Der er støtte til en del initiativer på handicapområdet i den nye aftale om fordeling af den såkaldte reserve, afløseren for den nedlagte satspulje.
Alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige og Frie Grønne er blevet enige om en aftale, der fordeler 860 millioner kroner fra reserven over de næste fire år til initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.
En af de største poster er 112 millioner kroner, der skal bruges på at sikre bedre retssikkerhed på handicapområdet.
Pengene skal blandt andet gå til et skærpet tilsyn med kommunerne samt ekstra kurser og efteruddannelse af sagsbehandlerne.
Landsorganisationen Lev organiserer mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende. Foreningen glæder sig over, at aftalen har fokus på styrkelse af Ankestyrelsens kontrol med lovligheden af kommunernes sagsbehandling på handicapområdet.
Initiativer i den retning er for eksempel indførelse af et såkaldt handicapbarometer og et juridisk serviceeftersyn. Det præcise indhold af de to tiltag fremgår ikke af aftalen, men Lev vurderer, at det vil betyde fokus på de sager, hvor borgeren ikke har klaget over kommunens afgørelse. Det er der behov for, konstaterer Anni Sørensen, Levs landsformand.
– Mange med udviklingshandicap har hverken familie eller venner, der kan bistå med at søge om hjælp eller med at klage over kommunens sociale afgørelser. Og den gruppe sårbare mennesker kommer ekstra meget i klemme, når kommunen skærer ned, siger hun og tilføjer:
– Derfor er det vigtigt at styrke Ankestyrelsens opsøgende kontrol med kommunernes sociale afgørelser. Sandheden er jo, at der er lige så mange alvorlige fejl og mangler i de ikke-påklagede afgørelser – og det er altså grundlæggende urimeligt, at man skal leve med dårligere retssikkerhed, blot fordi man ikke forstår sig på afgørelser, klagevejledninger og Ankestyrelse.
Mange fejl i handicapsager
Kommunerne laver fejl i en stor del af afgørelserne på handicapområdet. Det viser Ankestyrelsens behandling af klagesager på området.
Sidste år var det under halvdelen af klagesagerne på børnehandicapområdet, hvor kommunens beslutning blev stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder, at der var fejl i 52 procent af sagerne.
På voksenhandicapområdet var der fejl i 42 procent af sagerne.
Handicaporganisationerne har længe kæmpet for at sætte fokus på problemet med økonomisk pressede kommuner, der bevæger sig på kanten af loven for at spare penge på handicapområdet.
Aftalen om reserven er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men det er helt afgørende, at regering og Folketing gennemfører væsentlige reformer af organisering og finansiering af handicapområdet.
Anni Sørensen, formand Lev
– Vi har opfordret til, at Christiansborg tager ansvar for problemerne for denne gruppe mennesker. Og jeg forstår aftalen på den måde, at man har hørt efter og erkendt, at der er brug for en styrket indsats. Den handicapbetingede ulighed i retssikkerhed er på ingen måde løst med disse initiativer, men retningen er den helt rigtige. Og det glæder jeg mig meget over, siger Anni Sørensen.
Samtidig understreger hun, at retssikkerhedsinitiativerne ikke kan stå alene.
– Aftalen om reserven er et vigtig skridt i den rigtige retning. Men det er helt afgørende, at regeringen og Folketinget gennemfører væsentlige reformer af organiseringen og finansieringen af handicapområdet, som imødegår de grundlæggende udfordringer. Det er jo her, vi finder årsagen til, at retssikkerheden er så presset, som den er. Ellers kan det ende med, at styrkelsen af retssikkerheden ikke får særlig stor effekt i praksis, siger Lev-formanden.
Danske Handicaporganisationer er også tilfreds med aftalens tiltag i forhold til at forbedre retssikkerheden for mennesker med handicap, men understreger ligesom Lev, at der er brug for flere penge til området og forbedrede regler omkring visitation af handicapydelser, hvis der skal ske reelle forbedringer.
Aftalen om reserven indeholder ud over retssikkerhedspakken også en række andre bevillinger til gavn for mennesker med handicap. Blandt andet er der 32 millioner kroner over de næste fire år til KLAPjob, der har stor succes med at få førtidspensionister med udviklingshandicap ud i skånejob. Det er Lev, der står for KLAPjob.
Der er også godt 17 millioner kroner til etablering af et videnscenter om handicap, der skal være med til at få flere mennesker med handicap ud på arbejdsmarkedet.
Derudover er det en række mindre bevillinger til blandt andet håndbold for børn med udviklingshandicap og en kampagne mod fordomme om folk med handicap.
Indsats overfor hjemløse
Ud over retssikkerhedspakken på handicapområdet er der en række andre større bevillinger i aftalen om reserven. Blandt andet er der 118 millioner kroner over de næste fire år til en styrket indsats i forhold til ofre for menneskehandel og 68 millioner kroner til udbredelse af housing first-princippet på hjemløseområdet.
