammer især ufaglærte og faglærte, viser analyse fra de såkaldte vismænd, der udgør formandskabet i Det Økonomiske Råd.
Ifølge rapporten Dansk Økonomi forår 2021 står de ufaglærte og faglærte for mere end 75 procent af al senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af senere efterløns- og folkepensionsalder. Til gengæld står akademikere med lange videregående uddannelser for kun tre procent.
Alderen for, hvornår man kan gå efterløn, er blevet hævet fra 60 år til 63 år, og folkepensionsalderen er hævet fra 65 til 66 år i den periode, som vismændene har undersøgt.
- De Økonomiske Råd består af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. De to råd ledes af et fælles formandskab, der i daglig tale ofte kaldes “de økonomiske vismænd”.
- Det er De Økonomiske Råds opgave af “følge landets økonomiske udvikling” og “belyse samspillet mellem økonomi og miljø”.
- Analyser og vurderinger, som formandskabet foretager, præsenteres for rådene og offentligheden i de såkaldte “vismandsrapporter”.
- Formandsskabet består af fire uafhængige økonomer: Carl-Johan Dalgaard, Københavns Universitet; Nabanita Datta Gupta, Aarhus Universitet; Lars Gårn Hansen, Københavns Universitet; Jakob Roland Munch, Københavns Universitet.
Vismændene konkluderer, at ændringerne har størst effekt på beskæftigelsen “blandt kvinder og blandt ufaglærte og personer med kort uddannelse. Effekten er generelt aftagende med uddannelsesniveauet for såvel kvinder som mænd”. Vismændene fremhæver, at disse grupper også i gennemsnit har de laveste lønninger og derfor også har tabt mindst økonomisk ved at bruge efterlønnen.
Tilbagetrækningsreformer rammer skævt
Forbundet 3F er enig i, at når den senere tilbagetrækning især rammer de ufaglærte og faglærte, er det i høj grad, fordi det netop er disse grupper, der har gjort brug af ordningerne.
“Det viser, at tilbagetrækningsreformerne har ramt skævt på arbejdsmarkedet, hvilket i vores optik hænger sammen med forskelle i længden på arbejdslivet, styrker argumentet og behovet for ‘Arnepensionen'”, hedder det i 3F’s kommentar til analysen.
De ufaglærte og faglærte står for mere end 75 procent af al senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
FOA er et andet af de forbund, hvis medlemmer er hårdt ramt af de ændrede regler, og deres konklusion ligger på linje med 3F.
– Der er ikke noget at sige til, at det er blandt medlemmerne af fagforbund som FOA, 3F og HK, at den største utilfredshed med den stadig højere pensionsalder findes. Vores medlemmer er naturligt bekymret for, om de kan klare jobbet indtil en stadigt højere folkepensionsalder. Det er dem, der har behov for at trække sig tilbage før pensionsalderen, men ikke har råd, hvis folkepensionen ikke er der, udtaler FOA’s formand Mona Striib.
FOA hæfter sig ved, at politikerne hæver pensionsalderen, fordi danskerne i gennemsnit lever længere, men forbundet understreger, at gennemsnittet skjuler store forskelle mellem toppen og bunden af samfundet.
Øget beskæftigelse
Vismændenes analyse viser, at 48.000 ekstra personer i 2019 stod til rådighed for arbejdsmarkedet som følge af reformerne, men det var kun 37.000 flere personer, der var i beskæftigelse som følge af lovændringerne. Forskellen skyldes blandt andet, at der tidligere var mange arbejdsløse, der overgik til efterløn, men som nu forbliver ledige i længere tid.
Selv om regelændringer har ført til, at flere er blevet fastholdt på arbejdsmarkedet, end der er personer, der har fået job, skal man ifølge vismændene “være varsom med på denne baggrund at danne en konklusion om, at regelændringerne i sig selv har forøget ledigheden”.
Det finder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, er “mærkeligt”. AE hæfter sig ved, at vismændene finder en dokumenteret sammenhæng mellem “reformernes effekt på både beskæftigelsen og arbejdsudbuddet”, men de mener ikke, der er en tilsvarende dokumenteret sammenhæng med effekten på ledigheden.
Vismændene finder, at de ændrede regler har været et vigtigt bidrag til at øge beskæftigelsen og dermed forbedre statens finanser, men de konkluderer også, at beskæftigelsen blandt de 60-65-årige er øget med yderligere 24.000 personer, som ikke er en effekt af de nye efterlønsregler.
Overdrevne forudsætninger
Det fremgår også af vismændenes analyse, at de forudsætninger om øget beskæftigelse og øget arbejdsstyrke, som lovændringerne bygger på, var stærkt overdrevne.
I forhold til effekten på beskæftigelsen lå forudsætningerne 63 procent højere end det, vismændene kan forklare med ændringerne, og i forhold til effekten på arbejdsstyrken lå forudsætningerne 29 procent højere end vismændenes beregninger.
AE mener, at det bør give anledning til at gennemgå antagelserne for de beregninger, der er brugt til at forudsige konsekvenserne af efterlønsændringer. AE tænker specielt på, om der i disse forudsætninger findes “nogle problematiske antagelser om seniorers adfærd, som systematisk overvurderer effekten af regelændringer på tilbagetrækningsområdet”.
Er det tilfældet, vil det automatisk føre til, at reduktioner i ydelserne vil give et bedre billede end en indsats på andre områder som for eksempel forbedret efteruddannelse og bedre arbejdsmiljø.
Se på andre muligheder
Både FOA og 3F finder på baggrund af den yderligere beskæftigelse og de overdrevne forudsætninger det vigtigt, at der fremover fokuseres på andre muligheder for at øge arbejdsstyrken.
– Undersøgelser blandt FOA’s medlemmer tyder på, at der er meget at hente her. Vi kan ikke blive ved med at finansiere fremtidens velfærdssamfund ved at tage folkepensionen fra de kortuddannede. Hvad med i stedet at give dem et godt arbejdsmiljø og et så attraktivt arbejde, at de har både lyst og mulighed for at blive længere på jobbet, siger Mona Striib.
3F vurderer, at vismændenes analyse “umiddelbart understøtter vigtigheden af et godt arbejdsmiljø og omskoling til andre erhverv, så flere kan holde flere år på arbejdsmarkedet”.
Forbundet hæfter sig også ved, at en gunstige økonomiske udvikling og “et vist kapacitetspres i økonomien” også er med til at understøtte strukturerne på arbejdsmarkedet positivt, så flere kommer i beskæftigelse.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
