Folkebevægelsen mod EU vil styrke oplysningsarbejdet om EU’s konsekvenser
Folkebevægelsen mod EU vil være bedre til at indsamle viden om EU, bearbejde den – og videreformidle viden om konsekvenserne af EU til danskerne. 100 delegerede på Folkebevægelsens landsmøde besluttede, at EU-modstanden skal drive tænketanksvirksomhed.
Med grundige rapporter og konferencer – gerne i samarbejde med andre organisationer – vil Folkebevægelsen mod EU i offensiven og oplyse og skabe debat om konsekvenserne af EU.
EU-integrationen buldrer derudad, og stærke kræfter i EU vil afskaffe vetoretten og træffe beslutninger med kvalificeret flertal. Samtidig er debatten om EU’s udvikling stort set ikke-eksisterende herhjemme. Det dødvande vil Folkebevægelsen mod EU forsøge at bryde.
I weekenden samledes næsten 100 delegerede fra hele landet til Folkebevægelsen mod EU’s landsmøde i Aarhus.
Her vedtog de, at bevægelsen fremover skal “drive tænketanksvirksomhed”.
– Det er nødvendigt med Folkebevægelsen mod EU i den offentlige debat. Vi dækker en meget vigtig del af den politiske virkelighed, som ellers ikke kommer frem. Partierne taler ikke meget om, at EU er medskyldig i diverse nedskæringer og utilstrækkelige klimaplaner, og EU-eksperter har travlt med at tale om EU’s fortræffeligheder, konstaterer Folkebevægelsen mod EU’s forperson Susanna Dyre Greensite.
Vi skal række ud til andre kæmpende græsrodsbevægelser og danne netværk med dem. Vi har en masse viden om EU, som vi kan give til de netværk.
Karen Sunds, Djursland
En stor del af debatten på landsmødet gik med at komme med bud på, hvordan den tværpolitiske EU-modstand kan genopfinde sig selv og gentænke, hvordan bevægelsen kan nå bredere ud med sine politiske budskaber.
Tænketank skal oplyse og sikre bredde
Ideen med at drive tænketanksvirksomhed er at nå bredt ud i befolkningen og koble EU til mange af de lokale kampe, som borgere fører for eksempelvis klima og miljø i deres by.
– Der er mange EU-sager og meget EU-modstand derude. Der er masser at tage fat på. Jeg støtter ideen om en tænketank. Vi skal række ud til andre kæmpende græsrodsbevægelser og danne netværk med dem. Vi har en masse viden om EU, som vi kan give til de netværk. Der er masser af folk derude, der ved alt for lidt om, hvad EU laver, pointerede Karen Sunds fra Djursland.
Hun uddybede:
– Jeg har selv været aktiv i klimabevægelsen Det Fælles Bedste. Her er masser af folk, der interesserer sig for klima og natur. Men der er ikke mange af dem, der kender til EU’s klimapolitik. EU giver indtryk af at gøre en masse for klimaet. Men når man går EU’s klimapolitik efter i sømmene, er der intet indhold i det. Der er så meget brug for den viden. Vi kan bruge en tænketank til at række ud til de bevægelser, der er aktive.
Der er bred enighed om, at Folkebevægelsen med sin tænketanksvirksomhed skal fokusere på emner, der kan samle bredt.
– Folkebevægelsen skal arbejde videre med nogle få emner baseret på vores grundlag. Det vil sige, vi skal arbejde med klima, miljø, velfærd og fred. Det er emner, der er velegnede til at skabe brede, folkelige alliancer, og som samler fra venstre til højre, lød opfordringen fra Gustav Sieg Sørensen fra Thy.
Birthe Sørensen fra Aarhus satte fokus på, at Folkebevægelsen mod EU fortsat skal gå på to ben og både drive tænketanksvirksomhed og samtidig fortsat være en aktivistisk bevægelse.
– Den politiske opgave er at sætte fokus på, hvordan EU-beslutninger påvirker det danske samfund negativt, og hvor endemålet er en dansk udmeldelse af EU. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kun er en tænketank. Vi skal både være en bevægelse med mange aktiviteter og samtidig arbejde med at være en tænketank. Når vi får det gjort klart, får vi mere klarhed i komitéerne. Det vil styrke os som bevægelse, forudså Birthe Sørensen fra Aarhus-komitéen.
