Folkebevægelsen mod EU overvejer at omdanne sig til “aktivistisk tænketank”
Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i weekenden skal tage stilling til, om bevægelsen skal omdannes til en tænketank, samt om bevægelsen skal iværksætte en "stem blank"-kampagne op til EU-parlamentsvalget til næste år.
I weekenden samles Folkebevægelsen mod EU til landsmøde i Aarhus. Her skal de blandt andet tage stilling til, om bevægelsen skal omdannes til en "aktivistisk tænketank".
FOTO: Morten Larsen
FOTO: Morten Larsen
I weekenden samles Folkebevægelsen mod EU til landsmøde i Aarhus. Her skal de blandt andet tage stilling til, om bevægelsen skal omdannes til en "aktivistisk tænketank".
I denne weekend samles 100 EU-modstandere fra hele landet i Aarhus til landsmøde i Folkebevægelsen mod EU. På landsmødet skal de delegerede tage stilling til, om bevægelsen skal omstille sig til at være en “aktivistisk tænketank”.
– Der er brug for et sagligt modspil til den gængse fortælling om EU’s fortræffeligheder. Danske debatter om eksempelvis miljø- og sikkerhedspolitik mangler tit en realistisk vurdering af de handlemuligheder, som Danmark rent faktisk har inden for EU. Som aktiv tænketank kan Folkebevægelsen mod EU bidrage med kritisk EU-oplysning, som ellers ikke kommer frem, siger formand i Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite.
Som aktiv tænketank kan Folkebevægelsen mod EU bidrage med kritisk EU-oplysning, som ellers ikke kommer frem.
Susanna Dyre-Greensite, formand for Folkebevægelsen mod EU
Det er Folkebevægelsen mod EU’s landsledelse, der har stillet forslaget om at skabe en “aktivistisk tænketank”.
Målet med tænketanken skal være at “… udbrede kendskabet blandt den danske befolkning om de negative konsekvenser ved det danske EU-medlemskab” samt “… anvise konkrete politiske muligheder og veje til, hvordan det danske samfund kan forbedres til gavn for borgerne i Danmark”.
Forslag: Stem blankt
Landsmødet skal også træffe en anden vigtig beslutning.
Folkebevægelsen mod EU vil sandsynligvis ikke være at finde på stemmesedlen ved valget til EU-parlamentet den 9. juni næste år.
Bevægelsen har ellers været repræsenteret i EU-parlamentet siden det første direkte valg til parlamentet i 1979 og frem til det seneste valg i 2019, hvor Folkebevægelsen mistede sit mandat.
Ved valget i 2019 satte 3,7 procent procent af vælgerne deres kryds ved Folkebevægelsen mod EU. Det var mere end en halvering i forhold til valget i 2014, hvor bevægelsen fik 8,1 procent af stemmerne.
Til gengæld fik Enhedslisten – der hidtil havde støttet Folkebevægelsen mod EU, men denne gang valgte at stille op selv – 5,5 procent af stemmerne og blev dermed sikret et mandat.
Folkebevægelsen mod EU besluttede på sit landsmøde i 2021 at forsøge at indsamle de 70.635 vælgererklæringer, som det kræver at blive opstillingsberettiget til EU-parlamentet.
Det har vist sig at være en svær opgave.
Danmark er et af de lande i EU, som stiller de strengeste krav for at blive opstillingsberettiget til EU-parlamentsvalg.
Dels skal der indsamles mange vælgererklæringer. Og det er svært at få godkendt en erklæring.
Først skal man gå ind på Indenrigsministeriets hjemmeside og trykke “Igangsæt vælgererklæring”. Herefter skal man logge på med sin NEMID og bekræfte vælgererklæringen.
Efter syv dage får man et link i sin e-Boks, som man skal trykke på og endnu en gang logge på med NEMID for at bekræfte.
Det er langt nemmere at bliver opstillingsberettiget i andre EU-lande.
Det kræver eksempelvis 2000 vælgererklæringer i Finland for at opstille til EU-parlamentsvalg.
I Østrig kan et parti blive opstillingsberettiget ved enten at indsamle tre underskrifter fra medlemmer af det nationale parlament, en underskrift fra et østrigsk medlem af EU-parlamentet eller ved at indsamle 2600 vælgererklæringer.
Folkebevægelsen mod EU arbejder på et tværpolitisk og ikke-racistisk grundlag for dansk udmeldelse af EU.
Bevægelsen blev stiftet under navnet Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF i 1972.
Bevægelsen har i dag cirka 3200 medlemmer fordelt på omkring 60 lokale komitéer over hele landet.
Omkring 25 partier, organisationer og fagforeninger er kollektive medlemmer.
Ved valget til EU-parlamentet 26. maj 2019 fik Folkebevægelsen 3,7 procent af stemmerne. 102.101 vælgere satte deres kryds ved Liste N. Det var ikke nok til at sikre et mandat. Derfor er Folkebevægelsen i dag ikke repræsenteret i EU-parlamentet.
Ved valget i 2014 fik Folkebevægelsen 8,1 procent af stemmerne.
