Mindretal af modstand
Den “grønne” delaftale om finansloven, som regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne har indgået, sætter 49 millioner kroner af til vedvarende energi og 755 millioner kroner af til fangst af CO2. Det svarer til 15 gange så mange penge til fangst af CO2 (såkaldt CCS) som til vedvarende energi.
Samlet set er aftalepartierne enige om at afsætte 1,3 milliarder kroner på næste års finanslov til “nye grønne initiativer”.
Partierne håber på, at aftalen vil betyde, at der kan skæres 0,51 millioner ton af de danske udledninger af drivhusgasser i 2025.
Fangst og lagring af CO2 er fugle på taget. Der skal dybgående forandringer til, hvis verden skal undgå katastrofale klimaforandringer.
Palle Bendsen, NOAH
Pengene til vedvarende energi betyder 0,01 millioner ton mindre CO2. Resten – 0,5 millioner ton – CO2-reduktion skal komme fra den højst usikre og endnu ikke afprøvede teknologi: fangst af CO2.
Det fremgår af et faktaark om delaftalen, som Finansministeriet har udarbejdet.
Ingen kritiske røster i Folketinget
– Klimaaftalen sender for første gang rigtig mange millioner efter CO2-fangst og lagring. Nærmere bestemt 755 millioner kroner over fire år. Og det er kun begyndelsen. Regeringen er klar til at bruge 16 milliarder kroner på fangst og lagring af CO2, siger Palle Bendsen fra miljøorganisationen NOAH til Arbejderen.
Han fortsætter:
– De seneste 20 år er der brugt milliarder i EU på at få fangst og lagring til at fungere. I dag er der kun ét kraftværk i hele verden, Boundary Dam i Canada, der har et CCS-anlæg i drift. Og det har til stadighed problemer med teknikken – så meget, at det eksempelvis fra september 2020 til august 2021 kun har været i drift i 60 procent af tiden. Når fangstdelen er ude af drift, fortsætter værket med at producere energi, men således med 100 procent CO2-udledning til atmosfæren.
– Det, der undrer allermest, er, at der ingen kritiske røster er i Folketinget. Fangst og lagring af CO2 er fugle på taget. Der skal dybtgående forandringer til, hvis verden skal undgå katastrofale klimaforandringer. Det er virkelig skræmmende – i et foregangsland, uddyber Palle Bendsen.
Enhedslistens klimaordfører Søren Egge Rasmussen forsvarer aftalen.
– Vi er kritiske over, at der bliver afsat så mange penge til CO2-fangst. Der er jo allerede afsat penge til CO2-fangst i de seneste klimaaftaler med industrien og energisektoren og landbruget. Derfor har vi selvfølgelig overvejet, om vi skulle gå med i aftalen eller ej. Men aftalen sikrer også, at der bliver etableret yderligere to GigaWatt havvind inden udgangen af 2030. Udbygningen af vedvarende energi giver jo staten en indtægt. Derfor er det for firkantet at sige, at vi kun bruger en masse penge på fangst af CO2, siger Søren Egge Rasmussen til Arbejderen.
Forpligtet til at stemme for CO2-fangst
Med aftalen forpligter partierne bag aftalen sig til at stemme for kommende lovgivning, der skal føre projekterne ud i livet.
Det gælder eksempelvis planerne om fangst af CO2.
– Det er korrekt, at vi har aftalt at stemme for kommende aktstykker og lovgivning, der skal udmynte aftalens målsætning om fangst af CO2. Men fangst af CO2 kan jo også være at opføre mere skov. Det er endnu ikke aftalt. Aftalen giver os mulighed for at få indflydelse, siger Søren Egge Rasmussen.
Regeringen, Enhedslisten og de øvrige partier bag aftalen vedtog i sidste måned et andet af aftalens store projekter – nemlig det lovforslag, der skal opføre den enorme energiø, der skal huse en række store vindmøller.
Den store energiø vil blive på størrelse på 64 fodboldbaner med store vindmølleparker omkring øen og med vindmøller af hidtil uset størrelse, der skal producere strøm til ti millioner husstande.
Partierne bag energiøen vil ikke risikere, at energiøen bliver forsinket. Derfor har de fjernet muligheden for, at borgere og miljøorganisationer kan klage over projektet til Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.
Det er første gang, den grønne omstilling bliver brugt som argument for at fjerne borgeres og organisationers ret til at klage over nye projekter med grøn energi, og det har udløst skarpe protester fra grønne organisationer.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) advarede i sit høringssvar til loven mod at afskaffe klageadgangen:
“DN har fuld forståelse for, at man ønsker at rydde så mange sten af vejen som muligt for at sikre projektets fremdrift, særligt i disse tider, men klagemuligheden eksisterer i høj grad for, at vi i fællesskab kan sikre, at loven overholdes. Det burde være i alles interesse, da der som bekendt kun kan klages over retlige forhold. DN ser det også som et generelt demokratisk problem, hvis man fratager diverse interessenter muligheden for at klage. At argumentere for, at alle kan afprøve en afgørelse ved en domstol, er jo generelt ikke en mulighed for hverken privatpersoner, foreninger eller organisationer. Vi appellerer derfor til, at man genovervejer denne beslutning”.