Militær oprustning, GMO’er og mindsteløn
Det kommende år vil Folkebevægelsen mod EU sætte budgetloven til debat og EU’s indflydelse på de offentlige overenskomstforhandlinger i foråret 2024. Folkebevægelsen vil have materialer klar, som komitéerne og fagbevægelsen kan dele ud.
EU-modstanderne vil også søsætte en kampagne mod EU’s sociale dumping.
Herudover vil Folkebevægelsen mod EU sætte fokus på EU’s forslag til nye GMO-regler. EU vil åbne op for, at GMO-afgrøder kan dyrkes ved siden af konventionelle afgrøder uden sikkerhedsafstand.
Samtidig vil EU tillade, at GMO-fødevarer kan sælges uden mærkning.
– Der er masser at arbejde med. EU-integrationen ruller hastigt videre på alle fronter. Der er nok at kæmpe for. Vi skal sætte fokus på spørgsmålet om de GMO’er, der bliver lusket igennem i EU. GMO’er har bred opmærksomhed i den danske befolkning. Den store folkelige modstand var med til at standse EU-godkendelser af nye GMO’er. Så her har vi en chance for at sætte fokus på noget, som mange mennesker ikke synes er en god ide, lød det fra Niels Eriksen fra Folkebevægelsen mod EU’s landsledelse, der fremlagde bevægelsens årsplan.
Personlig kontakt og gode møder
Tænketanksvirksomhed gør det ikke alene, hvis EU-modstanden skal styrkes og være klar til den kommende traktatafstemning med mere magt til EU, som flere delegerede spåede vil komme inden længe.
Flere på talerstolen stillede spørgsmålet: Hvordan styrker vi Folkebevægelsen mod EU?
(Rækkefølge i henhold til stemmetal)
Lave Broch
Susanna Dyre-Greensite
Kjeld Richter-Mikkelsen
Lis Jensen
Kim Bilfeldt
Niels Eriksen
Claus Svenstrup
Mette Langdal
Flemming Petersen
Svend Erik Christensen
Jean Thierry
Vagn Christensen
Carl-Eric Würtz Pallesen
Jesper Lundberg
Hasse Grandjean
De fremmødte aktive fra Folkebevægelsens komitéer diskuterede også, hvilke erfaringer de har gjort sig med at få flere medlemmer og fastholde medlemmer.
– Vi må prøve noget andet, end det vi plejer. Det er ikke nok at dele ud. Jeg har altid materiale med, når jeg går ud. Da jeg var til demonstration mod krigen i Gaza, talte jeg med to unge. Jeg opfordrede dem til at blive medlem af Folkebevægelsen. Jeg har gode erfaringer med at henvende mig personligt til folk og give mig tid til dem, forklarede Birte Uhre, Indre By Christianshavn-komiteen.
Landsmødet besluttede, at Folkebevægelsen mod EU fortsat forsøger at indsamle de nødvendige 70.635 vælgererklæringer, det kræver at blive opstillingsberettiget til EU-parlamentet.
I en tæt afstemning – 46 for, 42 imod og to undlod – besluttede de delegerede at fortsætte indsamlingen af vælgererklæringer til det kommende valg til EU-parlamentet. Det har hidtil vist sig at være en svær opgave at få de mange tusinde underskrifter samlet ind og godkendt.
Danmark er nemlig blandt de lande i EU, som stiller de strengeste krav for at blive opstillingsberettiget til EU-parlamentsvalg. Dels skal der indsamles mange vælgererklæringer. Samtidig er det svært at få godkendt en erklæring. Derfor er det hidtil kun lykkedes Folkebevægelsen at indsamle nogle få tusinde vælgererklæringer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Der er mange ligheder mellem besættelsestiden og nutiden. Vi oplever en generel nedgangslinje når det gælder sociale forhold; længere arbejdstid, social dumping, højere pensionsalder, nedskæringer i kommuner og regioner. Sådan var det også under besættelsen hvor dyrtidsreguleringen blev afskaffet, arbejdere fik frataget understøttelse med besked om at rejse til Tyskland, de sociale ydelser blev forringet osv.
Prøv at læse ´Djævelens penge´ og ´Klitgaard og sønner´ af Hans Kirk og du vil se hvor mange ligheder der er mellem dengang og i dag.
Det glæder mig at Folkebevægelsens landsmøde vedtog at samle underskrifter til næste EU-valg. Vi må kæde de sociale forringelser sammen med EU og kræve, at Danmark forlader dette “samarbejde” som kun er til gavn for de store monopoler og finanskapitalen!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
