For første gang nogensinde er verdens lande blevet enige om at etablere en fond for de tab og skader, som klimakrisen påfører verdens fattige lande.
Spørgsmålet om de rige landes ansvar for klimakrisen – og dermed ansvaret for de klimakatastrofer, der især rammer de fattige lande – var et de store slagsmål på FN’s klimatopmøde, COP27, der sluttede søndag.
Klimavidenskaben siger entydigt, at der kommer mere ekstremt vejr, og at vandstandene i verdenshavene vil stige – så der vil være mange flere ofre, mens de videre forhandlinger om fonden foregår.
John Nordbo, seniorklimarådgiver i CARE
Den nye klimakatastrofe-fond skal sikre erstatning til de fattige lande, der er hårdest ramt af klimakatastrofer (som tørke og oversvømmelse) – og samtidig er dem, der har mindst ansvar for de historiske udledninger og dermed klimakrisen.
De rige lande skal betale til fonden – fordi det er dem, der historisk set er asnvarlige for klimakrisen.
– Det er historisk, at der nu er indgået en aftale om en fond, der skal betale for klimaskabte tab og skader i udviklingslandene, når de bliver ramt af ekstremt vejr med tørke, som vi ser på Afrikas Horn og oversvømmelser, som vi senest har set i Pakistan, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.
Mange uafklarede spørgsmål
Den nye klimakatastrofe-fond vækker også glæde hos ulandsorganisationen CARE:
– Det største resultat af COP27 er, at der etableres en global klimakatastrofe-fond. Oversvømmelserne i Pakistan og tørken på Afrikas Horn viser med al tydelighed, at klimaforandringerne rammer millioner af fattige mennesker hårdt. Det er fundamentalt uretfærdigt, at de ikke får hjælp, når de ikke skaber klimaproblemet, så det er absolut på høje tide, at der kommer sådan en fond , siger seniorklimarådgiver i CARE, John Nordbo.
Verdens ledere besluttede dog ikke, hvor pengene til fonden skal komme fra. Ifølge aftalen skal der findes nye penge, så det ikke bliver en omrokering af eksisterende midler. Men det er uklart, hvem der skal betale til fonden, og hvem der skal modtage penge.
Læs også
Forslaget om en fond til, der skal betale for de klimaskabte tab og skader, kom på bordet helt tilbage i 1991, og nu godt 30 år senere bliver det en realitet. De rige lande har længe ikke villet gå ind i spørgsmålet, fordi de var bange for regningen, hvis de tog historisk ansvar for fortidens udledninger.
CARE opfordrer den kommende danske regering til at tage fonden seriøst.
– Men aftalen er en principbeslutning, så det betyder ikke, at fonden er på plads og fyldt med penge. De endelige rammer og betingelser skal forhandles på plads næste år. Jeg håber inderligt, at en ny dansk regering vil give meget høj prioritet til at føre beslutningen ud i livet. Klimavidenskaben siger entydigt, at der kommer mere ekstremt vejr, og at vandstandene i verdenshavene vil stige – så der vil være mange flere ofre, mens de videre forhandlinger om fonden foregår, siger John Nordbo.
Folkekirkens Nødhjælp advarer mod at finansiere den nye fond ved at tage penge fra ulandshjælpen.
– Det er meget trist, at de fleste af disse penge bliver snuppet fra eksisterende budgetter og bevillinger. De nye penge til tab og skader må ikke tages fra de penge, som rige lande allerede har lovet væk til ulandene, advarer klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Mattias Söderberg.
Trodser videnskabens advarsler
Til gengæld leverede klimatopmødet langt fra de nødvendige fremskridt i forhold til at begrænse landenes drivhusgasudledninger.
Målet om maksimalt 1,5 graders temperaturstigning i 2100 blev genbekræftet i sluterklæringen fra klimatopmødet, men der blev ikke vedtaget større ambitioner om nedbringe CO2-udslippet hurtigere.
– Det er et kæmpe problem, at landene ikke kunne blive enige om mere fremdrift for at sikre den langt større klimaindsats, der er så akut brug for. Det haster nu endnu mere end før med en stærkere indsats, også fra EU og Danmark, hvis vi skal have en chance for at beskytte verden mod de galoperende klimaændringer, siger sekretariatsleder i 92-gruppen, der er et netværk bestående af 25 danske ulands- og miljøorganisationer, Troels Dam Christensen.
Samme budskab lyder fra Folkekirkens Nødhjælp:
– Det er dybt deprimerende og et globalt selvmål, at landene ikke er nået til enighed om en seriøs reduktion af de drivhusgasser, som i sidste ende varmer kloden op. Den regning bliver kun større og større, og skaderne er uoprettelige og rammer alle, ikke kun udviklingslandene, siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen.
Olie, gas og kul gik – igen – fri
Hvis den globale temperaturstigning skal holdes på maksimalt 1,5 grader, så skal der konkrete tiltag på bordet – eksempelvis at sætte en stopper for brugen af fossile brændsler som olie, gas og kul.
Men sluterklæringen fra COP27 indeholder ikke et ord om at udfase fossile brændsler.
Sluterklæringen fra klimatopmødet gentager blot sidste års målsætning om en “nedfasning” af kul samt “ineffektive subsidier” til fossile brændstoffer.
Ifølge det Internationale Energiagentur, IEA, skal det globale drivhusgasudslip toppe hurtigst muligt og senest i 2025, og CO2-udslippet skal halveres i 2030 sammenlignet med år 2019 og i nettonul i 2050, hvis verden skal undgå temperaturstigninger over 1,5 grader.
– I forhold til drivhusgasreduktioner så fremgår det af teksten, at man skal forsøge at holde de maksimalt 1,5 graders temperaturstigning, men teksten er uden den tilstrækkelige indsats. Vi er så tæt på 2025, hvor udledningerne skal toppe, og det var nu, vejen skulle vises for alle de millioner af handlinger, der skal til. Teksten om arbejdsprogrammet, der skal hjælpe sektorer til at omstille sig, endte med at være så udvandet, at det er uklart, om det reelt leverer noget, siger Mette Susgaard fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Hun fortsætter:
– Samtidigt skulle det være skrevet ind i aftalen, at fossile brændsler skal udfases, hvilket videnskaben siger er fuldkomment afgørende for klodens fremtid. Det skete desværre ikke, og det er virkelig en kæmpe skuffelse, at COP’en ikke viser vilje til at bane vejen til flere konkrete reduktioner.
– Fossile brændsler var ellers et diskussionspunkt flere gange, hvor blandt andet Indien åbnede op at “nedfase” både olie, kul og gas. Det er en mega skuffelse, at vi nu står uden noget som helst nyt, andet end beslutningen fra sidste år. Vi frygter, at det er de 636 fossillobbyister, der har haft sin gang her, som har haft en finger med i spillet.
Kritik af klimagæld
Sluterklæringen fra klimatopmødet “noterer med stor beklagelse”, at de rige landes brudte løfte om at betale 100 milliarder årligt til, at de fattige lande kan tilpasse sig klimaforandringerne og investere i vedvarende energi, endnu ikke er overholdt.
Læs også
Udland
Største delegation på COP27
Lobbyister for fossil energi slår alle rekorder ved FN's klimatopmøde
Læs også
Udland
Rige lande betaler ikke deres klimagæld
71 procent af de rige landes klimabistand til verdens fattige er lån
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