Udsigten til at der ikke kommer til at være konsekvente EU-modstandere på stemmesedlen, har fået Folkebevægelsen mod EU’s lokalkomitéer i Vestjylland til at stille forslag om, at der “iværksættes en kampagne for at få så mange vælgere som muligt til at afgive en blank stemmeseddel ved valget”.
Folkebevægelsen mod EU har omkring 3000 medlemmer og 42 lokalkomitéer og kontaktpersoner rundt om i Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Her ser vi virkningerne af Enhedslistens beslutning om en selvstændig optræden. De ansvarlige skal findes hos DKP´s fornyere:
Det er vigtigt at forstå baggrunden for Enhedslistens nuværende højredrejning. Fornyerne ønskede et tættere samarbejde med VS og SAP. Det skulle vise sig skæbnesvangert.
Anker Schjerning spillede en væsentlig rolle i beslutningen om, at oprette Enhedslisten i 1989. Det bemærkelsesværdige er, at både landsmødet i 1989 og centralkomiteen besluttede, at det ikke måtte føre til en ny partidannelse.
CK´s beslutning i ´89 lød ordret: ”Valgsamarbejdet må ikke udvikle sig til et nyt politisk parti eller en partilignende organisation.” (Tiden 1989, nr. 9-10)
Denne beslutning blev ikke respekteret af DKP´s ledelse efter 1990.
I stedet blev Enhedslisten omdannet til et egentligt parti med enkeltmedlemmer og en løbende afvikling af DKP.
Efter 10 års fravær meldte Anker Schjerning sig på banen igen i DKP, med den begrundelse at han havde været optaget af andre ting. Nu gik han helhjertet ind i arbejdet, for at sikre Enhedslisten maksimal opbakning i DKP.
Ja, han gik så vidt som til at udelukke og isolere medlemmer der ikke ville arbejde for EL, men kun for DKP.
Han fortalte selv, at beslutningen om at gå ind i partiarbejdet igen kom efter en samtale med Frank Aaen. Det viser en enestående kynisme fra de forhenværende ´kommunister´, der i jagten på en plads i Folketinget var parate til at sælge alt; deres overbevisning, deres partis værdier, der uden mandat blev overflyttet til Enhedslisten, og nedlæggelsen af Tiden og Land og Folk.
Her har vi forklaringen på den nuværende misere og hvordan venstrefløjen blev borgerliggjort!
Spørgsmålet om Folkebevægelsens mod EU´s fortsatte eksistens, er det allervigtigste som landsmødet må forholde sig til og træffe beslutninger om.
Hvordan skaber vi grundlaget for en holdningsændring i befolkningen, hvordan mobiliserer vi en folkelig modstand mod undertrykkelsen?
Vi oplever en stigende vrede i befolkningen over nedskæringer og besparelser i kommuner og regioner.
Denne vrede må Folkebevægelsen mod EU knytte an til, og skabe en fornyet interesse for vores medlemskab af EU. Udgifterne til militær og våben til Ukraine løber løbsk, og vil betyde fornyede nedskæringer i de offentlige udgifter.
Enheden må vokse frem – først på arbejdspladserne, derefter i fagforeningerne og endelig gennem et samarbejde med andre demokratiske kræfter som det skete i Frit Danmark under besættelsen.
Det var et forbilledligt arbejde og noget som har aktuel interesse i kampen mod EU. Vi må se kampen mod EU som en opgave der må udvikles, med den dialektik vores bevægelse bygger på. Skabelsen af sejre på et lavere trin, udvikler forudsætningerne for sejre på et højere trin.
Enhedslistens EU-politik bygger på illusioner. Forestillingen om at man kan reformere EU i en progressiv retning bygger på forkerte præmisser. Se på udviklingen i EU de seneste år; en uacceptabel holdning over for migranter i Middelhavet, hvor de tvinges til at leve i Kz-lignende lejre.
EU deltager som bekendt i krigen i Ukraine med våbenleverancer, og opfordringer om at kæmpe til den sidste ukrainer!
EF/EU blev ellers lanceret som et fredsprojekt, det var socialdemokraternes vigtigste argument før afstemningen i 1972.
Hvordan ser det ud med fagbevægelsens rettigheder i EU. Kravet om at gennemføre en mindsteløn, svækker fagbevægelsens muligheder for at forhandle selvstændigt. Dvs. EU satser på at svække fagbevægelsen som medlemmernes værn mod kapitalens overgreb.
På ingen af disse vigtige områder har Enhedslisten været i stand til at imødegå den højredrejede politik. Partiet har tværtimod svækket unionsmodstanden i Danmark ved at underløbe Folkebevægelsen mod EU.
Er det et rigtigt forslag at vi stemmer blankt til EU-parlamentet i 2024? Nej, det er en kapitulation over for vanskelighederne ved at skaffe stillere. Derfor må landsmødet i weekenden diskutere andre fremgangsmåder, for at skaffe stillere.
En mulighed er at kæde opstillingen sammen med nedskæringerne i kommuner og regioner, der rammer mange borgere. Behandlingen af kræftpatienter i Århus er en anden, og endelig svindelen omkring de store byggerier i Danmark der er udliciteret i EU.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
