Boganmeldelse
Søndag den 6. august var fredsaktivister i Aarhus og Roskilde samlet for at markere Hiroshimadagen i anledning af, at det var præcis 78 år siden, at USA detonerede en atombombe over den japanske by Hiroshima.
I 1945 blev USA dermed det første – og stadig det eneste – land i verdenshistorien, der har gjort brug af de altødelæggende våben. Tre dage senere, den 9. august, detonerede USA endnu en atombombe i Japan, denne gang over byen Nagasaki.
Dét satte Tue Magnussen, aktivist i Forbyd Atomvåben, ICAN, fokus på i sin tale ved Hiroshimadagen på Sjælland.
– Mellem 150.000 og 250.000 var døde fire måneder efter sprængningerne, oplyste han.
En trussel igen
I Roskilde blev Hiroshimadagen markeret i Byparken, hvor Fredsinitiativet Roskilde havde organiseret musik, fællessang og taler. 52 mennesker trodsede regnen for at deltage.
Vi er nødt til at bryde optrapningen af krigen, inden det ender i en atomkrig.
Carsten Andersen, kontaktperson, Århus mod Krig og Terror
Her fortalte Tue Magnussen, at der som følge af Ruslands “folkeretsstridige angreb på Ukraine” i dag er større fare for en atomkrig, end der var under Den Kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen.
– Forholdet mellem verdens to største atommagter, USA og Rusland, er mildt sagt bekymrende. Atomvåben er i uhyggelig grad igen blevet en trussel, sagde fredsaktivisten.
Tue Magnussen mener derfor, at den danske regering bør gøre en indsats for at sikre fokus på nedrustning. Men den opgave formår Danmark ifølge fredsaktivisten ikke at løfte.
– Den nye, usikre og uforudsigelige verden med en større risiko for konfrontation mellem atommagterne får – besynderligt nok – ikke den danske regering til at italesætte truslen fra atomvåben eller forholde sig til FN’s traktat om forbud mod atomvåben i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, sagde han.
FN’s traktat om forbyd mod atomvåben, der har til hensigt at skabe en verden fri for atomvåben, er indtil videre blevet underskrevet af 92 lande – men ikke af Danmark.
– Læren fra Hiroshima og Nagasaki er at få forbudt atomvåben. Derfor er det en vigtig opgave for fredsbevægelsen at arbejde for dansk tilslutning til FN’s traktat mod atomvåben, sagde Tue Magnussen i Roskilde.
Bryd optrapningen
I Aarhus havde fredsbevægelsen Århus mod Krig og Terror inviteret til debatmøde i Domen for at markere Hiroshimadagen den 6. august.
Også her blev der sat fokus på den voksende risiko for atomkrig som følge af krigen i Ukraine.
– Stater vil ikke sky nogen midler, hvis de føler deres eksistens truet. Det gælder alle stater, også Rusland. Og i denne krig føler alle parter deres vitale interesser truet, sagde Carsten Andersen, konktaktperson for Århus mod Krig og Terror.
– Eskaleringen af krigen er dermed en trussel mod hele Europa, klimaet og verden. Vi er nødt til at bryde optrapningen af krigen, inden det ender i en atomkrig, fortsatte han.
Carsten Andersen fortalte, at en krig normalt når sin ende, når befolkningerne i de berørte lande bliver for krigstrætte til at fortsætte. Ifølge ham viser krigstrætheden sit ansigt i både Rusland, Ukraine, USA og EU. Han pegede blandt andet på demonstrationer i Tjekkiet, Tyskland, Grækenland og Italien, hvor tusindvis af folk har været på gaden for at kræve stop for våbenleverancer til Ukraine.
– I Danmark er folk også trætte af energikrise, inflation og manglende penge til klimaindsats og velfærd, men det er endnu ikke koblet til et krav om forhandlinger og stop for krigen. Vi må rejse kravet. Det er nødvendigt, ikke kun for klima og velfærd. Det kan være nødvendigt for vores overlevelse, fastslog Carsten Andersen.
Foruden markeringerne i Aarhus og Roskilde havde fredsbevægelserne Tid til fred – aktiv mod krig og FredsVagten ved Christiansborg arrangeret en Hiroshimadag i København, men de valgte at aflyse markeringen på grund af vejret.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