Fortsætter med klimagæld til verdens fattigste
I aftaleteksten til finanslovens klimaaftale står der, at “Danmark skal tage lederskab for den grønne omstilling i verden”.
Alligevel løftes klimabistanden til verdens fattigste lande kun med 100 millioner kroner. Og det er alt for lidt, lyder kritikken fra en række ulands- og klimaorganisationer.
De 100 millioner kroner er nemlig langt fra de fem milliarder kroner, som Danmark ved FN’s klimatopmøde i 2015 forpligtede sig til at betale årligt i klimabistand til verdens fattigste lande i perioden 2020-2025.
Danmark betaler kun godt halvdelen af fem milliarder – og langt størstedelen af pengene bliver taget fra den generelle ulandshjælp, på trods af at aftalen er, at pengene skal betales i tillæg til ulandshjælp.
Ifølge ulandsorganisationen CARE Danmark bliver 97 procent af Danmarks klimabistand betalt af de fattige lande selv, fordi regeringen tager penge fra den generelle ulandshjælp.
– Det er en meget skuffende aftale om finansloven for næste år. Der afsættes kun 100 millioner kroner til klimabistand i tillæg til udviklingsbistanden. Det er ekstremt ringe, set i lyset af at Danmark burde betale fem milliarder i ekstra klimabistand, siger CARE Danmarks direktør Rasmus Stuhr Jakobsen.
– Danmark er et af verdens rigeste lande, og vores økonomi er i topform. Alligevel synes regeringen, at dansk klimabistand skal finansieres med penge fra udviklingsbistanden. Dermed betaler fattige i et land for klimahjælp til et andet land. Det er usolidarisk og betyder konkret, at der bliver færre penge til hospitaler, skoler og bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene.
– Det er godt, at støttepartierne har sikret 100 millioner kroner til ny, ekstra klimabistand, men det er blot en lille forbedring i forhold til regeringens udspil, og det ændrer ikke på, at langt størstedelen af klimabistanden fortsat tages fra udviklingsbistanden, hvilket selvsagt er uacceptabelt og i strid med tidligere løfter, uddyber Rasmus Stuhr Jakobsen.
Også Den Grønne Studenterbevægelse kritiserer klimaaftalen for ikke at leve op til Danmarks internationale forpligtelser.
– Hvis målsætningen på fem milliarder kroner i klimabistand, som blev vedtaget tilbage 2009 til klimatopmødet i København, skal nås, så burde Danmark betale 40-50 gange mere. Dette område er igennem årevis og under skiftende regeringer blevet nedprioriteret i høj grad – og det svigt fortsættes i finansloven 2022, siger Charlie McPhillips fra Den Grønne Studenterbevægelse.
– De rige lande har en forventning om, at landene i Det Globale Syd selv klarer det meste af deres grønne omstilling. Da vi i de rige lande har opbygget vores samfund på fossil energi og billige importvarer, kan vi ikke retteligt kræve meget af landene i Det Globale Syd uden at bidrage med en markant større klimabistand, siger Mette Susgaard fra Den Grønne Studenterbevægelse.
Demonstration mod klimaaftale
Mellemfolkeligt Samvirke har søsat kampagnen Klimainkasso, der kræver, at Danmark betaler sin klimagæld til de fattige lande.
Tirsdag demonstrerede Mellemfolkeligt Samvirke foran Finansministeriet for at vise sin utilfredshed med finansloven.
I demonstrationen deltog også Enhedslistens klimaordfører Christian Juhl, selvom hans parti selv er med i aftalen.
– Jeg deltog i den – helt berettigede – demonstration mod finanslovsaftalen. Jeg er helt enig i bevægelsernes kritik af aftalen. Vi har forpligtet os til at sikre fem milliarder øremærket til klimabistand til verdens fattigste lande. Danmark er blandt de rige lande, der har beriget sig via CO2-udslip – på bekostning af de fattigste lande, der lider mest under konsekvenserne. Alligevel kan Folketinget kun afse 100 millioner kroner per år til at betale denne gæld med. Det svarer til to procent af, hvad vi har lovet. Det er flovt, at Danmark ikke leverer mere, siger Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl.
– Vi har aldrig haft så stærk en økonomi, vi har aldrig haft så mange i arbejde og så få arbejdsløse. Alligevel blev det til en finanslov, hvor vi snyder verdens fattigste.
Han mødtes tidligere på dagen med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen for at drøfte aftalen.
– Han fortalte, at det ikke er ham, men finansministeren og partiernes finansordførere, der har det sidste ord i aftalen. Det er beklageligt, at vi udviklingsordførere ikke er blevet mere inddraget i aftalen. Det kunne have løftet den. Finansordførerne er ikke inde i de store konsekvenser, det har at underprioritere klimabistanden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