Housing first er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor den hjemløse tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager støtte til at kunne klare sig i egen bolig.
De 68 millioner kommer oveni de 73 millioner, der er bevilget til housing first-indsatsen ved de sidste to års aftaler om reserven.
I udlandet er der en høj succesrate med housing first. Men i Danmark er det kun otte procent af de hjemløse, som i dag bliver tilbudt en housing first-indsats.
– Det er opløftende at se, at et bredt flertal af Folketingets partier vælger at opprioritere, hvad vi ved virker. Det er den helt rigtige vej at gå i arbejdet for at afskaffe hjemløshed i Danmark, siger Vibe Klarup, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Hun glæder sig samtidig over, at aftalen betyder, at hjemløse bliver inviteret med i det såkaldte nationale partnerskab på hjemløseområdet på tværs af stat, regioner, kommuner, fonde, NGO’er og boligorganisationer. Partnerskabet diskuterer udviklingen på hjemløseområdet, og hvad der skal til for at nedbringe antallet af hjemløse.
– Der er tale om et nybrud på de socialpolitiske velfærdsområder, hvor vi bevæger os væk fra en forkvaklet idé om, at mennesker på grund af deres udsathed ikke skal have samme muligheder for at deltage i de demokratiske beslutningsprocesser som andre borgere. Vi ved, at det har store konsekvenser. For individet betyder det en følelse af afmagt og tab af mening, og samfundet går glip af vigtig viden fra dem, der faktisk ved, hvad det vil sige at leve med social udsathed, siger Vibe Klarup.
– Mennesker i social udsathed kan sagtens repræsentere sig selv, men det kræver, at vi taler med dem og ikke om dem, og at vi lytter til den viden, de ligger inde med, tilføjer hun.
Behandling af spiseforstyrrelse kan fortsætte
Aftalen om reserven betyder også 49 millioner kroner over de næste fire år til behandlingen af patienter med sygdommen BED, tvangsoverspisning.
Sundhedsstyrelsen anslår, at 40.-50.000 mennesker i Danmark lider af tvangsoverspisning. Pengene skal gøre det muligt at videreføre de behandlingstilbud, der ellers ville have stået uden finansiering efter nytår.
– De 49 millioner betyder, at vi kan fortsætte vores tilbud til mennesker med tvangsoverspisning. Vi har en lang venteliste med mennesker, der gerne vil i behandling for at komme af med deres spiseforstyrrelse. Det kan vi nu tilbyde dem, og det er en kæmpe lettelse. Vi kan se, at behandlingen virker, siger Laila Walther, direktør for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
Hun oplyser, at 86,5 af deltagerne i den gruppeterapi, som landsforeningen og andre aktører tilbyder, ikke længere lever op til diagnosekriterierne for BED, når de er færdige med behandlingen.
1. januar 2022 bliver tvangsoverspisning en anerkendt diagnose i Danmark, og alle har dermed ret til behandling i det offentlige. Men regionerne og kommunerne er ikke klar til at gribe de mange ramte mennesker. Derfor mener Laila Walther, det er meget positivt, at der nu er sat penge af til at fortsætte behandlingen hos andre aktører de næste fire år.
– Så er der tid til, at regionerne og kommunerne kan blive i stand til at tilbyde en kompetent og virkningsfuld behandling. Det er en enorm opgave at skulle opbygge kapacitet til behandling af op mod 50.000 mennesker, og vi vil i landsforeningen have fokus på at give vores viden og erfaring videre til regionerne og kommunerne i de kommende år, siger hun.
Ud over de nævnte er der en lang række andre initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, der bevilges penge fra reserven de næste fire år.
Erstatning for satspuljen
Reserven blev indført fra 2020 som afløser for satspuljen, der blev nedlagt fra 1. januar 2020 efter at have fungeret i omkring 30 år. Pengene i satspuljen kom fra en mindre regulering af alle overførselsindkomster som folkepension, førtidspension, kontanthjælp og dagpenge. Før satspuljen steg overførselsindkomsterne i takt med lønudviklingen, men med aftalen om satspuljen blev der hvert år taget en del af stigningen, som blev lagt over i puljen.
Alle på overførselsindkomster betalte altså til puljen, der skulle betale for initiativer for samfundets mest udsatte grupper.
I hele sin levetid blev satspuljen kritiseret for at lade de fattigste i samfundet betale for en vigtig del af indsatsen på især socialområdet. Den stigende utilfredshed med konstruktionen førte til, at den blev nedlagt som led i finanslovsaftalen for 2019. I stedet blev ordningen med reserven etableret.
Beregninger fra Finansministeriet viser, at pensionister, arbejdsløse og syge som konsekvens af satspuljen har mistet samlet set 257 milliarder kroner i perioden fra 1993 til og med 2019. Det er penge, som deres ydelser skulle have været øget med i løbet af perioden, hvis en del af reguleringen ikke var blevet snuppet og lagt over i satspuljen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.